Kommentering af Klimaprogram 2026

Opsummering af Klimarådets kommentarer til Klimaprogram 2026 

Implementering frem mod 2030: Meget politik er vedtaget, men mangler fortsat at blive omsat til reduktioner. Fremskrivningen forventer en samlet reduktion på 13,5 mio. ton CO2e fra 2024 til 2030. Dette er en betydelig reduktion på relativt få år, og hvis den skal lykkes, kræver det, at implementeringen går efter planen. Trepartsaftalen er et af de områder, hvor implementering er svær og nødvendig at styrke. Klimarådet udgiver senere på året en analyse, der ser på mulighederne for at nå trepartens klimamål.

Risiko og usikkerhed: Klimaprogrammet belyser usikkerhederne i fremskrivningen, men det bør ledsages af en konkret risikohåndtering. Det er positivt, at regeringen for første gang har lavet en systematisk vurdering af usikkerhederne i de forventede drivhusgasreduktioner i fremskrivningen. Analysen viser, at flere store reduktioner frem mod 2030 er usikre. Med et forventet resterende reduktionsbehov på 0,2 mio. ton CO2e for 70-procentsmålet, når målet opgøres som et treårigt gennemsnit, er der ikke plads til, at reduktionerne slår fejl. Usikkerhederne bør derfor ledsages af en konkret risikohåndtering. Klimarådet har derfor tidligere anbefalet, at regeringen konkretiserer mulige tiltag forud for de planlagte genbesøg.

Klimamål og klimalov: Der bør skabes mere klarhed om kommende klimamål og vejen dertil. Klimarådet har en række konkrete kommentarer og anbefalinger til fremtidige klimamål og klimaloven.

• Regeringen bør skrive sine ambitioner om mindst 85 pct. reduktion i 2035, 100 pct. reduktion i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050 ind i klimaloven med et så bredt politisk flertal som muligt. Det vil skabe større klarhed og troværdighed omkring klimapolitikken og større sammenhæng mellem den nødvendige klimapolitik på kort og lang sigt.
• Det er uhensigtsmæssigt, at der aktuelt eksisterer forskellige målsætninger for 2035. Hvis det har lange udsigter at skrive et 2035-mål ind i klimaloven, anbefaler Klimarådet, at regeringen hurtigst muligt fastsætter et nyt mål på linje med regeringens ambition, og at målet gøres juridisk bindende.
• Klimarådet savner, at regeringen skitserer, hvordan den har tænkt sig at opfylde et 2035-mål på mindst 85 pct. Til en start kan regeringen fx fremlægge en strategi eller en analyse, som efterfølgende kan konkretiseres og vedtages politisk.
• Regeringen bør tage initiativ til snarlige drøftelser om et klimamål for 2040, som med fordel også kan skrives ind i klimaloven. Det vil samtidig tydeliggøre, hvordan Danmark vil bidrage til opfyldelsen af EU’s 90-procentsmål i 2040.
• Regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi frem mod 2050.
• Klimalovens årshjul bør ændres, så Klimarådets statusrapport kan baseres på en nyere fremskrivning.

EU’s klima- og energipolitik: Klimaprogrammet redegør for EU’s klima- og energipolitik, men forholder sig ikke nok til politikkens konkrete betydning. Klimaprogrammet bør i højere grad vurdere, hvordan kommende EU-regulering kan påvirke Danmarks drivhusgasudledninger. Det skyldes, at initiativerne kan have betydning for den nationale klimaindsats. Vurderinger af EU-politikkens effekter vil underbygge forståelsen af tiltagene og bidrage til den nationale diskussion af, hvilken indsats der skal til for at nå Danmarks klimamål. Det vil desuden gavne og kvalificere den offentlige debat, hvis regeringen i højere grad forholder sig til Klimarådets anbefalinger til EU’s klima- og energipolitik.

Global strategi: Regeringen vil genbesøge Danmarks globale klimastrategi. Danmark er engageret i en række vigtige indsatser internationalt, men der er også vigtige indsatsområder, som får begrænset opmærksomhed i den globale klimastrategi og -indsats. Der er generelt behov for at sætte en tydeligere retning og styrke rammerne for Danmarks globale klimaindsats. Klimarådet finder det derfor positivt, at regeringen fremhæver behovet for at se Danmarks globale klimastrategi efter i sømmene. I den forbindelse kan regeringen inddrage og konkretisere de ambitioner fra regeringsgrundlaget, som kan have betydning for Danmarks globale klimapåvirkning.

Find hele notatet i download-menuen.