Danmarks globale klimaindsats
Behovet for hastigt at nedbringe verdens samlede udledninger taler for, at Danmark bør gøre mere for at mindske sin samlede påvirkning af drivhusgasudledningerne i verden. Det kan ske med skærpede territoriale klimamål, og det kan også ske ved at øge Danmarks bidrag til at reducere udledningerne i andre lande.
Internationale klimaaftaler, fx Parisaftalen og EU's Fit for 55-pakke, regulerer landes territoriale udledninger, men de regulerer ikke det klimaaftryk, som landene kan siges at være medansvarlige for uden for territoriet. Det rejser et dilemma, for i princippet kan rige lande løse egne klimaudfordringer eller dele af dem ved at eksportere problemet med deres udledninger til fattigere lande, som så får sværere ved at nå deres klimamål. Som et land med en høj velstand bør Danmark ikke bare nøjes med at tage ansvar for udledningerne fra vores egen produktion, vores egne huse og vores egne biler, der finder sted inden for landets grænser. Vi bør også forholde os til, hvordan vi kan nedbringe vores klimafodaftryk i udlandet.
Den globale vej er relevant og potentielt meget effektiv. Det er den, både fordi Danmark har et medansvar for mange af disse udledninger, blandt andet i kraft af vores forbrug og import, men også fordi vi har mulighed for at sænke udledningerne i andre lande gennem fx eksport af grøn teknologi. Samtidig må en øget global indsats ikke svække indsatsen for at reducere udledningerne herhjemme.
Analysen fokuserer på indretningen af Danmarks globale klimaindsats og ikke på virkemidler
I denne analyse præsenterer Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan rammerne for Danmarks globale klimaindsats kan styrkes gennem tilføjelser til klimaloven, den langsigtede globale klimastrategi og den globale afrapportering. Rådet anbefaler, at konkrete og kontrollerbare mål skrives ind i klimaloven, mens pejlemærker, hvor udviklingen er sværere at kontrollere, formuleres i regeringens langsigtede globale klimastrategi. Rådet undersøger ikke i denne analyse konsekvenserne af specifikke tiltag eller virkemidler til at nå disse mål eller pejlemærker, men rådet fremhæver en række eksempler på, hvad der konkret kan gøres på udvalgte områder.
Klimaloven skal revideres senest i 2025, når et nyt 2035-mål ifølge klimaloven skal vedtages. Denne analyse er et indspil til denne revision. Når Klimarådet i det følgende refererer til klimaloven, menes her både selve loven og lovens bemærkninger, hvor sidstnævnte fx udspecificerer indholdet af regeringens globale strategi.
