Klimamærkningsordninger på fødevarer

Vores fødevarevaner efterlader et stort CO2-aftryk, og derfor skal en mere klimavenlig kost blive en normal del af forbrugerens hverdag. Her kan et klimamærke hjælpe til at informere forbrugeren om, hvilke fødevarer der er klimavenlige.

Landbrug og arealanvendelse

År

2021

Anbefalingens status

Gældende

Adopted

Delvist

Emner

Forbrug

Impact of emissions

Både nationale og globale

Latest status update

08/31/2023 - 12:00

Klimavenlig kost skal normaliseres, og derfor skal der indføres virkemidler, der kan hjælpe til denne normalisering. Et af disse virkemidler er etableringen af en klimamærkningsordning, bestående af både et produktklimamærke på fødevareprodukterne i butikkerne, og et køkkenklimamærke, der gør det let for forbrugerne at identificere køkkener, der har omstillet deres drift. Klimarådet fremhæver, at mærkerne bør udvikles i et samarbejde mellem private og offentlige aktører. Mærkningen kan baseres på de officielle, danske kostråd, eller på baggrund af en statskontrolleret database for fødevarernes klimaaftryk. Se Klimarådets anbefaling om en statskontrolleret database her.

Anbefalingen stammer fra Klimarådets analyse Klimavenlig mad og forbrugeradfærd fra 2021.

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

Published December 16 2021 Analyse 12/16/2021 - 05:57

Mærkningsordninger har vist sig som et stærkt instrument til at ændre fødevarevaner. Det er nødvendigt, fordi vores nuværende fødevareforbrug har et klimaaftryk, der overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv. En klimamærkningsordning på fødevarer er en effektiv guide til mere klimavenlige madvaner. Ordningen kan understøtte danskerne i at ændre madvaner og hjælper forbrugerne med viden om klimavenlige valg.

Mærker har stor betydning for forbrugerne, og hele 86 pct. af forbrugerne bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. En mærkningsordning understøtter individuelle adfærdsændringer og medvirker til at gøre klimavenlig kost til normalen, hvilket dermed kan føre til et ændret fødevareforbrug. Ifølge Klimarådets analyse vil den globale klimagevinst være 2,6-3,9 mio. ton CO2e om året, hvis samtlige danskere overgår til at følge kostrådene. En mærkningsordning vil understøtte den adfærdsændring, der skal til for at opnå denne gevinst.

Årlig global klimagevinst hvis danskerne overgår til klimavenlig kost

2,6-3,9 mio. ton CO2e

De samfundsøkonomiske omkostninger afhænger af, hvilket instrument der driver ændringen i danskernes kostvaner. Hvis kostomlægningen drives af en afgift, vurderer Klimarådet, at den primære samfundsøkonomiske omkostning vil være et velfærdstab. En mærkningsordning kan fungere som et adfærdsændrende tiltag, der reducerer de samfundsøkonomiske omkostninger ved en implementering af en afgift, ved at ændre forbrugernes oplevelse af klimavenlige fødevarer og normalisere en mere klimavenlig kost. Se Klimarådets anbefaling til en afgift på klimabelastende fødevarer her. De samfundsøkonomiske gevinster består udover effekten på klimaet hovedsageligt af sundhedsgevinster i Danmark samt potentiale for forbedringer af miljø og biodiversitet i både Danmark og udlandet.

Risici for udvanding af eksisterende mærker

Endnu et mærke på markedet kan risikere at udvande og undergrave de eksisterende mærker, som fx økologimærket, da der ikke nødvendigvis er overensstemmelse med økologiske og klimavenlige fødevarer. Hvis forbrugerne får svært ved at overskue, hvad de forskellige mærker dækker over og oplever, at mærkerne giver modstridende signaler, vil forbrugerne ende med at blive i tvivl om, hvilket mærke de skal navigere efter.

Mistillid

Der er eksempler på, at firmaer har markedsført deres produkter som klimavenlige, hvor der efterfølgende er blevet rejst tvivl om påstanden. Uden en fælles, officiel ramme for at definere, hvad der er klimavenligt, ender sådanne historier nemt i påstand mod påstand. Dette fører til generel mistillid til klimamærkning.

Anbefalingens status

Udvikling siden udgivelse

08/31/2023 - 12:00

Siden Klimarådets analyse har regeringen i april 2022 afsat 9 mio. kr. til udvikling af et statskontrolleret klimamærke, og i denne sammenhæng har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der består af aktører fra blandt andet fødevaresektoren og detailhandlen.

Arbejdsgruppen overrakte den 27. april 2023 sine anbefalingerne til det kommende klimamærke på fødevarer. Arbejdsgruppen anbefaler, at et klimamærke skal kunne anvendes på alle fødevarer, herunder drikkevarer, og at mærket baseres på en skalamodel på tværs af alle fødevarer. Fem niveauer på skalaen anses som passende og tilsvarer det testede skalamærke. Brug af farver (fra grøn til rød) samt angivelse af bogstaver (fra A til E) er essentiel for den intuitive forbrugerforståelse af skalamærket. Herudover har arbejdsgruppen en række anbefalinger, som kan danne grundlag for et statskontrolleret klimamærke, som kan læses her. Næste skridt i processen kræver yderligere konkretisering, og mærket forventes af arbejdsgruppen tidligst at kunne anvendes fra 2025.

Udvikling siden udgivelse

01/04/2023 - 12:00

Udviklingsarbejdet er altså sat i gang, men da klimamærket ikke er implementeret endnu, anses anbefalingen for at være delvist fulgt. Klimarådet anbefaler fortsat, at der både implementeres et køkkenklimamærke og et produktklimamærke. Klimarådet har ikke taget stilling til den præcise udformning af klimamærkerne, men peger på, at de bør udvikles i et bredt funderet, offentligt-privat samarbejde. Mærkerne bør udvikles med henblik på at imødekomme det aktuelle forbrugerbehov for vejledning, målet om at normalisere den klimavenlige kost og sikre størst mulig adfærdsændring hos forbrugeren og den offentlige indkøber. Mærkningen kan baseres på kostrådene eller på baggrund af en statskontrolleret database for fødevarernes klimaaftryk. Klimamærkerne bør kommunikeres bredt og bakkes op af informationskampagner og undervisningsprogrammer for relevant fagpersonale: status = gældende.