Udvikling af bedriftsregnskaber

Det er ikke økonomisk realistisk at måle mange af udledningerne fra den enkelte bedrift på nuværende tidspunkt i 2022. Indtil direkte målinger er praktisk tilgængelige, må en afgift baseres på en beregnet grundudledning, der bygger på en række målbare aktivitetsdata fra den enkelte bedrift og på generelle emissionsfaktorer, der oversætter aktiviteten til udledninger.

En opgørelse over drivhusgasudledningen på bedriftsniveau kan danne grundlag for en omkostningseffektiv regulering, hvis der sættes en pris på drivhusgasudledningen i form af fx en afgift. En afgift på landbrugets udledninger vil være det mest samfundsøkonomisk effektive virkemiddel, men der kan være behov for blandt andet at supplere afgiften med et bundfradrag eller tilskud for fx at undgå udflytning af produktion og arbejdspladser til andre lande.

Klimarådet udviklede i 2016 et værktøj til at opgøre drivhusgasudledningerne fra den enkelte landbrugsbedrift. I et tværgående samarbejde mellem Økologisk Landsforening og SEGES er der udviklet et digitalt værktøj til at beregne en bedrifts klimaaftryk. Dette værktøj bygger videre på Klimarådets forslag til et bedriftsregnskab. Også andre har arbejdet videre med idéen og udviklet lignende værktøjer.

Udvikling af bedriftsregnskaber er et understøttende virkemiddel til at kunne indføre en afgift på landbrugets udledninger. En ensartet afgift på drivhusgasser vil understøtte en omkostningseffektiv opnåelse af de danske klimamål. En afgift pålagt drivhusgasudledninger fra landbrug og arealanvendelse vil dermed understøtte klimalovens guidende princip om omkostningseffektivitet. Beregninger fra De Økonomiske Råd viser, at opnåelse af 70- procentsmålet vil blive omtrent tre gange dyrere, hvis landbruget fritages for en afgift.

Samtænkning med miljøeffekter

Bedriftsregnskaber bør tænkes sammen med miljøeffekter som fx kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning fra bedriften og effekter på biodiversitet og rekreative formål. Miljøtiltag på landbrugsområdet overlapper tit med klimatiltag, og der kan være en del synergieffekter at hente, hvis reguleringen samtænkes.

Andre effekter

I det omfang et bedriftsregnskab anvendes som grundlag for en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger, vil afgiften have yderligere effekter på en række af de guidende principper som lækage, sammenhængskraft, beskæftigelse og erhverv, jf. beskrivelse af virkemidlet Afgift på landbrugets drivhusgasemissioner. I sig selv kan et bedriftsregnskab hjælpe landmændene med et bedre overblik over, hvor de største udledninger kommer fra, og hvad der eventuelt kan gøres for at mindske dem. Det kan i sig selv medvirke til at fremme omstillingen i mere klimavenlig retning og danne grundlag for præmiering af de mest klimavenlige landbrug.