Afgift på alle landbrugets udledninger

Trepartsaftalen

Den 18. november 2024 blev aftalen Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (trepartsaftalen) vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. I aftalen indføres en afgift på metanudledninger fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering med udgangspunkt i emissionsopgørelsen. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e, implementeres i 2030 og skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag i afgiften på udledningerne, svarende til at det udgør 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype. Det betyder, at den effektive afgiftssats reduceres, så den udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. 

Ifølge aftalen indføres der også en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2, der gradvist indfases fra 2028 til 2030, samt afgift på udledninger fra kulstofrige jorder. Afgiften på udledninger fra kulstofrige jorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028. 

Partierne bag trepartsaftalen har besluttet, at afgiften på udledninger fra husdyr skal genbesøges i 2032, og regulering af de kulstofrige jorder skal genbesøges i 2027. 

Status for anbefalingen

Afgiften omfatter ikke alle landbrugets udledninger, herunder ikke udledningerne fra arealerne fx lattergasudledninger fra afgrøder samt udledninger i forbindelse med skovdrift eller lattergasudledninger fra udbragt husdyrgødning. Klimarådet vurderer derfor, at anbefalingen kun delvist er fulgt, og at den fortsat er gældende.

Status = gældende. 

I juni 2024 konkluderede den af regeringen nedsatte grønne trepart, at der skal indføres en afgift på en delmængde af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e og implementeres i 2030 på metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Afgiften skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres.  

Treparten konkluderer også, at der gradvist fra 2028 til 2030 skal indføres en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2 og på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder. Afgiften på udledninger fra lavbundsjorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028. 

Trepartens anbefalinger er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Da der endnu ikke er vedtaget en afgift på alle landbrugets udledninger, er Klimarådets anbefaling endnu ikke fulgt: status = gældende.

I februar 2024 udgav Ekspertgruppen for en grøn skattereform deres anden delrapport. I rapporten præsenterede ekspertgruppen tre modeller for en drivhusgasafgift på landbrugets ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger. Modellerne afvejer forskellige samfundshensyn og risiko forskelligt, herunder samfundsøkonomiske omkostninger, lækageeffekter, struktureffekter i landbruget samt risici forbundet med teknologiafhængighed.

Regeringen har indkaldt til trepartsforhandlinger om en CO2e-afgift på landbruget. Treparten består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Treparten skal konkludere i juni 2024.

Der er endnu ikke vedtaget en afgift på alle landbrugets udledninger, og derfor er Klimarådets anbefaling endnu ikke fulgt: status = gældende.

Klimarådet har analyseret effekterne af en drivhusgasafgift i analysen Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift fra februar 2023. Konklusionen er, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e vil føre til en reduktion i landbrugets udledninger på 45 pct. med brug af eksisterende teknologier. For at nå landbrugsaftalens mål om 55-65 pct. reduktion, er modning af nyere teknologier, udvikling af helt nye teknologier og en strukturel omstilling nødvendigt. Kvægproduktionen kan ikke, med de udledninger den har i dag, fortsætte på sit nuværende niveau, idet analysen viser, at de vil have svært ved at reducere deres udledninger med kendte teknologier.

Klimarådet anbefaler fortsat, at der lægges en afgift på alle landbrugets drivhusgasudledninger, og at afgiften indføres i god tid før 2030. Samtidig skal niveauet for en afgift annonceres hurtigst muligt. En hurtig udmelding om afgiftsniveauet er vigtigt for at sikre landbruget klare langsigtede rammevilkår. En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger vil kunne drive både anvendelse af og udvikling af nye tekniske omstillingselementer. Derudover vil en afgift kunne drive en strukturel omstilling af landbruget hen mod mere klimavenlige produktionsformer. Det kan være en omstilling hen mod fx mere planteproduktion eller mod nye driftsformer som skovlandbrug eller nye former for planteproduktion.

Ved implementering af en afgift er der en række opmærksomhedspunkter som bl.a. er belyst i Klimarådets analyse. Det er bl.a. afledte effekter på natur og miljø, problemstillinger i forbindelse med sikring af permanens ved kulstofbindende omstillingselementer og lock-in effekter i forbindelse med fx investeringer i teknisk omstilling som begrænser den strukturelle omstilling.

I efteråret 2023 forventes Ekspertgruppen for en grøn skattereform at komme med deres anden delrapport om regulering af bl.a. landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Herefter forventes regeringen at fremlægge et forslag til en klimafgift på landbruget.

Der er endnu ikke vedtaget en afgift på alle landbrugets udledninger, og derfor er Klimarådets anbefaling endnu ikke fulgt: status = gældende.

Den 24. juni 2022 indgik et bredt flertal af Folketingets partier aftalen Grøn skattereform for industri mv., der omfatter alle udledninger bortset fra udledninger fra vejgående transport og metan- og lattergasudledninger fra landbruget. Ifølge aftalen stiger afgiften på landbrugets energirelaterede udledninger til 750 kr. pr. ton CO2 i 2030.

I starten af 2023 forventes ekspertgruppen for en grøn skattereform at komme med sin anden delrapport, der omhandler den vejgående transport og landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Herefter vil den nye SVM-regering fremlægge et forslag til en klimafgift på landbruget. I Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering (december 2022) skriver regeringen, at klimafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet i landbrugsaftalen, samt opfyldelse af reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Der er endnu ikke vedtaget en afgift på alle landbrugets udledninger, og derfor er Klimarådets anbefaling endnu ikke fulgt. Klimarådet anbefaler fortsat, at der lægges en afgift på alle landbrugets drivhusgasudledninger: status = gældende.