Krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger

Kommuner og regioner har i 2020 et relativt højt energiforbrug, som kan nedsættes ved at deres bygninger bliver energirenoveret. Klimarådet anbefaler derfor, at der stilles krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger hvert år, som det er tilfældet for de statslige bygninger.

Samtidig anbefaler Klimarådet, at det undersøges, om man kan undtage investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima fra anlægsloftet, hvis disse investeringer betaler sig hjem inden for en periode på fx 15-20 år. Der bør desuden gives mulighed for, at kommunerne kan lånefinansiere disse udgifter. Hvis renter og afdrag på et lån til at gennemføre energibesparelserne kan betales af det, der årligt spares på driftsbudgettet, vil der ikke være tale om en udgift for kommunen. Undtagelsen fra anlægsloftet kunne kombineres med begrænsninger på kommunernes bloktilskud, hvis energirenoveringen mod forventning leder til samlede merudgifter. Desuden kan dette virkemiddel eventuelt kombineres med, at man fremmer brugen af ESCO-modellen i de mest trængte kommuner.

Anbefalingerne er fra Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020.

I 2020 ejer kommuner og regioner henholdsvis 79 og 6 pct. af den offentlige bygningsmasse, men der stilles ikke krav til dem om årlige energirenoveringer, som der ellers gør for statslige bygninger. Især blandt kommunale bygninger er der et renoveringsefterslæb, idet hele 70 pct. af bygningerne har et energimærke mellem D og G. Heriblandt er der særligt mange skoler og andre kommunale bygninger, der bruges til undervisning, som har et dårligt energimærke (kilde: Dansk Byggeri). Til sammenligning har 59 pct. af alle enfamiliehuse et energimærke på D eller dårligere. Selvom der er mange rentable energiprojekter i kommunerne og regionerne, bliver de i nogle tilfælde ikke gennemført, fordi midlerne hertil ikke bliver prioriteret over de mere borgernære og synlige tiltag som nye veje, skoler og plejehjem. Det skyldes muligvis, at potentialet for energibesparelser er ukendt, men mange kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) nævner også anlægsloftet som en barriere. Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver, og er bestemt i en aftale mellem regeringen og KL.

Bygninger står for næsten 40 pct. af det samlede energiforbrug og der er fortsat et betydeligt potentiale for energibesparelser især i den ældre boligmasse (kilder: Dansk Byggeri  og Energistyrelsen). Størstedelen af energien til bygningerne kommer fra vedvarende energi, men ifølge Klimarådets rapport fra 2020 er der alligevel et reduktionspotentiale for energirenovering af bygninger på 0,2 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til Basisfremskrivning 2019.