Generel ensartet drivhusgasafgift

Der skal indføres en generel drivhusgasafgift, som skal indfases løbende frem mod 2030. En afgift er det mest omkostningseffektive middel til at nå Danmarks klimamål. Afgiften kan suppleres af bundfradrag eller tilskud.

Tværgående

År

2020

Anbefalingens status

Gældende

Adopted

Delvist

Emner

Drivhusgasafgift

Impact of emissions

Nationale

Latest status update

04/23/2026 - 12:00

Der bør indføres en generel drivhusgasafgift, som skal udgøre fundamentet i klimapolitikken mod 2030 og længere frem. Afgiften kan indfases i forskellige spor på tværs af sektorer, men bør sigte mod en ensartet afgiftssats i 2030. Klimarådet anbefaler, at regeringen snarest muligt melder dette ud sammen med et niveau for afgiften i 2030. Niveauet afhænger af, om afgiften suppleres af bundfradrag eller tilskud og af forventningerne til de afgørende reduktionsteknologier. Dog bør afgiften fastsættes så den samlede tilskyndelse til klimaomstilling er i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e i 2030, så man får sikret de tilstrækkelige reduktioner til at nå 70-procentsmålet.

Klimarådet anbefaler desuden, at afgiften indrettes sådan, at der gives et nedslag i den nationale afgift på kvoteomfattede udledninger inden for energi og industri svarende til kvoteprisen (uddybet her). Og endelig anbefaler Klimarådet, at udsatte erhverv afhjælpes for noget af afgiftsbetalingen, hvis man politisk lægger vægt på at undgå kulstoflækage. Dette kan fx ske via et tilskud eller et bundfradrag (uddybet her).

Klimarådet har anbefalet en generel drivhusgasafgift i rapporterne Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra 2018, Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020, Statusrapport 2021 og Statusrapport 2022.

Anbefalingen om en generel drivhusgasafgift hænger tæt sammen med anbefaling om afgift på alle landbrugets udledninger og herunder afgift på kulstofrige lavbundsjorder, samt udvikling af bedriftsregnskaber som et fundament for afgift i landbruget.

En drivhusgasafgift vil som udgangspunkt føre til reduktioner af Danmarks nationale drivhusgasudledninger. Klimarådet har vurderet, at en samlet tilskyndelse i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e i 2030 vil tilskynde til reduktioner i et omfang, der medfører opfyldelse af 70-procentsmålet. En afgift kan dog ikke stå alene og realiseringen af disse reduktioner kræver supplerende tiltag, der eksempelvis sikrer tilstrækkelig udbygning af infrastruktur.

Reduktionsmål i 2030 ift. 1990

70 pct.

Udledning af drivhusgasser har en omkostning for samfundet, som de enkelte aktører på markedet ikke tager tilstrækkeligt højde for. Derfor er der tale om en markedsfejl, som kan løses ved at sætte en pris på at udlede drivhusgasser, så forureneren betaler. Afgift på udledning af drivhusgasser kan nemlig tilskynde til, at virksomheder og borgere ændrer teknologivalg og adfærd i en klimavenlig retning og kan samtidig stimulere udviklingen af nye klimavenlige teknologier. Alternativer til afgifter er tilskud eller regulatoriske indgreb. Sådanne tiltag vil dog ikke adressere markedsfejlen direkte, og kan føre til at dyrere reduktioner bliver taget i brug end nødvendigt.

En ensartet drivhusgasafgift vil hjælpe til at sikre, at Danmark opfylder sine klimamål billigst muligt. Det skyldes, at en afgift vil give en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af virksomheder og sektorer. Dermed vil afgiften hjælpe til, at samfundet som helhed tager de billigste reduktioner i brug. Hvis man afviger fra den ensartede afgift og dermed fra princippet om samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet, vil man som udgangspunkt gøre den samlede regning for at nå klimamålene større. De Økonomiske Råd har i 2021 beregnet, hvad det vil koste at bruge henholdsvis tilskud eller afgiftsfritagelse sammenlignet med en ensartet afgift på alle udledninger. Beregningerne viser, at det vil være cirka fire gange så dyrt at opfylde klimamålene via tilskud og tre gange så dyrt, hvis landbruget fritages for en afgift.

