Danmarks fremtidige arealanvendelse
Danmarks landareal er på 4,3 mio. hektar. Her skal vi både finde plads til byer og infrastruktur, landbrug og skovbrug, biodiversitet og alle de andre aktiviteter og interesser, som knytter sig til et samfund.
I denne analyse ser Klimarådet nærmere på landbrug og skovbrug, som tilsammen dækker 72 pct. af det samlede danske landareal. Analysen zoomer særligt ind på produktionsarealerne, som er de arealer, hvor der sker en intensiv produktion af landbrugs- og skovbrugsprodukter. Aktiviteterne på disse produktionsarealer er afgørende for tre af de store klima- og miljømæssige opgaver, som Danmark står over for i de kommende år. Opgaverne er:
- At begrænse drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med målene i klimaloven
- At sikre god økologisk tilstand i det danske vandmiljø
- At give plads til en mangfoldig biodiversitet i tråd med EU’s strategi om, at 30 pct. af EU's landareal skal være beskyttet natur.
De tre opgaver er alle store udfordringer. Det skyldes ikke mindst, at løsningerne griber væsentlig ind i den måde, vi anvender landbrugs- og skovbrugsarealerne på i dag.
Denne analyse undersøger synergierne i arealanvendelsen
Klimarådet undersøger i denne analyse, hvordan Danmarks arealanvendelse kan se ud i 2050, hvis vi skal opfylde de tre opgaver. En klog løsning af opgaverne udnytter, at nogle arealanvendelser kan bidrage til flere målsætninger samtidigt, når de placeres rigtigt i landskabet. Dermed opstår der synergieffekter. Disse synergieffekter vil samtidig begrænse omkostningerne ved at løse opgaverne.
Analysens primære sigte er at vise, hvilke forandringer de danske arealer kan stå overfor. Det gælder fx omfanget af landbrugsarealer, der skal overgå til anden anvendelse, fx fra landbrugsproduktion til skovproduktion eller natur for at nå vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet. Derudover diskuterer analysen, hvilke politiske virkemidler og tiltag der kan understøtte, at arealanvendelsen sikrer opfyldelsen af mål for klima, vandmiljø og biodiversitet, og hvilke mekanismer politikerne skal være opmærksomme på for at opnå de størst mulige synergieffekter.
Analysen fokuserer primært på klima, biodiversitet og vandmiljø
Denne analyse fokuserer primært på målene for klima, vandmiljø og biodiversitet. Der er dog også mange andre målsætninger og hensyn, som både i dag og fremover knytter sig til arealanvendelsen. Tabel 1.1. viser, hvilke der er omfattet af denne analyse. Analysens hovedfokus er på målene for klima, vandmiljø og biodiversitet. Dertil inddrages de politiske mål for rejsning af ny produktionsskov og udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov, da disse mål i høj grad er midler rettet mod at opnå de tre mål, som er denne analyses primære fokus.
