Generel ensartet drivhusgasafgift

En generel drivhusgasafgift er det mest omkostningseffektive middel til at nå Danmarks klimamål. Det skyldes, at en afgift vil give en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af virksomheder og sektorer. Dermed vil afgiften hjælpe til, at samfundet som helhed tager de billigste reduktioner i brug.

Kulstoflækage

Da klimaforandringerne er et globalt problem, bør kulstoflækage begrænses. Typisk vil tiltag, der mindsker kulstoflækagen, betyde, at regningen for at nå klimamålene bliver større. Ikke desto mindre kan der være god grund til at begrænse omfanget af kulstoflækage. Det skyldes, at de nationale reduktionsmål skal ses som led i at afhjælpe et globalt problem, og derfor er begrænsning af kulstoflækage grundlæggende for, at Danmarks klimaindsats kan siges at give mening i et globalt perspektiv. Det kan være argument for at kombinere en afgift med supplerende regulering (uddybet her). Kulstoflækage bliver dog som udgangspunkt et mindre problem over tid, i takt med at andre lande i højere grad får bindende klimamål.

Foregangsland

Ifølge klimaloven skal Danmark være et grønt foregangsland, der kan inspirere og påvirke resten af verden. En måde, hvorpå Danmark kan gå forrest og påvirke andre lande, er ved at udvikle nye teknologier, som andre lande kan benytte. En afgift vil netop give tilskyndelse til udvikling af nye grønne teknologier. Samtidig kan Danmark gå forrest ved at udvikle et afgiftssystem, der også omfatter de kilder til drivhusgasudledninger, der kan være komplicerede at afgiftspålægge.

Offentlige finanser

En omlægning af de nuværende energiafgifter til en ensartet drivhusgasafgift vil på sigt betyde et mindre provenu til statskassen, efterhånden som drivhusgasafgiften virker, og udledningerne reduceres. Hvis ikke man vil acceptere en negativ påvirkning af de offentlige finanser, skal afgiftsomlægningen enten finansieres ved at hæve nogle skatter eller skære ned på de offentlige udgifter. En vigtig pointe er dog, at alternativet til at indføre en afgift er at tage andre virkemidler i brug til at opfylde Danmarks klimamål. Andre virkemidler, der har karakter af tilskud, vil kræve finansiering. Derfor vil en afgift grundlæggende være bedre for statskassen end alternative, tilskudsbaserede virkemidler, også selvom afgiftsgrundlaget mindskes over tid.

Social balance og sammenhængskraft

Meget tyder på, at en grøn afgiftsreform med fokus på drivhusgasser samlet set ikke vil øge den økonomiske ulighed på tværs af indkomstgrupper. En sådan afgiftsomlægning vil dog betyde, at nogle brancher vil blive ramt hårdere end andre. Da sammensætningen af virksomheder varierer på tværs af landet, kan afgiften derfor øge den geografiske ulighed. Hvis omstillingen opleves som uretfærdig, kan det gå ud over sammenhængskraften. Hvorvidt omstillingen vil opleves som retfærdig afhænger i høj grad af, om der bliver givet hjælp til de, som mister jobbet, så de kan komme i ny beskæftigelse (Kilde: FH, 2022).

Beskæftigelse og erhvervsliv

De Økonomiske Råd har beregnet, at en udfasning af de nuværende energiafgifter i kombination med indførelsen af en ensartet afgift på drivhusgasser vil føre til en væsentlig forskydning af aktivitet og jobs mellem brancher, men at den samlede beskæftigelse vil være nogenlunde uændret på længere sigt. Konkret finder de, at beskæftigelsen særligt vil falde i landbruget og visse dele af industrien, men til gengæld vil den øges i serviceerhverv og i dele af den ikke-forurenende industri. Som nævnt ovenfor kan afgiften øge den geografiske ulighed. Det understreger behovet for omskoling af den nuværende arbejdskraft og et fokus på, at de unge vælger de uddannelser, som vil blive efterspurgt i fremtiden.