Klimavenlig mad i offentlige køkkener, der følger de nye kostråd

Indførelse af klimavenlig kost i de offentlige kantiner vil medvirke til, at flere stifter bekendtskab med klimavenlig kost. Øget kendskab bidrager til at normalisere klimavenlig kost i den danske befolkning. Klimavenlig kost i offentlige kantiner bør baseres på de officielle, danske kostråd, fordi kostrådene er et godt pejlemærke for klimavenlig mad frem mod 2030. Kostens klimabelastning skal overvåges, så kostrådene kan opdateres løbende, når der er brug for det. Det er vigtigt, at kostrådene også i fremtiden afspejler en sund og klimavenlig kostsammensætning.

De samfundsøkonomiske gevinster ved omlægning til klimavenlig kost består ud over effekten på klimaet hovedsageligt af betydelige sundhedsgevinster i Danmark samt potentiale for forbedringer af miljø og biodiversitet i både Danmark og udlandet. Omkostningerne ved omlægning til klimavenlig kost består både af de direkte omkostninger som fx administrationsomkostninger ved reguleringstiltag og de indirekte omkostninger, som forbrugerne vil føle som et tab ved enten at skulle spise anderledes. Hertil kommer den omkostning eller gevinst, der kan være forbundet med, at en klimavenlig kost er dyrere eller billigere at producere. Hvis kostændringer gennemføres ved hjælp af afgifter på klimabelastende fødevarer, kan normalisering af klimavenlig kost mindske de samfundsøkonomiske omkostninger. Det skyldes, at normalisering kan give flere lyst til at spise klimavenligt, og dermed reducere tabet i forbrugernes glæde eller velfærd.

De samfundsøkonomiske gevinster består udover klimagevinsten, hovedsageligt af sundhedsgevinster i Danmark samt potentiale for forbedringer af miljø og biodiversitet i både Danmark og udlandet.

Forbrugslækage

Klimarådet har analyseret risikoen for forbrugslækage til andre lande, hvis den danske efterspørgsel efter kød falder. Klimarådets beregninger peger på, at forbrugerne i udlandet kun i beskeden grad ændrer fødevareforbrug på lang sigt, hvis kosten ændres i Danmark. Beregningerne indikerer, at kun cirka fem procent af et samlet fald i det danske kødforbrug vil blive overtaget af udlandet. Dermed er der på lang sigt kun en lille udhuling af klimaeffekten ved en dansk kostændring, der skyldes ændret forbrug i udlandet. På kort sigt kan klimaeffekten dog være mindre, da det tager tid for produktionsapparatet at tilpasse sig en ændret efterspørgsel. Beregningerne indikerer dog også, at effekten på de samlede danske territoriale drivhusgasudledninger er relativt begrænsede. Dermed bliver man også nødt til at fokusere på reduktionstiltag på produktionssiden, hvis man ønsker, at det danske landbrug skal bidrage betydeligt til opfyldelse af de danske nationale klimamål. 

Social balance og sammenhængskraft

Et andet af klimalovens guidende principper er social balance og sammenhængskraft. Her kan normalisering have en positiv effekt, fordi forbrugerne erfarer, at mange forskellige grupper i samfundet spiser klimavenligt og ikke kun særlige grupper. Desuden vil ændrerede præferencer kan reducere de fordelingsmæssige konsekvenser af en afgift. En afgift på fødevarer vil ramme de laveste indkomstgrupper relativt hårdest, da husstande med lave indkomster bruger en større andel af deres indkomst til at købe mad.

Danmark som foregangsland

Mere klimavenlig kost vil desuden være positivt for Danmarks ambition om at være et foregangsland, idet det nuværende høje klimaaftryk fra fødevareforbruget ikke er foreneligt med dette.                 

Hensyn til miljø, biodiversitet, dyrevelfærd og klima kan være modsatrettede

Et lavt klimaaftryk betyder ikke i alle tilfælde et lavt aftryk på biodiversitet, økotoxicitet og dyrevelfærd. Påvirkningen af disse bæredygtighedsparametre varierer for forskellige fødevarer som følge af blandt andet forskellige produktionsformer. Der vil være situationer, hvor visse produkter har lav klimapåvirkning, men stor negativ effekt på biodiversitet, økotoksicitet eller dyrevelfærd – eller vice versa. To produkter kan også have samme klimaaftryk men meget forskellig påvirkning på biodiversitet, økotoksicitet og dyrevelfærd. For at træffe de mest bæredygtige valg kan der være flere hensyn end at reducere klimaaftrykket fra forbruget. Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvor der er trade-offs mellem disse forskellige hensyn.