Regulering af biomasse ud fra bæredygtighedskriterier i DK og EU

Formålet med at udvikle nye målrettede bæredygtighedskriterier og indikatorer er at anvende dem som udgangspunkt for regulering.

Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning, er det nødvendigt, at særligt skove optager mere CO2. På EU-niveau bør Danmark derfor arbejde for, at landene bliver tilskyndet til at øge skovenes CO2-optag udover, hvad der ville være sket uden klimatiltag.

Med tiltagende international handel med biomassebrændsler er der kommet fokus på behovet for at kunne dokumentere, at biomassen produceres og anvendes miljø- og klimamæssigt bæredygtigt. Bæredygtighedskriterier skaber en ramme for dokumentation af, at den anvendte biomasse produceres lovligt og efter principper for bæredygtig skovdrift, samt at udledningen af drivhusgasser reduceres sammenlignet med anvendelse af fossile brændsler.

EU-Kommissionens forslag til EU-bæredygtighedskriterier har ikke tilstrækkeligt målrettede krav. Det er derfor vigtigt, at Danmark arbejder for, at EU’s bæredygtighedskriterier bliver mere retvisende.

Ud fra en sammenligning af scenarier for fordeling af energiforbrug i 2030, har Klimarådet vist, at der eksisterer en række alternativer til biomasse, som er samfundsøkonomisk billigere, men som ikke nødvendigvis vil indgå tilstrækkeligt i energisystemet i 2030, idet biomasse i 2018 favoriseres i afgiftssystemet.

Favorisering af biomasse kan ikke alle steder begrundes samfundsøkonomisk. Det er vigtigt for en omkostningseffektiv grøn omstilling, at ingen former for vedvarende energi favoriseres uretmæssigt i forhold til andre og biomasse, der dokumenteret lever op til de krav i bæredygtighedskriterierne, der vedrører klima, bør derfor reguleringsmæssigt ligestilles med andre vedvarende energikilder.

Knap ressource

Biomasse ser ud til at blive en begrænset ressource i fremtiden, blandt andet fordi landbrugsarealer også skal bruges til at producere fødevarer, og fordi skovene udover at levere træprodukter og bioenergi, også fungerer som lager for CO2. Det er desuden nødvendigt at afsætte arealer til natur, hvis biodiversitetens tilbagegang skal stoppes. Derfor er der grænser for, hvor meget biomasse, der kan bruges.

Biodiversitet

Ét af FN’s verdensmål er rettet mod at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig udnyttelse af økosystemer og skove, bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet. Det understreger, at det langt fra er alle skove, der vil kunne bruges til at levere biomasse til energi. Selv hvis biomassen er klimabæredygtig, kan produktionsskovdrift have konsekvenser for biodiversiteten i skovene. Yderligere kan indsamling af restprodukter forhindre, at rødder og stubbe formuldes, hvorved CO2’en hurtigere ender i atmosfæren. Det kan også udpine skovbunden og dermed forhindre en bæredygtig skovdrift, ligesom det kan have skadelig virkning for skovens biodiversitet.