Afgift på klimabelastende fødevarer

Det er et generelt og anerkendt princip i en effektiv klimaindsats, at pris skal afspejle klimabelastning. En afgift er et effektivt redskab til at sikre, at prisen på produkter afspejler den klimabelastning, som produktionen af produkterne forårsager. Dermed får forbrugerne et incitament til at vælge det, der er billigst og bedst for klimaet. Det giver forbrugere et incitament til at vælge varer, som afspejler de omkostninger, forbruget har for samfundet som helhed. I det omfang en afgift på udledningerne fra produktionen af de klimabelastende fødevarer ikke bliver afspejlet i fødevarernes pris, fordi priserne bliver holdt nede af konkurrence fra udlandet, kan en produktionsafgift suppleres med en forbrugsafgift.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved ændring af danskernes kostvaner afhænger af, hvilket instrument, der driver denne ændring. Hvis kostomlægningen drives af en afgift, vurderer Klimarådet, at den primære samfundsøkonomiske omkostning vil være et indregnet velfærdstab, som forbrugerne vil opleve af, at de klimabelastende fødevarer er blevet dyrere. Når de klimabelastende fødevarer stiger i pris, vil forbrugerne i et vist omfang skifte over mod andre fødevarer, som de i udgangspunktet ikke var interesserede i. En normalisering af klimavenlig kost, fx ved at det offentlige går foran og serverer mad efter de danske kostråd i alle offentlige kantiner og kostordninger, kan bidrage til at ændre forbrugernes præferencer for klimavenlige fødevarer og dermed reducere de samfundsøkonomiske omkostninger ved en implementering af en afgift. Se andre tiltag der kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger ved en afgift i Klimarådets anbefalinger om klimamærker og klimavenlig kost i offentlige kantiner.

De samfundsøkonomiske gevinster består udover effekten på klimaet hovedsageligt af sundhedsgevinster i Danmark samt potentiale for forbedringer af miljø og biodiversitet i både Danmark og udlandet.

Fordelingsmæssige effekter

En afgift på fødevarer vil ramme de laveste indkomstgrupper hårdest relativt set, da husstande med lave indkomster bruger en større andel af deres indkomst til at købe mad for. Disse fordelingseffekter kan i nogen grad modvirkes af en tilbageførsel af provenuet til de grupper, som bliver ramt hårdest af afgiften fx igennem en grøn check eller ved at gøre indkomstskatten mere progressiv. En normalisering af klimavenlig kost, der gør det lettere og mere oplagt for folk at ændre kostvaner, kan også reducere de fordelingsmæssige konsekvenser af en afgift, hvis det i højere grad hjælper dem, som har sværest ved at tage en klimavenlig kost til sig.