Arbejd for ambitiøs og fælles regulering i EU

Landbrugets udledninger er en del af ikke-kvotesektoren, hvor medlemslandene selv skal opfylde nationale reduktionsforpligtelser givet fra EU. I modsætning til andre udledninger omfattet af ikke-kvotesektoren, som fx transportsektoren, har EU ingen fælles regulering af landbruget, og EU-Kommissionens seneste forslag til en klima- og energipakke, Fit for 55-pakken, ændrer ikke på det.

En fælles regulering vil give Danmark bedre muligheder for at reducere udledningerne fra den danske landbrugssektor og mindske risikoen for produktionsnedgang og tab af arbejdspladser til andre EU-lande. Samtidig kan fælles EU-regulering bidrage til at skabe en større efterspørgsel efter nye reduktionsteknologier på landbrugsområdet.

Nationalt baseret regulering kan have konsekvenser for Danmark. Hvis dansk klimaregulering af landbruget gør produktionen dyrere, er der risiko for tab af konkurrenceevne og udflytning af dansk landbrugsproduktion. Andre EU-lande har nemlig mindre incitament til at reducere udledningerne fra landbruget end Danmark. Det skyldes, at Danmark forventeligt får en af de højeste nationale reduktionsforpligtelser for ikke-kvotesektoren i perioden 2021- 2030, og at landbruget i Danmark står for omkring 40 pct. af ikke-kvotesektorens udledninger. For mange andre EU-lande er landbrugets andel mindre og reduktionsforpligtelsen væsentligt lavere. Forpligtelsen kan derfor i andre lande opfyldes med et begrænset fokus på udledningerne fra landbruget. Fraværet af en fælles EU-regulering kan altså medføre, at reduktionsindsatsen i landbruget bliver mindre i alle EU-landene af frygt for tab af konkurrenceevne. Omvendt kan fælles EU-regulering af landbruget være med til at udvikle nye reduktionsteknologier til gavn for alle EU-lande.

Landbrug og arealanvendelse i Danmark  stod i 2020 for lidt over tredjedel af Danmarks samlede udledninger. En fælles EU-regulering vil bidrage til at reducere disse udledninger, samtidig med at udledningerne fra landbruget også reduceres i andre EU-lande.

Hvis dansk klimaregulering af landbruget gør produktionen dyrere, og der ikke er en fælles EU-regulering på området, er der risiko for tab af konkurrenceevne og udflytning af dansk landbrugsproduktion. Dette kan i nogen grad modvirkes ved at give et bundfradrag i en national afgift på landbrugets udledninger. Dette øger dog den samfundsøkonomiske omkostning ved at nå de danske reduktionsmål- og forpligtelser.

En fælles EU-regulering bør desuden designes omkostningseffektivt med et fælles prissignal. Ideelt set bør udledningerne fra landbrug og arealanvendelse pålægges samme betaling for udledninger som i andre sektorer for at opnå så omkostningseffektiv en reduktionsindsats som muligt.

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.