Koordineret indsats i reguleringen af Danmarks arealer

Store ændringer af det danske landskab kræver en samlet regulering, der kan målrette ændringerne, så de udnytter de synergier, der er ved at bruge arealerne bedst muligt. Klimarådet peger på følgende indsatser for en koordineret indsats i reguleringen af Danmarks arealer:

• Udpegning af arealer. Hensynene til fx vandmiljø, biodiversitet og drikkevand kræver geografisk fokus. Miljøstyrelsen har udpeget arealer, som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, men en tilsvarende udpegning for biodiversitet, og hvor drikkevandet skal beskyttes, mangler. En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges sammenhængende arealer, der har særlig værdi til dette formål. Derfor bør regeringen sikre, at arealer reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning kan finde sted. Det samme gælder for beskyttelsen af drikkevandet, som kræver en særlig udpegning for at kunne målrette indsatsen.

• Målrettet indsats. De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for at fremme den ønskede arealanvendelse til gavn for blandt andet vandmiljø, biodiversitet og drikkevand. Det kan være ordninger, der fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst. Fx bør skov især plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet og drikkevandsbeskyttelsen. Mange af disse elementer findes allerede i den nuværende regulering, og de bør videreføres og styrkes. Det er samtidig vigtigt, at ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.

• Afgift på drivhusgasser. Det er vigtigt at få implementeret en afgift i land- og skovbrugssektoren hurtigst muligt, da den udgør et godt udgangspunkt for en regulering af land- og skovbrugssektorens udledninger frem mod 2030. En afgift kan ikke tage tilstrækkeligt hensyn til andre målsætninger på arealerne og skal derfor suppleres med andre virkemidler der er geografisk målrettede. Læs nærmere om Klimarådets anbefaling til en afgift på landbrugets udledninger her.

Det har Klimarådet anbefalet i Danmarks fremtidige arealanvendelse. Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet fra april 2024.  

Den danske arealanvendelse er karakteriseret ved at være højproduktiv inden for både land-og skovbrugsprodukter, hvilket giver store udledninger af drivhusgasser fra særligt landbrugsarealerne. Uden den animalske produktion udgør udledningerne knyttet til land- og skovbrugsarealerne i dag (2023) knap 40 pct. af udledningerne i hele land- og skovbrugssektoren og 11 pct. af Danmarks samlede udledninger. Der skal derfor ske en ændring i arealanvendelsen for at sikre, at Danmark opfylder de nationale klimamål. Der findes ikke et dedikeret klimamål for de danske arealer. Men arealerne indgår i klimalovens mål om en samlet reduktion på 70 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2050. I 2050 må det forventes, at arealerne som minimum skal gå i nettonul.

Derudover kræver en række andre målsætninger, at der skal ske ændringer i arealanvendelsen:

• Biodiversitet. Ifølge EU's biodiversitetsstrategi skal 30 pct. af Europas landareal beskyttes til biodiversitetsformål (kilder: Europa Kommissionen og FN). Hvis målet skal realiseres i Danmark, skal der skabes ny natur på arealer, hvor der i dag (2018-tal) foregår intensiv produktion af fødevarer og træprodukter svarende til 15 pct. af Danmarks areal hvilket er cirka 630.000 hektar.
• Vandmiljø. Danmarks udledning af kvælstof skal reduceres med knap 13.000 ton senest i 2027 for at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet og opfylde EU's Vandrammedirektiv. Det vil kræve betydelige tilpasninger i landbrugsproduktionen, hvis Danmark skal opfylde kravene fra EU (kilde: Miljøministeriet). 
• Skov. Der foreligger en række nationale politiske aftaler, der samlet skal sikre 75.000 hektar urørt skov.  De politiske aftaler er bl.a. Naturpakken 2015, Natur- og Biodiversitetspakken 2020 og Finansloven 2021. Dertil ønsker regeringen, jf. regeringsgrundlaget fra 2022, at rejse 250.000 hektar ny skov (kilde: Regeringen).
• Drikkevand. En samlet vandsektor og en stribe grønne organisationer peger på, at den nuværende drikkevandsindsats ikke er nok til at beskytte drikkevandet mod forurening. De mener, at et areal på 200.000 hektar landbrugsjord skal beskyttes mod nedsivning af pesticider og miljøfremmede stoffer for at kunne beskytte drikkevandet (kilde: Danva). I sit regeringsgrundlag har regeringen en vision om at forbedre beskyttelsen af drikkevandet (kilde: Regeringen).

De mange målsætninger for arealet kan løses ved hjælp af nogle af de samme arealændringer. Fx kan udtag af landbrugsareal til permanent brak bidrage til både drivhusgasreduktion, reduktion i udledningen af kvælstof og biodiversitet, hvis det udtagne areal placeres geografisk strategisk i forhold til kvælstof- og biodiversitetsmålsætningerne, som begge er afhængige af den geografiske placering af indsatsen. Helt konkret skal indsatsen ske i et vandopland, hvor der er behov for at reducere kvælstoftabet til vandmiljøet, og det skal samtidig være et areal, som kan bidrage til beskyttelse af biodiversiteten. Et andet eksempel er skovrejsning, som bidrager til klimamålet gennem kulstoflagring, men som også kan bidrage til både målsætningen på vandmiljø og for drikkevand, hvis skoven rejses geografisk strategisk.

Det er derfor vigtigt, at de mange målsætninger tænkes sammen for at opnå den synergi, der kan opnås ved en geografisk koordineret arealanvendelse, og dermed udnytte arealet bedst muligt og sikre den mest omkostningseffektive om stilling af Danmarks arealanvendelse. Og for at kunne målrette reguleringen er det vigtigt, at der sker en udpegning af de arealer, der skal beskyttes eller have specifikke anvendelser. Det gælder arealer til biodiversitet, beskyttelse af drikkevandet og opfyldelse af vandrammedirektivet. Sidstnævnte er allerede udpeget.

Klimarådets analyse viser, at hvis mål for biodiversitet og vandmiljø sammen med rejsning af ny produktionsskov er styrende for Danmarks fremtidige arealanvendelse, kan der opnås en drivhusgasreduktion på op mod 7 mio. ton CO2e i 2050 i forhold til 2018. Det skyldes, at skov er et effektivt omstillingselement i kvælstofpolitikken, og at biodiversitetstiltag også har stor klimaeffekt.

En koordineret indsats på arealer vil primært have en effekt på Danmarks nationale udledninger. En regulering kan dog også have betydning for de globale udledninger, såfremt reguleringen får en effekt på husdyrproduktionen og produktionen/importen af husdyrfoder.

Analysen viser, at det vil koste ca. 2,8 mio. kr. årligt i 2050 at opfylde både vandrammedirektivet, skovrejsningsmålet og beskytte 30 pct. af Danmarks areal til biodiversitet. Gjort op i forhold til drivhusgasudledningerne svarer det til en omkostning på ca. 400 kr. pr. ton CO2e reduceret i 2050.