Styrkelse af ESCO-ordningen med mere vejledning

En vigtig del af omstillingen er energibesparelser i bygninger, fordi det reducerer energibehovet. Besparelser indbefatter en investeringsomkostning for ejeren, og her er finansiering gennem den såkaldte ESCO-model et muligt redskab. Modellen består typisk i, at en energiservicevirksomhed finansierer projektet og får betaling gennem besparelsen. For at ordningen kan blive mere udbredt, kræver det vejledning om, hvordan den kan bruges.
Energi, industri og varme
År
2020
Anbefalingens status
Gældende med modifikationer
Adopted
Delvist
Emner
Energibesparelser
Impact of emissions
Nationale
Latest status update
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om ESCO på hjemmesiden SparEnergi.dk. Vejledningen indeholder ligeledes seks konkrete cases for, hvordan andre har brugt ESCO-ordningen. Der er dog stadig ikke sket et stort spring i antallet af ESCO-firmaer og -ordninger, og derfor kan der fortsat arbejdes med at udbrede kendskabet til og vejledning om ordningen, fx mere målrettet mod kommuner og større udlejningsfirmaer. 

Klimarådet har i Statusrapport 2025 vurderet, at der fortsat er et stort potentiale for at energirenovere offentlige bygninger. Fx viser Klimarådets egen fremskrivning af bygningsmassen, at omkring halvdelen af kommunernes 25 mio. kvadratmeter bygget før 2024 og med et areal over 50 kvadratmeter er økonomisk rentable at energirenovere. Dermed er det fortsat relevant at udbrede ESCO-ordningen og andre tiltag, som kan fremme energirenovering. 

På baggrund af overstående vurderer Klimarådet, at anbefalingen kun delvist er fulgt og gældende med modifikationer. 

Status = gældende med modifikationer