Høringssvar —
Published
March 13 2023
Høringssvar vedrørende lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
Klimarådet kommenterer i dette høringssvar på lovforslaget vedrørende ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.
Det fremgår af lovforslaget, at forslaget vil tilskynde til, at mængden af importeret affald begrænses, og at der herigennem forventes en reduktion af CO2e-udledningerne fra sektoren. Klimarådet er ikke enig i, at forslaget har den tilskyndelse.
Klimarådet har flere gange siden vedtagelsen af den politiske aftale Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 peget på, at det efter konkurrenceudsættelsen stadig vil være muligt at importere affald fra udlandet, og konkurrenceudsættelsen vurderes derfor ikke i sig selv at nedbringe mængden af affald, der forbrændes i Danmark. Dermed bør der heller ikke regnes med reduktioner af de nationale udledninger som følge af denne politik.