Lækageregulering som supplement til en generel drivhusgasafgift

En høj afgift på drivhusgasser kan føre til, at udledningerne rykker til andre lande. Det kaldes også kulstoflækage. For at undgå dette, skal visse konkurrenceudsatte virksomheder afhjælpes for noget af afgiftsbetalingen. Dette kan gøres via et bundfradrag eller tilskud.
Tværgående
År
2020
Anbefalingens status
Gældende
Er anbefalingen fulgt?
Ja
Emner
Drivhusgasafgift
Påvirkning af udledninger
Både nationale og globale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Siden Klimarådets anbefaling er der vedtaget aftaler om afgifter inden for industrien og landbruget, hvor politikerne har lagt vægt på at undgå kulstoflækage. 

Aftalen Grøn skattereform for industri mv. blev vedtaget den 24. juni 2022 af et bredt flertal af Folketingets partier. I aftalen er det vedtaget, at der gives tilskud til CCS og til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Derudover får virksomheder inden for mineralogiske processer mv. en lavere afgiftssats. Formålet med disse tiltag er at mindske risikoen for lækage. 

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra 18. november 2024 indeholder en afgift på landbrugets metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Der indføres samtidig med afgiften et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype, hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres. Et sådan bundfradrag er altså i tråd med Klimarådets anbefaling, hvis man lægger vægt på at undgå kulstoflækage.

Status for anbefalingen

Klimarådets anbefaling om lækageregulering i forbindelse med en afgift vurderes at være fulgt. Selvom anbefalingen er fulgt i disse to aftaler, er anbefalingen generelt stadig gældende i forhold til kommende afgifter, hvis man lægger vægt på at undgå kulstoflækage.

Status = gældende. 

Ændringer og opdateringer
Er anbefalingen fulgt? ændret til ja