Drivhusgasafgift på kulstofrige lavbundsjorder

Trepartsaftalen

Den 18. november 2024 indgik regeringen sammen med en række andre partier en politisk aftale om Aftale om implementering af et grønt Danmark. I aftalen er det besluttet at indføre en afgift på udledninger fra kulstofrige jorder på 40 kr. pr. ton CO2e fra 2028. Derudover er det besluttet med oprettelsen af Danmarks grønne arealfond, at fonden kan medfinansiere opkøb af jord til udtagningsprojekter. Afgiften skal sammen med støtte fra arealfonden og de eksisterende lavbundsstøtteordninger sikre udtagelse af 140.000 hektar kulstofrige jorder inklusive randarealer inden 2030. 

I 2027 skal aftalen genbesøges, og der skal tages stilling til, om afgiften skal forøges, hvis der ikke er udsigt til at realisere udtagningen inden 2030. 

Klimarådet har i Statusrapport 2025 vurderet, at der er en risiko for, at det er nødvendigt med stærkere incitamenter, end der er lagt op til i trepartsaftalen for at opnå målsætningen for kulstofrige jorder i 2030. Genbesøget er derfor en vigtig mulighed for at skabe større incitamenter for udtagning af kulstofrig jord. Det er yderligere ikke helt klart, hvilke jorder der indgår i afgiftsgrundlaget, og hvilke der kan undtages fra afgift.

Status på anbefaling

Der er usikkerhed omkring implementeringen af afgiften. På baggrund af de usikkerheder, der eksisterer omkring afgiftsgrundlaget og den øvrige regulering af kulstofrige jorder, vurderer Klimarådet, at anbefalingen om en afgift på kulstofrige jorder er delvist fulgt. 

Klimarådet har tidligere vurderet, at anbefalingen er gældende med modifikationer, idet Klimarådet anerkender, at tilskud til udtag af jorderne kan være et godt alternativ. Det skyldes den usikkerhed, der er ved at lægge en afgift på de kulstofrige jorder. Den kommende regulering af kulstofrige jorder bliver, blandt andet af den grund, en kombination af tilskud og afgifter.

Status = gældende med modifikationer.

I juni 2024 konkluderede den af regeringen nedsatte grønne trepart, at der skal indføres en afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028. Samtidig foreslås det, at der etableres en grøn arealfond hvoraf der afsættes støtte til udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer frem mod 2030.

Trepartens anbefalinger er endnu ikke vedtaget i Folketinget, og Klimarådets anbefaling er derfor endnu ikke fulgt og gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Siden Klimarådets udgivelse er der sket ændringer i datagrundlaget for de kulstofrige jorder (tidligere kaldet kulstofrige lavbundsjorder). Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet udgav i december 2023 et nyt kort over kulstofrige jorder. I rapporten nedjusteres arealet af kulstofrige jorder i omdrift fra 172.000 til omkring 118.000 hektar. Denne ændring skyldes primært, at det organiske kulstof i jordene er nedbrudt til CO2, så mange jorde ikke længere kan klassificeres som kulstofrige.

På baggrund af det nye tørvekort, vil reduktionspotentialet været 2,16 mio. tons CO2e i 2030 såfremt alle de kulstofrige jorder vådlægges forinden. Dette er dog uden de metanudledninger, som opstår efter at jorderne vådlægges. Forskere fra Aarhus Universitet er ved at revurdere emissionsfaktorerne for de kulstofrige jorder, og de nye emissionsfaktorer forventes at udkomme i forbindelse med Klimafremskrivning 2024. Reduktionspotentialet i 2030 forventes at blive opjusteret på baggrund af de nye faktorer.

