Hvad skal 2035-målet være, og hvordan skal det opfyldes?

Af Klimarådet, Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen.

Regeringen skal i år fastsætte et klimamål for 2035. Derfor har vi i en analyse i november vist, hvad regeringen og Folketinget bør være særligt opmærksomme på.

Vi undersøgte, hvordan Danmark kan nå et klimamål på enten 80, 85 eller 90 pct. i 2035. 80 pct. ligger på en lige vej til regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og vil kræve få yderligere, og i øvrigt billige tiltag. 85 og 90 pct. er mere ambitiøse på klimaets vegne, men dyrere. Politikerne kan selvfølgelig også vælge et helt fjerde mål. 

Vi fremhæver i vores analyse flere argumenter for at sigte højere end 80 pct. For det første tilsiger klimakrisens alvor, at alle lande bestræber sig mest muligt på at reducere udledningerne. For det andet vil Danmark med et højere 2035-mål komme tidligere i gang med nogle af de svære reduktioner, der kræves for at opnå klimaneutralitet. Og for det tredje vil et højere mål afspejle klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland – også i lyset af, at EU-Kommissionen har foreslået et mål på 90 pct. for EU allerede i 2040.

Tre eksempler viser, hvordan klimamålene vil kunne nås

I analysen giver vi eksempler på, hvordan de tre mål kan opfyldes. Alle eksemplerne indebærer en større omlægning af landbrugsarealer til natur og skov, end der allerede er lagt op til med trepartsaftalen. Derudover indeholder eksemplerne på målopfyldelse af 85 og 90 pct. i 2035 også en større omstilling i husdyrproduktionen end i trepartsaftalen. Og endelig indeholder målopfyldelsen på 90 pct. en hurtigere indfasning af elkøretøjer i nysalget, end den nuværende politik sigter mod. 

Alle tre mål kan nås uden at sætte samfundsøkonomien over styr, men forskellige veje til at opfylde målene vil have forskellig betydning for omkostninger og gevinster.

Hvilken vej man vælger, er selvfølgelig en politisk beslutning. Men nogle klimatiltag kan blive svære at komme uden om. Det gælder især tiltag i landbruget og fangst og lagring af både fossil og biogen CO2 (CCS). 

CCS-teknologien rummer både muligheder og udfordringer

Jo højere mål, man vælger, jo større bliver behovet for CCS i vores eksempler. Det skyldes, at teknologien har et stort teknisk potentiale og forventes at blive relativt omkostningseffektiv. Reduktionsmulighederne i andre sektorer hænger ikke på træerne. 

Vi understreger imidlertid i analysen, at reduktionsomkostningerne ved CCS er usikre, og at CCS indebærer en risiko for at låse sig fast på et større forbrug af biomasse, som indeholder biogent kulstof. Det kan være en ulempe, fordi det biogene kulstof i stedet kunne bruges til produktion af grønne brændstoffer.

Hvorvidt man ønsker at benytte CCS eller i højere grad forfølge andre spor, er en vigtig politisk beslutning. Klimarådet har i analysen forsøgt at optegne de muligheder og udfordringer, som CCS-teknologien rummer, og hvad alternativerne til den er. Det gør vi for at kvalificere grundlaget for en politisk beslutning om ambitionsniveauet for nationale reduktioner frem mod 2035. 

Sammenhængen til de langsigtede klimamål er vigtig

En vigtig del af debatten om 2035-klimamålet er sammenhængen til de langsigtede klimamål i 2050. Vores valg af løsninger for at nå målet i 2035 vil nemlig trække spor ind i fremtiden og få betydning for, hvordan vi når i mål i 2050. 

Klimarådet gav sidste år en række bud på forskellige veje mod at opnå et klimaneutralt samfund og et mål på 110 pct. i 2050. Analyserne viste vigtigheden af at ændre arealanvendelsen, herunder mere skovrejsning og mere plantebaseret produktion. Ændringerne af arealerne haster, hvis de skal have så stor klimaeffekt som muligt i 2035 og 2050. Det tager nemlig mange år, før skovrejsning reducerer mængden af drivhusgas i atmosfæren markant, og en stor arealomlægning tager tid at implementere.

Et vigtigt bidrag til beslutningen om, hvordan vi når klimamålene, kan komme med den klimahandlingsplan, som regeringen ifølge klimaloven skal fremlægge i år sammen med sit bud på et 2035-mål. Fra Klimarådets side ser vi en mulighed i, at handlingsplanen blandt andet fastlægger målbare pejlemærker for konkrete sektorer, så der skabes tydelig retning mod målet. En oplagt mulighed kan være et pejlemærke for, hvor meget landbrugsareal, der skal udtages til skov og natur.

Klimarådet har samtidig påpeget, at tidlig klimahandling og nedbringelse af Danmarks globale udledninger kan fremmes, hvis man overgår fra punktmål, som vi kender det fra 2030-målet, til 5-årige budgetmål og formulerer pejlemærker og indsatser inden for det globale område. 

Sikkert er det, at både 2035-målet og vejen til at opfylde det kommer til at have betydning for fremtidens samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi får en god og åben diskussion om målet, og hvordan det skal nås.

Indlægget har været bragt i Altinget og kan også læses her.