Kronik fra Klimarådet: Regeringen har anskueliggjort, at 2030-målet nås
Af Klimarådet, Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen
Da Danmark satte 70-procentsmålet tilbage i 2019, var udledningerne kun reduceret med 40 pct. i forhold til 1990. Det var på daværende tidspunkt ikke klart, hvordan man skulle opfylde målet. I 2025 er vi nået til cirka 50 pct. Hvordan kommer det så til at gå fremadrettet?
Ifølge klimaloven skal vi hvert år vurdere, om regeringen har anskueliggjort, at Danmark når 2030-målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990. Det vil med lidt andre ord sige, om regeringens klimaplaner ser ud til at kunne føre til, at målet nås. I vores hidtidige årlige statusrapporter har vi ikke fundet det anskueliggjort, at vi når målet.
I Klimarådets nye statusrapport vurderer vi, at regeringens samlede klimapolitik nu anskueliggør, at 2030-målet nås.
En særligt vigtig udvikling siden sidste års vurdering er, at Folketinget i november aftalte en klimaregulering af landbruget. Det kommer oveni i, at der de seneste år er indgået aftaler om en CO2-afgift i industrien og at elbilernes andel af de nye biler er steget markant. Det betyder, at der samlet set nu er politiske aftaler, som har potentialet til at nedbringe udledningerne med lige akkurat 70 pct.
Der udestår stadig et stort arbejde
At Danmark er godt på vej til at opfylde 2030-målet er en god nyhed i en verden, der for tiden er præget af dystre klimanyheder. Men det er vigtigt at understrege, at anskueliggørelse ikke betyder, at Danmark er i mål endnu.
2022 er det seneste år med fuld opgørelse af udledningerne, og her udledte Danmark 41,3 mio. ton CO2e. For at nå 2030-målet skal udledningerne reduceres til 23,5 mio. ton CO2e – en reduktion på knap 18 mio. ton.
De aftalte reduktioner skal derfor føres ud i livet. Konkret skal der fanges CO2 fra skorstene, gasfyr skal erstattes af varmepumper og fjernvarme, og landbrugsjord skal blive til natur eller produktionsskov.
Der er store usikkerheder forbundet med disse indsatser og de kommende års udledninger i det hele taget. Derfor er der kun få ting, der skal gå galt, før Danmark alligevel ikke når i mål i 2030. For de politiske aftaler bringer kun lige akkurat Danmark over målstregen.
Anskueliggørelsen kan således opfattes som en god mellemtid for en cykelrytter: Det ser lovende ud, men der skal stadig trædes hårdt i pedalerne.
Særlig usikkerhed om landbruget
Vi fremhæver landbruget som et område, hvor der er særlig stor usikkerhed om reduktionerne. Det er positivt, at der nu er en aftale om klimaregulering i landbruget, men regeringens forventninger til reduktionerne fra biokul fra pyrolyse, skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er sandsynligvis for optimistiske.
Vi ved erfaringsmæssigt, at det tager lang tid at omlægge landbrugsarealer, og derfor er det langt fra sikkert, at vi opnår de forventede reduktioner.
Heldigvis trækker andre usikkerheder i en mere positiv retning, så udledningerne i 2030 på andre områder kan blive mindre, end regeringen forventer. Vi peger her særligt på, at elbilernes indtog på de danske veje formentlig vil fortsætte i et højt tempo. I 2024 udgjorde elbiler godt 50 pct. af alle nye solgte biler ifølge Danmarks Statistik. Regeringens fremskrivning forventede kun en andel på 42 pct. Frem mod 2030 ser vi en stor sandsynlighed for, at den udvikling fortsætter, så bilernes udledninger vil være lavere end regeringens forventning.
Hvordan kan regeringen øge chancerne for målopfyldelse?
For at øge sikkerheden for at nå helt til målstregen i 2030, har vi tre anbefalinger til regeringen.
Første anbefaling: Regeringen bør have fuld fokus på implementering – det hårde tråd i pedalerne. Der er store usikkerheder og udfordringer forbundet med at implementere klimapolitikken. Fx havvindudbuddet, der i december endte uden bydere, og den foreslåede kompensation for CO2-afgiften i fiskeriet er eksempler på, at der kan ske forsinkelser og lempelser, når tiltag skal implementeres.
Anden anbefaling: Regeringen bør konkretisere sin plan for genbesøg af de politiske aftaler. Hvad gør vi, hvis vi kommer bagud i henhold til mellemtiderne? Da der kun vil være kort tid til at indhente den tabte tid, må regeringen være godt forberedt, hvis der opstår et reduktionsbehov. Den bør blandt andet udarbejde analyser af virkemidler, der kan benyttes i forlængelse af hvert genbesøg, så det bliver klart, hvilke konkrete virkemidler der kan blive bragt i spil, og hvilken effekt de vil have, hvis forventede effekter bliver forsinkede eller helt udebliver.
Tredje anbefaling: Regeringen bør overveje at sigte højere end 70 pct., så man så at sige er lidt foran på mellemtiderne. Den nuværende plan sigter kun efter en reduktion på akkurat 70 pct., og regeringen bør overveje, om det giver den politisk ønskede sikkerhed for at opfylde målet, eller om der skal gennemføres yderligere tiltag for at opnå større sikkerhed for målopfyldelse.
Bliver mellemtiden til målopfyldelse?
Regeringen har muligheden for at omsætte den gode mellemtid til målopfyldelse – men det kræver handling. Uden et stærkere tråd i pedalerne risikerer vi at miste momentum. Træder vi til, kan Danmark både i EU og globalt vise det gode eksempel i en verden, hvor de gode klimanyheder ikke ligefrem står i kø.
2024 blev det varmeste år, der endnu er målt, med en global temperaturstigning på 1,6 grader siden industrialiseringens begyndelse. De højere temperaturer, der bliver ledsaget af flere oversvømmelser samt mere tørke og ekstremt vejr, kan tilskrives klimaforandringerne. Klimaforskere advarer således om, at vi står på randen til en klimakatastrofe.
I november leverede det internationale klimatopmøde i Baku kun begrænsede fremskridt, og USA’s beslutning om at trække sig fra Parisaftalen skaber yderligere usikkerhed om, hvorvidt verdens lande er i stand til at stå sammen om at bremse klimaforandringerne.
Samtidig står vi i en situation, hvor mange føler sig mindre sikre – fx som følge af krig i Ukraine og større uforudsigelighed i forholdet til USA. Den sikkerhedspolitiske situation kan nemt tage opmærksomheden fra klimaudfordringerne, som kan synes mere langsigtede. Klimaudfordringen er imidlertid også akut. Vi ser desværre alt for ofte ekstreme vejrhændelser særligt i udlandet. De kan puste til regionale og globale konflikter. Herhjemme er der også flere, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne med oversvømmelser og dyre kystsikringsløsninger.
Derfor er det vigtigt, at vi både lever op til 2030-målet, men også husker på, at det kun er første etape. I år skal der også sættes et nyt klimamål for 2035. Og klimaet har brug for ambitiøse mål og konkrete reduktioner af drivhusgasudledningerne. Et ambitiøst mål vil også give os de bedste muligheder for at nå de langsigtede klimamål i 2045 og 2050.
Klimaindsatsen kræver med andre ord et højt tempo. Både for at nå over målstregen i 2030 og på den lange bane – på den måde kan vi forhåbentlig også være med til at sætte retning og inspirere andre lande.