Kulstoflækage

Da klimaforandringerne er et globalt problem, bør kulstoflækage begrænses. Typisk vil tiltag, der mindsker kulstoflækagen, betyde, at regningen for at nå klimamålene bliver større. Ikke desto mindre kan der være god grund til at begrænse omfanget af kulstoflækage. Det skyldes, at de nationale reduktionsmål skal ses som led i at afhjælpe et globalt problem, og derfor er begrænsning af kulstoflækage grundlæggende for, at Danmarks klimaindsats kan siges at give mening i et globalt perspektiv. Det kan være argument for at kombinere en afgift med supplerende regulering (uddybet her). Kulstoflækage bliver dog som udgangspunkt et mindre problem over tid, i takt med at andre lande i højere grad får bindende klimamål.

Foregangsland

Ifølge klimaloven skal Danmark være et grønt foregangsland, der kan inspirere og påvirke resten af verden. En måde, hvorpå Danmark kan gå forrest og påvirke andre lande, er ved at udvikle nye teknologier, som andre lande kan benytte. En afgift vil netop give tilskyndelse til udvikling af nye grønne teknologier. Samtidig kan Danmark gå forrest ved at udvikle et afgiftssystem, der også omfatter de kilder til drivhusgasudledninger, der kan være komplicerede at afgiftspålægge.

Offentlige finanser

En omlægning af de nuværende energiafgifter til en ensartet drivhusgasafgift vil på sigt betyde et mindre provenu til statskassen, efterhånden som drivhusgasafgiften virker, og udledningerne reduceres. Hvis ikke man vil acceptere en negativ påvirkning af de offentlige finanser, skal afgiftsomlægningen enten finansieres ved at hæve nogle skatter eller skære ned på de offentlige udgifter. En vigtig pointe er dog, at alternativet til at indføre en afgift er at tage andre virkemidler i brug til at opfylde Danmarks klimamål. Andre virkemidler, der har karakter af tilskud, vil kræve finansiering. Derfor vil en afgift grundlæggende være bedre for statskassen end alternative, tilskudsbaserede virkemidler, også selvom afgiftsgrundlaget mindskes over tid.

Social balance og sammenhængskraft

Meget tyder på, at en grøn afgiftsreform med fokus på drivhusgasser samlet set ikke vil øge den økonomiske ulighed på tværs af indkomstgrupper. En sådan afgiftsomlægning vil dog betyde, at nogle brancher vil blive ramt hårdere end andre. Da sammensætningen af virksomheder varierer på tværs af landet, kan afgiften derfor øge den geografiske ulighed. Hvis omstillingen opleves som uretfærdig, kan det gå ud over sammenhængskraften. Hvorvidt omstillingen vil opleves som retfærdig afhænger i høj grad af, om der bliver givet hjælp til de, som mister jobbet, så de kan komme i ny beskæftigelse (Kilde: FH, 2022).

Beskæftigelse og erhvervsliv

De Økonomiske Råd har beregnet, at en udfasning af de nuværende energiafgifter i kombination med indførelsen af en ensartet afgift på drivhusgasser vil føre til en væsentlig forskydning af aktivitet og jobs mellem brancher, men at den samlede beskæftigelse vil være nogenlunde uændret på længere sigt. Konkret finder de, at beskæftigelsen særligt vil falde i landbruget og visse dele af industrien, men til gengæld vil den øges i serviceerhverv og i dele af den ikke-forurenende industri. Som nævnt ovenfor kan afgiften øge den geografiske ulighed. Det understreger behovet for omskoling af den nuværende arbejdskraft og et fokus på, at de unge vælger de uddannelser, som vil blive efterspurgt i fremtiden.

Anbefalingens status

Udvikling siden udgivelse

04/23/2026 - 12:00

En stor del af udledningerne i Danmark er nu omfattet af drivhusgasafgifter. Siden Klimarådets anbefaling har Folketinget vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Efterfølgende er der lavet en bred politisk aftale om at forhøje afgiften på diesel. Senest er der vedtaget en drivhusgasafgift i landbruget, som dækker over udledninger fra husdyr. Det var en del af trepartsaftalen fra november 2024.

Med trepartsaftalen er de fleste sektorer nu omfattet af CO2e-afgifter. Afgiften i landbruget omfatter dog ikke alle landbrugets udledninger, herunder udledningerne fra arealerne. Og CO2e-afgifterne er ikke ensartede på tværs af sektorerne. Derfor vurderes Klimarådets anbefaling nu at være delvist fulgt.

