Fuldt nedslag for kvoteprisen i en drivhusgasafgift

Størstedelen af industri- og energisektoren er en del af EU’s kvotesektor. Kvoteomfattede virksomheder betaler en kvotepris for deres udledninger. Klimarådet anbefaler, at der indføres en generel, ensartet drivhusgasafgift. En ensartet drivhusgasafgift i Danmark skal indrettes sådan, at kvoteprisen trækkes fra den nationale afgift. På den måde vil den danske afgift være størst uden for kvotesektoren, og afgifts- og kvotesystemet vil tilsammen sikre en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af sektorer. Læs mere om anbefalingen til en generel drivhusgasafgift.

Anbefalingen stammer fra Klimarådets analyser Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra 2018, Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020 og Statusrapport 2022.

Afgiftssystemet skal understøtte en ensartet samlet pris på at udlede CO2e for alle udledningskilder. En sådan tilgang vil blandt andet betyde, at Danmark tager de billigste klimatiltag i anvendelse set fra et europæisk og globalt perspektiv. På den måde kan der argumenteres for, at Danmark i højere grad kan fremstå som foregangsland for andre. I de kvoteomfattede sektorer udgøres den samlede pris på CO2e af betalingen for kvoter plus den danske afgift. Derfor skal kvoteomfattede virksomheder have et nedslag svarende til kvoteprisen i den generelle afgiftssats, som pålægges øvrige dele af økonomien, for at den samlede udgift bliver ens for alle virksomheder, hvad end de befinder sig i eller uden for kvotesektoren.

Der kan argumenteres for, at der som udgangspunkt ikke skal gives et nedslag i den nationale afgift for kvoteprisen. Det skyldes, at reduktioner i kvotesektoren frigør kvoter, som Danmark kan sælge til udlandet. Der er altså en samfundsøkonomisk omkostning forbundet med at udlede i kvotesektoren, som svarer til kvoteprisen. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er kvoter derfor ikke at betragte som en national afgift.

Der er dog et vigtigt argument for at afvige fra det ovenstående udgangspunkt. Det skyldes, at der også i ikke-kvotesektoren er en samfundsøkonomisk omkostning ved at udlede. Både Danmark og andre EU-lande er nemlig pålagt reduktionsforpligtelser i ikke-kvotesektoren af EU, og det er muligt for landene at handle reduktioner med hinanden. Det vil sige, at den danske stat kan sælge reduktioner i ikke-kvotesektoren til andre lande eller alternativt købe forpligtelser af andre lande til at opfylde Danmarks forpligtelser. Det taler for en højere national afgift i ikke-kvotesektoren. Derfor anbefaler Klimarådet en afgiftsmodel, hvor kvoteomfattede virksomheder får en reduktion i den fælles afgiftssats svarende til kvoteprisen, således at prisen for at udlede et ton CO2e er ens på tværs af alle sektorer (ikke-kvote som kvotebelagte) i Danmark.

Denne anbefaling hænger sammen med indretningen af generel drivhusgasafgift. Klimarådet anbefaler, at drivhusgasafgiften sættes tilstrækkeligt højt til, at 70-procentsmålet nås. Ekspertgruppen for en grøn skattereform har i deres første delrapport kun anbefalet et halvt nedslag for kvoteprisen. Effekten af ekspertgruppen forslag af en sådan CO2-afgift stigende til 750 kr. pr. ton for ikke-kvotebelagte sektorer og på 375 kr. pr. ton for de kvotebelagte sektorer vil være en reduktion på 3,5 mio. ton i 2030.