Generel ensartet drivhusgasafgift

En stor del af udledningerne i Danmark er nu omfattet af drivhusgasafgifter. Siden Klimarådets anbefaling har Folketinget vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Efterfølgende er der lavet en bred politisk aftale om at forhøje afgiften på diesel. Senest er der vedtaget en drivhusgasafgift i landbruget, som dækker over udledninger fra husdyr. Det var en del af trepartsaftalen fra november 2024. 

Med trepartsaftalen er de fleste sektorer nu omfattet af CO2e-afgifter. Afgiften i landbruget omfatter dog ikke alle landbrugets udledninger, herunder udledningerne fra arealerne. Og CO2e-afgifterne er ikke ensartede på tværs af sektorerne. Derfor vurderes Klimarådets anbefaling nu at være delvist fulgt. 

Afgift i industrien

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Klimarådet viser i Statusrapport 2025, at det er usikkert, hvor mange reduktioner CO2-afgiften i industrien vil føre til. I 2026 og 2028 har partierne bag aftalen besluttet, at aftalen skal genbesøges. Klimarådet ser disse genbesøg som vigtige muligheder for at justere på reguleringen, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres, som regeringen forventer.

Afgift i landbruget

Den 18. november 2024 blev aftalen Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (trepartsaftalen) vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. I aftalen indføres en afgift på en delmængde af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e og implementeres i 2030 på metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Afgiften skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype, hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres, så den udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. 

Ifølge aftalen indføres der også en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2, der gradvist indfases fra 2028 til 2030, samt en afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder. Afgiften på udledninger fra lavbundsjorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028. 

Partierne bag trepartsaftalen har besluttet, at afgiften på udledninger fra husdyr skal genbesøges i 2032. 

Status for anbefalingen

Ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer, er et omkostningseffektivt virkemiddel til at nå Danmarks klimamål. Klimarådet anbefaler derfor fortsat generelle CO2e-afgifter til at nå kommende klimamål. De planlagte genbesøg af aftalerne giver mulighed for at tilrette CO2e-afgifterne, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Derfor er anbefalingen stadig gældende.

Status = gældende.

Siden Klimarådets anbefaling har Folketinget har vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Efterfølgende er der lavet en bred politisk aftale om at forhøje afgiften på diesel. Nu venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger, efter den af regeringen nedsatte grønne trepart har fremlagt anbefalinger hertil. Anbefalingerne blev fremlagt som en del af Aftale om et grønt Danmark i juni 2024. Der er altså ikke lang vej til at alle sektorer er omfattet af drivhusgasafgifter, som Klimarådet anbefaler.

Afgift i industrien

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Klimarådet peger i Statusrapport 2024 på, at der er usikkerhed om, hvorvidt CO2-afgiften for industrien er høj nok til at sikre den forventede produktionsnedgang i særligt udledende sektorer. Derfor anbefales det, at CO2-afgiften snarest muligt genbesøges med henblik på at overveje en højere afgift.

Afgift i landbruget

Den grønne trepart konkluderer, at der skal indføres en afgift på en delmængde af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e og implementeres i 2030 på metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Afgiften skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres. 

Treparten konkluderer også, at der gradvist fra 2028 til 2030 skal indføres en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2 og på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder. Afgiften på udledninger fra lavbundsjorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028. 

Klimarådet anbefaler fortsat ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer. De fleste sektorer er nu omfattet af CO2e-afgifter, men tilbage står de politiske beslutninger om afgifter på landbrugets udledninger. Trepartens anbefalinger er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Derfor er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Folketinget har vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Nu venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger og en højere afgift på diesel. Der er altså ikke lang vej til at alle sektorer er omfattet af drivhusgasafgifter, som Klimarådet anbefaler.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.   De nye CO2-afgiftssatser i 2030 er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Klimarådet peger i Statusrapport 2024 på, at der er usikkerhed om, hvorvidt CO2-afgiften for industrien er høj nok til at sikre den forventede produktionsnedgang i særligt udledende sektorer. Derfor anbefales det, at CO2-afgiften snarest muligt genbesøges med henblik på at overveje en højere afgift.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform udkom med sin endelige afrapportering i februar 2024. Rapporten giver anbefalinger til afgifter på landbrugets metan- og lattergasudledninger. Der gives ikke anbefalinger til yderligere regulering af vejtransporten, som det ellers var planen. Det skyldes, at regeringen allerede forventes at indføre højere afgifter på dieselforbruget.

Ekspertgruppen opstiller tre modeller for afgifter i landbruget, som afspejler afvejning af forskellige samfundshensyn. Klimarådet anbefaler, at der sigtes efter en ensartet afgiftssats på tværs af sektorer. I model 1 og 2 svarer den marginale afgiftssats til niveauet for de ikke-kvotebelagte virksomheder i industrien, og vil dermed føre til en ensartet beskatning på tværs.

Regeringen har indkaldt grønne organisationer og landbruget til en trepart om den nye drivhusgasafgift. Efter trepartens møder venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer. De fleste sektorer er nu omfattet af CO2e-afgifter, men tilbage står de politiske beslutninger om afgifter på landbrugets udledninger. Derfor er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv.  Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform forventes at komme med sin anden delrapport i efteråret 2023. Rapporten omhandler vejtransporten og landbrugets metan- og lattergasudledninger. Regeringen har i Regeringsgrundlag 2022 tilkendegivet, at den vil afvente ekspertgruppens rapport, før den kommer med et udspil til en afgift på landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat en ensartet CO2e-afgift, der omfatter alle sektorer. Og eftersom der stadig ikke er lavet en skattereform, der vedrører de resterende udledninger, er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Dette forventes at reducere udledningerne med 1,3 mio. ton CO2 i 2025, stigende til 4,3 mio. ton CO2 i 2030. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform forventes at komme med sin anden delrapport i efteråret 2023. Rapporten omhandler vejtransporten og landbrugets metan- og lattergasudledninger. Regeringen har i Regeringsgrundlag 2022 tilkendegivet, at den vil afvente ekspertgruppens rapport, før den kommer med et udspil til en afgift på landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat en ensartet CO2e-afgift, der omfatter alle sektorer. Og eftersom der stadig ikke er lavet en skattereform, der vedrører de resterende udledninger, er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Den 8. februar 2022 udkom ekspertgruppen for en grøn skattereform med sin første delrapport. Den tidligere regering fremlagde efterfølgende et udspil til en mere ensartet CO2-afgift, der sikrer reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030. Udspillet kom den 20. april 2022 og dækker ikke udledninger fra vejgående transport og metan- og lattergasudledninger fra landbruget.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Dette forventes at reducere udledningerne med 1,3 mio. ton CO2 i 2025, stigende til 4,3 mio. ton CO2 i 2030. Det giver med de samtidig foreslåede tilskudspuljer en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, som er det incitamentsniveau, som Klimarådet har foreslået.

I starten af 2023 forventes ekspertgruppen for en grøn skattereform at komme med sin anden delrapport, der omhandler den vejgående transport og landbrugets metan og lattergasudledninger. Klimarådet anbefaler fortsat en ensartet CO2e-afgift, der omfatter alle sektorer. Og eftersom der stadig ikke er lavet en skattereform, der vedrører de resterende udledninger, er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.