I Statusrapport 2026 anbefaler Klimarådet, at en stigende afgift på drivhusgasudledninger fortsat udgør det centrale virkemiddel til at nå Danmarks nationale klimamål i 2035 og i årene efter. Klimarådet anbefaler desuden, at de fremtidige afgifter annonceres hurtigst muligt, både fordi det styrker incitamentet til hurtig omstilling og fordi det giver alle relevante aktører bedre tid til at omstille sig. Anbefalingen er uddybet her.

Klimarådet anbefaler i Statusrapport 2026, at afgifterne hæves fremadrettet, fordi de vedtagne afgifter for landbrug og industri mv. ikke er tilstrækkelige til at nå klimamålene i 2035, 2045 og 2050. Klimarådet har ikke beregnet, hvor meget afgiften skal stige for at Danmark når sine fremtidige klimamål, men ifølge fremskrivningen vil der med de nuværende vedtagne afgifter være et yderligere reduktionsbehov på 2,4 mio. ton CO2e i 2035, stigende til 17,6 mio. ton i 2050.

Status for anbefalingen

Ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer, er et omkostningseffektivt virkemiddel til at nå Danmarks klimamål. Klimarådet anbefaler derfor fortsat generelle CO2e-afgifter til at nå kommende klimamål. De planlagte genbesøg af aftalerne giver mulighed for at tilrette CO2e-afgifterne, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Derfor er anbefalingen stadig gældende.

Status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

04/04/2025 - 12:00

Afgift i industrien

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Klimarådet viser i Statusrapport 2025, at det er usikkert, hvor mange reduktioner CO2-afgiften i industrien vil føre til. I 2026 og 2028 har partierne bag aftalen besluttet, at aftalen skal genbesøges. Klimarådet ser disse genbesøg som vigtige muligheder for at justere på reguleringen, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres, som regeringen forventer.

Afgift i landbruget

Den 18. november 2024 blev aftalen Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (trepartsaftalen) vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. I aftalen indføres en afgift på en delmængde af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e og implementeres i 2030 på metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Afgiften skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype, hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres, så den udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035.

Ifølge aftalen indføres der også en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2, der gradvist indfases fra 2028 til 2030, samt en afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder. Afgiften på udledninger fra lavbundsjorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028.

Partierne bag trepartsaftalen har besluttet, at afgiften på udledninger fra husdyr skal genbesøges i 2032.

Status for anbefalingen

Status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

09/05/2024 - 12:00

Siden Klimarådets anbefaling har Folketinget har vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Efterfølgende er der lavet en bred politisk aftale om at forhøje afgiften på diesel. Nu venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger, efter den af regeringen nedsatte grønne trepart har fremlagt anbefalinger hertil. Anbefalingerne blev fremlagt som en del af Aftale om et grønt Danmark i juni 2024. Der er altså ikke lang vej til at alle sektorer er omfattet af drivhusgasafgifter, som Klimarådet anbefaler.

Afgift i industrien

Klimarådet peger i Statusrapport 2024 på, at der er usikkerhed om, hvorvidt CO2-afgiften for industrien er høj nok til at sikre den forventede produktionsnedgang i særligt udledende sektorer. Derfor anbefales det, at CO2-afgiften snarest muligt genbesøges med henblik på at overveje en højere afgift.

Afgift i landbruget

Den grønne trepart konkluderer, at der skal indføres en afgift på en delmængde af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Afgiftssatsen er på 300 kr. pr. ton CO2e og implementeres i 2030 på metanudledninger fra husdyrs fordøjelse og gødningshåndtering. Afgiften skal stige lineært til 750 kr. pr. ton CO2e frem mod 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra en given husdyrtype hvilket betyder, at den effektive afgiftssats reduceres.

Treparten konkluderer også, at der gradvist fra 2028 til 2030 skal indføres en afgift på landbrugets udledninger fra udbragt kalk på marken på 750 kr. pr. ton CO2 og på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder. Afgiften på udledninger fra lavbundsjorder fastsættes til 40 kr. pr. ton CO2 fra 2028.

