Ændret støtteordning til biogas i elproduktion
Biogasforbruget til el- og varmeproduktion er faldet siden Klimarådets anbefaling og forventes også at falde fremadrettet, mens andelen der opgraderes tilsvarende forventes at stige. Dette følger hensigten med Klimarådets anbefaling.
Det blev med energiaftalen af 29. juni 2018 besluttet, at støtten til anvendelsen af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg. Der sættes i aftalen et stop for støtte til nye anlæg til elproduktion på biogas pr. 1. januar 2020.
Anlæg i drift før 1. januar 2020 kan fortsat modtage støtte. Det er muligt for anlægsejerne at konvertere tilsagnet om støtte til elproduktion fra biogas til støtte til opgradering af biogas. Støttesatsen til elproduktion er relativt høj i forhold til støtteniveauet til anden vedvarende energi. Klimarådets anbefaling om ændret støtteordning til biogas i elproduktionen er derfor stadig gældende:
Status = gældende.