Kulstoflækage
Hvis en afgift reducerer produktionen af visse landbrugsprodukter, er der risiko for kulstoflækage. Det vil sige, at udledningen flytter til udlandet. Men de nye regler i EU’s Fit for 55-pakke kan betyde, at risikoen for lækage mindskes. Fælleseuropæisk klimaregulering af landbrugsområdet vil også kunne begrænse mulighederne for, at danske udledninger flytter til andre EU-lande. Derudover kan kulstoflækage afhjælpes ved det skitserede bundfradrag.
Beskæftigelse og erhvervsliv
En markant afgift på landbruget kan føre til en betydelig nedgang i beskæftigelsen i særligt det animalske landbrug. Dog forventes mange af de mennesker, der mister deres arbejde at kunne finde nye jobs andre steder i landbruget eller i andre sektorer. De Økonomiske Råd har estimeret et 25 pct. fald i det samlede landbrugs beskæftigelse, svarende til 11.000 fuldtidsstillinger, ved en afgift på 1.200 kr. uden bundfradrag eller andre kompenserende tiltag. Dertil kommer 3.600 forventede mistede årsværk i fødevareindustrien. Dette fald modsvares af øget beskæftigelse i andre erhverv, men disse nye stillinger vil typisk kræve andre kvalifikationer end de tabte. Derfor er der en reel risiko for, at en række beskæftigede i landbruget vil have svært ved at finde nye jobs. Derfor er det vigtigt, at der med en afgift i landbruget følger hjælp til uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering af de personer, der skal beskæftiges i andre sektorer eller skal ændre deres produktion.
Social balance og sammenhængskraft
Der vil være en betydelig geografisk skævhed i tabte og nye jobs ved en afgift. Beskæftigelsesfaldet vil sandsynligvis være størst i Vest- og Nordjylland, mens de nye jobs i højere grad forventes at opstå i byerne, som vist i en rapport fra De Økonomiske Råd. Der er således en risiko for, at landdistrikterne vil opleve reduceret vækst sammenlignet med andre dele af landet.
Foregangsland
Ambitionen om at være foregangsland er vanskelig at bruge som objektivt princip for klimaindsatsen. Man kan dog argumentere for, at Danmark vil være et foregangsland, hvis vi som et af de første lande i verden indfører en bred afgift på udledningerne fra landbrug og arealanvendelse. Udfordringen med kulstoflækage og dansk produktionsnedgang skyldes i høj grad, at andre lande ikke har regulering af landbrugets udledninger. Danmark kan gå forrest ved at vise, at det teknisk kan lade sig gøre at indføre en afgift på udledningerne fra landbrug og arealanvendelse, og herigennem omstille landbruget til en mere klimavenlig produktion, og på den måde være med til at trække andre lande i samme retning.
Miljøeffekter
En afgift i landbruget vil medføre en række miljømæssige sidegevinster. Eksempelvis forventes en afgift i landbruget, hvis den også omfatter kulstofrige lavbundsjorde, at føre til øget vådlægning af lavbundsjorder. Vådlægning og dermed et stop for brugen af gødning på og dyrkning af lavbundsjorder vil betyde, at langt mindre kvælstof vil blive udvasket, og at mindre ammoniak fordamper. Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan dog også medføre en stigning i udvaskningen af fosfor, som bør håndteres.
