Forbrugsafgifter

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevarer i verden først og fremmest fordi, vi har et meget højt forbrug af animalske produkter. Afgifter kan medvirke til, at danskernes forbrug bliver mere klimavenligt. En afgift kan lægges på fx udvalgte dagligvarer som kød og mælk. Klimarådet har før foreslået, at en drivhusgasafgift for landbruget delvist bliver lagt på forbruget og ikke kun på produktionen. En afgift på forbruget stiller importerede og danskproducerede varer lige og påvirker både udledninger i Danmark og udledninger i udlandet fra dansk import af fx kød. Det betyder, at risikoen for lækage bliver mindre, end hvis afgiften kun lægges på produktionen. Der kan også lægges afgift på fx soja til dyrefoder, palmeolie og træ, fordi det er produkter, der kan medføre skovrydning og belaste klimaet. Derudover kan der indføres passagerafgift især målrettet flyrejser til og fra destinationer udenfor EU. Dette er nærmere specificeret i anbefalingen: Passagerafgifter på flyrejser.

Prisen på produkter bør afspejle den klimabelastning, som produktionen af produkterne forårsager. Det er et generelt og anerkendt princip i en effektiv klimaindsats. Det betyder, at jo mere en vare belaster klimaet, jo dyrere bør den være. Dermed får forbrugerne et incitament til at vælge det, der er billigst og bedst for klimaet.

Klimarådet anbefalede i 2020, at der indføres en generel drivhusgasafgift, der dækker alle sektorer. Klimarådet anbefalede en afgiftsmodel, hvor de lækageudsatte virksomheder i en given sektor gives et bundfradrag i den samlede afgiftsbetaling. Dette fradrag afhænger af den enkelte virksomheds produktion, således at fradraget er konstant pr. produceret vare. Det vil mindske konkurrenceevnetabet, og dermed risikoen for at produktion flytter til udlandet, såkaldt lækage. Når der gives afgiftsfradrag til de producerende virksomheder, skal dette i Klimarådets afgiftsmodel modsvares af en afgift af tilsvarende størrelse på forbruget af den type varer, som virksomheden producerer. Det gælder hvad enten de er produceret i Danmark af denne virksomhed eller i udlandet af konkurrerende virksomheder. Dermed betales der samlet set fuld afgift af danskproducerede varer, ligesom forbrugerne tilskyndes til at reducere forbruget af varer med et stort klimaaftryk i udlandet.

Kulstoflækage

I en CO2-afgiftsmodel for landbruget, hvor der delvist lægges en afgift på forbruget, vil der være tale om en kombination af produktionsafgifter og forbrugsafgifter. Dermed vil udledninger i udlandet fra dansk forbrug af importeret kød også blive påvirket, fremfor at afgiften kun rammer dansk produktion. Importerede og danskproducerede varer stilles dermed mere lige, hvorfor forbrugsafgiften mindsker risikoen for lækage.

Social balance og sammenhængskraft

Afgifter på forbrug kan ramme skævt. Provenuet fra forbrugsafgiften kan af fordelingshensyn tilbageføres til forbrugerne og bidrage til at understøtte den sociale balance, hvis det ønskes politisk.

Foregangsland

Internationalt arbejdes der med klimaaftrykket fra forbrug i både Sverige, Finland, Storbritannien, Holland og Frankrig. Danmark bør – i henhold til klimalovens princip om, at Danmark skal være et foregangsland – også begynde at tage ansvar for klimaaftrykket fra vores forbrug af importerede varer.