Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Drivhusgasudledninger, der stammer fra produktionen af fødevarer, fylder omkring 20 pct. i Danmarks samlede klimaregnskab. For at kunne opfylde de internationale forpligtelser og Danmarks egne langsigtede mål om et samfund med meget lave udledninger i 2050 skal der ske en væsentlig reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. I analysen Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget - Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift anbefaler Klimarådet, at der opnås reduktioner gennem regulering af udledningerne fra den enkelte landbrugsbedrift.
Manglende regulering af landbrugets drivhusgasudledning
Som det ser ud i dag, er landbrugets udledninger af drivhusgasser ikke reguleret. Hvor fossile brændsler til biler og opvarmning af boliger fx er pålagt en CO2-afgift, er drivhusgasudledningen fra stalde og marker friholdt for afgifter og andre klimakrav. Effektiv regulering af drivhusgasudslippet kræver, at myndighederne har de nødvendige værktøjer og data til rådighed til at understøtte reguleringen.
Landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt dyrenes fordøjelse, husdyrgødning og dyrkningen af jorden. Skal disse udledninger nedbringes på en klog måde, kræver det en bedre regulering på baggrund af et klimaregnskab for den enkelte bedrift.
Klimarådets værktøj giver mulighed for bedre regulering
Klimarådet har udviklet en prototype på et værktøj til at opgøre drivhusgasudledningerne fra den enkelte bedrift. Det vil give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, fx i form af et tilskud, en afgift eller omsættelige kvoter. Dermed sættes en pris på udledningen af drivhusgas, og det vil dreje landmandens produktionsplanlægning i en mere klimavenlig retning. Med et sådant værktøj i hånden kan den enkelte landmand og landbrugskonsulenterne bruge deres viden om lokale og driftsøkonomiske forhold til selv at vælge den reduktionsmåde, der er mest relevant for den enkelte bedrift.
Med et sådant værktøj vil der være en afvejning mellem præcision i opgørelsen og den ekstra administrative byrde for landmændene. Klimarådets forslag lægger vægt på at mindske den administrative byrde for landmanden, og dermed bliver præcisionen i opgørelsen også mindre. Værktøjet kan udbygges, så landmanden frivilligt kan give flere informationer, fx om foderplaner, for at få en mere præcis opgørelse. Før værktøjet kan tages i brug, er der behov for en yderligere efterprøvning af metoden, og hvis man ønsker en mere præcis opgørelse af den enkelte bedrifts udledninger, kræver det mere forskning, videreudvikling af modellen samt en større mængde informationer fra landmanden.
