Klimamærkningsordninger på fødevarer

Mærkningsordninger har vist sig som et stærkt instrument til at ændre fødevarevaner. Det er nødvendigt, fordi vores nuværende fødevareforbrug har et klimaaftryk, der overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv. En klimamærkningsordning på fødevarer er en effektiv guide til mere klimavenlige madvaner. Ordningen kan understøtte danskerne i at ændre madvaner og hjælper forbrugerne med viden om klimavenlige valg.

De samfundsøkonomiske omkostninger afhænger af, hvilket instrument der driver ændringen i danskernes kostvaner. Hvis kostomlægningen drives af en afgift, vurderer Klimarådet, at den primære samfundsøkonomiske omkostning vil være et velfærdstab. En mærkningsordning kan fungere som et adfærdsændrende tiltag, der reducerer de samfundsøkonomiske omkostninger ved en implementering af en afgift, ved at ændre forbrugernes oplevelse af klimavenlige fødevarer og normalisere en mere klimavenlig kost. Se Klimarådets anbefaling til en afgift på klimabelastende fødevarer her. De samfundsøkonomiske gevinster består udover effekten på klimaet hovedsageligt af sundhedsgevinster i Danmark samt potentiale for forbedringer af miljø og biodiversitet i både Danmark og udlandet.

Risici for udvanding af eksisterende mærker

Endnu et mærke på markedet kan risikere at udvande og undergrave de eksisterende mærker, som fx økologimærket, da der ikke nødvendigvis er overensstemmelse med økologiske og klimavenlige fødevarer. Hvis forbrugerne får svært ved at overskue, hvad de forskellige mærker dækker over og oplever, at mærkerne giver modstridende signaler, vil forbrugerne ende med at blive i tvivl om, hvilket mærke de skal navigere efter.

Mistillid

Der er eksempler på, at firmaer har markedsført deres produkter som klimavenlige, hvor der efterfølgende er blevet rejst tvivl om påstanden. Uden en fælles, officiel ramme for at definere, hvad der er klimavenligt, ender sådanne historier nemt i påstand mod påstand. Dette fører til generel mistillid til klimamærkning.