Statskontrolleret klimadatabase med information om fødevarernes klimaaftryk

En statskontrolleret klimadatabase vil medvirke til en mere ensrettet fødevareinformation, der kan benyttes som grundlag for et virkemiddel til at ændre kosten i Danmark fx gennem en afgift og en troværdig klimamærkningsordning på produkterne.

Landbrug og arealanvendelse

År

2022

Anbefalingens status

Gældende

Adopted

Delvist

Emner

Forbrug

Impact of emissions

Både nationale og globale

Latest status update

04/04/2025 - 12:00

Klimarådet anbefaler, at der gennemføres virkemidler, der medvirker til at normalisere klimavenlig kost i den brede befolkning. En af anbefalingerne er, at staten opbygger en offentlig tilgængelig, statskontrolleret klimadatabase med information om fødevarernes klimaaftryk. Klimarådet anbefaler, at databasen målrettes forbrugerinformation og løbende bliver opdateret i samarbejde med aktører. En statskontrolleret klimadatabase er ikke et virkemiddel i sig selv, men kan fungere som grundlag for et virkemiddel, fx en afgift eller et klimamærke, og kan understøtte forbrugeres informationssøgning om fødevarers klimaaftryk.

Dette anbefaler Klimarådet i analysen Klimavenlig mad og forbrugeradfærd fra 2021.

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

Published December 16 2021 Analyse 12/16/2021 - 05:57

Der findes i dag flere forskellige klimadatabaser, hvilket leder til, at brugere får forskellige opfattelser af, hvordan forskellige fødevarer påvirker klimaet. Der kan være betydelig forskel på klimaaftrykket fra de enkelte fødevarekategorier afhængigt af, hvilke metodevalg der ligger bag opgørelserne af klimaeffekterne. En statskontrolleret klimadatabase vil medvirke til en mere ensrettet fødevareinformation, der kan benyttes som grundlag for et virkemiddel til at ændre kosten i Danmark fx gennem en afgift og en troværdig klimamærkningsordning på produkterne. Derudover bidrager en statskontrolleret database til at afhjælpe skepsis og forvirring has forbrugerne.

En statskontrolleret klimadatabase vil understøtte andre virkemidler, der bringer de forbrugsbaserede udledninger ned. Konkret vil databasen kunne understøtte et afgiftssystem med et ensrettet grundlag for afgiften. De afledte klimaeffekter ved en afgift kan findes her. Klimarådets analyse viser, at hvis alle i Danmark omlægger deres fødevareforbrug til at følge de officielle kostråd vil de forbrugsbaserede udledninger reduceres med 2,6-3,9 mio. ton CO2e om året på globalt plan. Med uændret energiindtag svarer det til, at danskere i alderen 6-64 år vil reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene, men reduktionspotentialet for små børn og personer over 65 år er lidt lavere.

Global klimagevinst hvis danskerne overgår til klimavenlig kost

2,6-3,9 mio. ton CO2e

Fælles, europæisk system

En statskontrolleret klimadatabase for fødevarer har potentiale til at rette fokus på arbejdet i EU med harmonisering af metoder til at vurdere et produkts klimabelastning gennem hele dets levetid. EU’s projekt er kaldet Product Environmental Footprint (PEF) og ser på regler for at beregne og sammenligne estimerede klima- og miljøbelastninger på produktniveau. Dette vil kunne give et grundlag for et fælles, europæisk system for beregning samt kommunikation af fx fødevarers miljøaftryk helt ned på varemærkeniveau. Fuldt udrullet vil PEF kunne blive en fælles, europæisk konkurrenceparameter for bæredygtighed.

Anbefalingens status

Udvikling siden udgivelse

04/04/2025 - 12:00

Regeringen har i april 2022 afsat 9 mio. kr. til udvikling af et statskontrolleret klimamærke og i denne forbindelse ses også på muligheden for at etablere en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer. Arbejdsgruppen for dette overrakte den 27. april 2023 sine anbefalingerne til det kommende klimamærke på fødevarer.

Klimamærket har efter planen skulle lanceres i efteråret 2025, men dette er blevet udskudt til mellem 2026 og 2027. Lanceringen er blevet udskudt grundet mangel på adgang til data, som kan bruges som grundlag for beregning af klimaaftryk.

Arbejdsgruppen anbefaler i forbindelse med udarbejdelsen af et statskontrolleret klimamærke, at der etableres en offentlig database med fødevarers klimaftryk, der 1) kan anvendes til generisk klimamærkning af fødevarer, og 2) kan anvendes i bredere kontekst f.eks. offentlige indkøb (SKI-aftaler og kommunale indkøb), i food service, restaurationsbranchen til virksomheders markedsføring samt oplysning til forbrugerne.

DTU Fødevareinstituttet skulle i løbet af 2023 udvælge de 500 klimamæssigt mest interessante fødevarer for dansk forbrug, der bør indgå i den første version af databasen. Det er ambitionen, at databasen på sigt vil omfatte over 2.000 fødevarer. Det har været forventningen, at den første version af databasen var færdig tidligst ultimo 2024, men arbejdet er stadig i gang. Databasen skal videreudvikles og opdateres med jævne mellemrum, og hvis særlige behov opstår.

Arbejdet med databasen er altså i gang, og Klimarådets anbefaling er derfor delvist fulgt. Da den statskontrollerede klimadatabase endnu ikke er oprettet, er anbefalingen stadig gældende.

Status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

08/31/2023 - 12:00

Regeringen har i april 2022 afsat 9 mio. kr. til udvikling af et statskontrolleret klimamærke og i denne forbindelse ses også på muligheden for at etablere en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer. Arbejdsgruppen for dette overrakte den 27. april 2023 sine anbefalingerne til det kommende klimamærke på fødevarer.

Arbejdsgruppen anbefaler i forbindelse med udarbejdelsen af et statskontrolleret klimamærke, at der etableres en offentlig database med fødevarers klimaftryk, der 1) kan anvendes til generisk klimamærkning af fødevarer og 2) kan anvendes i bredere kontekst f.eks. offentlige indkøb (SKI-aftaler og kommunale indkøb), i food service, restaurationsbranchen til virksomheders markedsføring samt oplysning til forbrugerne.

DTU Fødevareinstituttet skal i løbet af 2023 udvælge de 500 klimamæssigt mest interessante fødevarer for dansk forbrug, der bør indgå i den første version af databasen. Det er ambitionen, at databasen på sigt vil omfatte over 2.000 fødevarer. Den første version af databasen forventes færdig tidligst ultimo 2024. Databasen skal videreudvikles og opdateres med jævne mellemrum, og hvis særlige behov opstår.

Arbejdet med databasen er altså i gang og Klimarådets anbefaling er derfor delvist fulgt. Da den statskontrollerede klimadatabase endnu ikke er oprettet, er anbefalingen stadig gældende: status = gældende.

Udvikling siden udgivelse

01/04/2023 - 12:00

Regeringen har i april 2022 afsat 9 mio. kr. til udvikling af et statskontrolleret klimamærke og i denne forbindelse ses også på muligheden for at etablere en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer. Der er nedsat en arbejdsgruppe og i kommissoriet for denne står der, at Fødevarestyrelsen i Q2 2022 skulle igangsætte et forberedende arbejde, hvor datagrundlaget for et eventuelt klimamærke udvikles. Senere på året i Q4 2022 har det været planen arbejdsgruppens anbefalinger til en klimamærkningsmodel fremsendes til Fødevareministeren, hvori der også kan indgå eventuelle udviklingsbehov relateret til datagrundlag og opgørelsesmetode. Arbejdet er dog stadigvæk i gang og kan følges her.