Klimarådet anbefaler fortsat ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer. De fleste sektorer er nu omfattet af CO2e-afgifter, men tilbage står de politiske beslutninger om afgifter på landbrugets udledninger. Trepartens anbefalinger er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Derfor er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

04/12/2024 - 12:00

Folketinget har vedtaget drivhusgasafgifter inden for industrien, varme- og elproduktion samt den ikke-vejgående transport. Nu venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger og en højere afgift på diesel. Der er altså ikke lang vej til at alle sektorer er omfattet af drivhusgasafgifter, som Klimarådet anbefaler.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform udkom med sin endelige afrapportering i februar 2024. Rapporten giver anbefalinger til afgifter på landbrugets metan- og lattergasudledninger. Der gives ikke anbefalinger til yderligere regulering af vejtransporten, som det ellers var planen. Det skyldes, at regeringen allerede forventes at indføre højere afgifter på dieselforbruget.

Ekspertgruppen opstiller tre modeller for afgifter i landbruget, som afspejler afvejning af forskellige samfundshensyn. Klimarådet anbefaler, at der sigtes efter en ensartet afgiftssats på tværs af sektorer. I model 1 og 2 svarer den marginale afgiftssats til niveauet for de ikke-kvotebelagte virksomheder i industrien, og vil dermed føre til en ensartet beskatning på tværs.

Regeringen har indkaldt grønne organisationer og landbruget til en trepart om den nye drivhusgasafgift. Efter trepartens møder venter de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat ensartede CO2e-afgifter, der omfatter alle sektorer. De fleste sektorer er nu omfattet af CO2e-afgifter, men tilbage står de politiske beslutninger om afgifter på landbrugets udledninger. Derfor er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

08/31/2023 - 12:00

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform forventes at komme med sin anden delrapport i efteråret 2023. Rapporten omhandler vejtransporten og landbrugets metan- og lattergasudledninger. Regeringen har i Regeringsgrundlag 2022 tilkendegivet, at den vil afvente ekspertgruppens rapport, før den kommer med et udspil til en afgift på landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat en ensartet CO2e-afgift, der omfatter alle sektorer. Og eftersom der stadig ikke er lavet en skattereform, der vedrører de resterende udledninger, er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

03/30/2023 - 12:00

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. ton CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Dette forventes at reducere udledningerne med 1,3 mio. ton CO2 i 2025, stigende til 4,3 mio. ton CO2 i 2030. Det giver en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, når man samtidig inkluderer de foreslåede tilskudspuljer. Incitamentsniveauet stemmer overens med Klimarådets forslag.

Udvikling siden udgivelse

01/04/2023 - 12:00

Den 8. februar 2022 udkom ekspertgruppen for en grøn skattereform med sin første delrapport. Den tidligere regering fremlagde efterfølgende et udspil til en mere ensartet CO2-afgift, der sikrer reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030. Udspillet kom den 20. april 2022 og dækker ikke udledninger fra vejgående transport og metan- og lattergasudledninger fra landbruget.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. De nye CO2-afgiftssatser i 2030 i den grønne skattereform er 750 kr. pr. CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder, 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder inden for kvotesektoren og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. Dette forventes at reducere udledningerne med 1,3 mio. ton CO2 i 2025, stigende til 4,3 mio. ton CO2 i 2030. Det giver med de samtidig foreslåede tilskudspuljer en samlet incitamentsvirkning på ca. 1.500 kr. ton CO2, som er det incitamentsniveau, som Klimarådet har foreslået.

I starten af 2023 forventes ekspertgruppen for en grøn skattereform at komme med sin anden delrapport, der omhandler den vejgående transport og landbrugets metan og lattergasudledninger. Klimarådet anbefaler fortsat en ensartet CO2e-afgift, der omfatter alle sektorer. Og eftersom der stadig ikke er lavet en skattereform, der vedrører de resterende udledninger, er Klimarådets anbefaling delvist fulgt og stadig gældende: status = gældende.

Links og downloads

pdf

Klimarådet: Afgifter der forandrer (2016)

pdf

Klimarådet: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion (2020)

pdf

Klimarådet: Statusrapport 2021 (2021)

pdf

Klimarådet: Statusrapport 2022 (2022)

www

Ekspertgruppen for en grøn skattereform: Først delrapport (Februar 2022)

www