Ekspertgruppen for grøn skattereform udgav deres anden delrapport om en drivhusgasafgift på landbruget i februar 2024. Ekspertgruppen anbefaler, at der gives 100 pct. kompensation for omkostningerne forbundet med vådlægning af kulstofrige jorder til jordejerne. Kompensationen skal kombineres med en afgift på 10 kr. pr ton CO2e udledt fra de kulstofrige jorde. Vurderes det, at den pågældende lovgivning ikke er nok til at opnå de forventede reduktioner fra jordene, foreslår ekspertudvalget at øge afgiften. Klimarådet har i Statusrapport 2024 anbefalet at der skal følges op på tilskudsordninger med mere håndfaste instrumenter, såfremt ordningerne ikke lever op til de ønskede effekter. Tilskudsmodellen for kulstofrige jorder er derfor i tråd med Klimarådets anbefalinger.

Siden Klimarådets analyse i 2020 er der givet yderligere tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i bl.a. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, og på Finansloven 2021. Dertil er der i 2023 blevet annonceret en ny kompensationsmodel for lodsejere. Modellen afventer endelig godkendes af EU-kommissionen.

Ved landbrugsaftalen fra 2021 blev der nedsat en ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder. Ekspertgruppen vurderer, at det er en væsentlig barriere for udtagningshastigheden, at der er uklarhed om en kommende regulering af landbrugets udledninger.

Klimarådet anbefaler fortsat, at der lægges en afgift på de resterende kulstofrige jorder, men anbefalingen er gældende med modifikationer, idet Klimarådet anerkender, at tilskud til udtag af jorderne kan være et godt alternativ. Det skyldes, den usikkerhed der er ved af lægge en afgift på de kulstofrige jorder: status = gældende med modifikationer.

Siden Klimarådets analyse i 2020 er der givet yderligere tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i bl.a. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021 og på Finansloven 2021. Reduktionseffekten i 2030 af disse tiltag er beregnet til ca. 0,4 mio. ton CO2e. Det betyder, at det tekniske reduktionspotentiale ved udtagning er blevet mindre siden Klimarådets analyse. I Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023 forventes det, at der med nuværende vedtaget politik vil være ca. 135.000 ha kulstofrige lavbundsjorder tilbage i Danmark i 2030. Det skal dog understreges, at der er betydelig usikkerhed omkring effekten af de vedtagne tiltag, og selv hvis effekten realiseres, er der stadig et anseeligt reduktionspotentiale ved at udtage kulstofrig lavbundsjord, der endnu ikke er reguleret.

Ved landbrugsaftalen fra 2021 blev der nedsat en ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder. Ekspertgruppen vurderer, at det er en væsentlig barriere for udtagningshastigheden, at der er uklarhed om en kommende regulering af landbrugets udledninger. Klimarådet har tidligere anbefalet, at en afgift i landbruget annonceres hurtigst muligt. Klimarådet anbefaler derfor fortsat, at der lægges en afgift på de resterende kulstofrige lavbundsjorder: status = gældende.

Siden Klimarådets analyse i 2020 er der givet yderligere tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i bl.a. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021 og på Finansloven 2021. Reduktionseffekten i 2030 af disse tiltag er beregnet til ca. 0,4 mio. ton CO2e. Det betyder, at det tekniske reduktionspotentiale ved udtagning er blevet mindre siden Klimarådets analyse. I Energistyrelsens Klimafremskrivning 2022 forventes det, at der med nuværende vedtaget politik vil være ca. 133.000 ha kulstofrige lavbundsjorder tilbage i Danmark i 2030. Det skal dog understreges, at der er betydelig usikkerhed omkring effekten af de vedtagne tiltag, og selv hvis effekten realiseres, er der stadig et anseeligt reduktionspotentiale ved at udtage kulstofrig lavbundsjord, der endnu ikke er reguleret.

Udtagning af de kulstofrige lavbundsjorder går for langsomt. Det skriver den nye SVM-regering i Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering (december 2022). Regeringen vil ifølge deres regeringsgrundlag have stort fokus på implementering af landbrugsaftalen fra 2021, og dette indebærer at sikre at flere lavbundsjorder bliver udtaget hurtigere. Der er endnu ikke gennemført ny politik på området.

Klimarådet anbefaler derfor fortsat, at der lægges en afgift på de resterende kulstofrige lavbundsjorder: status = gældende.