Afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse

Som et led i den grønne omstilling har vi i Danmark i høj grad omstillet vores energiproduktion til brug af biomasse frem for fossile brændsler. Den omfattende omstilling til biomasse skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har haft fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter. Samtidig opgøres afbrænding af biomasse som CO2-neutralt i Danmarks klimaregnskab. Men i praksis vil afbrænding af de fleste typer af biomasse ofte have en negativ påvirkning på klimaet.

Energi, industri og varme

År

2018

Anbefalingens status

Gældende med modifikationer

Adopted

Nej

Emner

Bioenergi

Impact of emissions

Globale

Latest status update

09/05/2024 - 12:00

Biomasse har i 2018 mere fordelagtige rammevilkår end andre former for vedvarende energi som fx elproduktion fra vind og sol. Derfor bør der gennemføres en reform af afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet, hvor biomasse ikke favoriseres i forhold til anden vedvarende energi. Denne reform skal tage udgangspunkt i forslaget fra Klimarådets analyse Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra 2018, der samler den aktuelle energi- og CO2-afgift i én samlet CO2-afgift, hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO2-reduktion.

Klimarådet anbefaler i denne sammenhæng, at biomasse bør reguleres med udgangspunkt i bæredygtighedskriterier, som Klimarådet også anbefaler (uddybet her). Biomasse, der dokumenteret lever op til de krav i kriterierne, der vedrører klima, bør reguleringsmæssigt regnes som CO2-neutral. Biomasse, der ikke lever op til kravene, bør regnes som et fossilt brændsel og pålægges CO2-afgift ud fra et administrativt fastsat CO2-indhold og bør derudover ikke kunne modtage tilskud.

Anbefalingen er fra Klimarådets rapport Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018.

Biomassens betydning for grøn omstilling

Report — 05/02/2018 - 11:45

Statusrapport 2022

Report — 02/24/2022 - 11:06

Det er ifølge Klimarådets rapport fra 2018 ikke al biomasse, der er lige godt for klimaet. Derfor er det vigtigt, at rammevilkårene tilskynder til brug af biomasse, der er så klimavenlig som mulig. Det kan i praksis ske ved kun afgiftsfritage den biomasse, som lever op til bæredygtighedskriterier på klimaområdet. Biomasse, der dokumenteret lever op til disse kriterier, bør behandles som CO2-neutral, vedvarende energi, mens biomasse, som ikke gør, bør omfattes af de samme rammevilkår som fossile brændsler.

En CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse vil desuden mindske biomassens favorisering i afgifts- og tilskudssystemet, der ellers kan gøre den grønne omstilling unødigt dyr for samfundet.

Fast biomasse som fx træpiller står for størstedelen af den vedvarende energi i Danmark. I 2020 udgjorde vedvarende energi 40 pct. af det faktiske energiforbrug i Danmark, og heraf stod den faste biomasse for mere end 60 pct.

En afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse forventes at reducere forbruget af biomasse og dermed reducere de globale udledninger. Det skyldes, at afbrænding af biomasse udleder CO2 til atmosfæren og bidrager dermed til klimaforandringerne. Udledningen af CO2 kan optages igen over årene, hvis skoven genetableres, og forbruget ophører. Den midlertidige ophobning af CO2 i atmosfæren betyder, at afbrænding af biomasse ikke kan siges at være CO2-neutral på linje med fx vindenergi. Dette gælder også restprodukter, hvor afbrænding frem for forrådnelse i skovbunden fremskynder udledningen af CO2. Biomassens klimaaftryk varierer betydeligt afhængig af type, klimazone og dyrkningspraksis. For skovbiomasse afhænger klimaaftrykket i særlig grad af, om skoven genetableres eller ej. Uden genplantning giver biomasse ingen klimagevinst sammenlignet med fossile brændsler. Med genplantning vil CO2-aftrykket typisk være mindre end fossile brændslers på tilstrækkelig langt sigt.

Et reduceret forbrug af biomasse vil dog ikke bidrage til reduktioner i det nationale klimaregnskab idet al biomasse beregnes som CO2-neutral i det danske klimaregnskab.

Udbredelsen af biomasse i energisektoren er i høj grad drevet af favorable rammevilkårene. Biomasse er undtaget energi- og CO2-afgift, og biomassebaseret elproduktion modtager tilskud. Dertil kommer, at reguleringen i fjernvarmen mange steder giver biomasse en fordel, men også i nogle tilfælde ulemper i forhold til andre teknologier. Favorisering af biomasse kan ikke alle steder begrundes samfundsøkonomisk. Det er vigtigt for en omkostningseffektiv grøn omstilling, at ingen former for vedvarende energi favoriseres uretmæssigt i forhold til andre.

Knap ressource

Biomasse ser ud til at kunne blive en begrænset ressource i fremtiden, blandt andet fordi landbrugsarealer også skal bruges til at producere fødevarer, og fordi skovene udover at levere træprodukter og bioenergi også fungerer som kulstoflager. Derfor er der grænser for, hvor meget biomasse, der kan produceres.

Biodiversitet

Ét af FN’s verdensmål er rettet mod at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig udnyttelse af økosystemer og skove, bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet. Det understreger, at det langt fra er alle skove, der vil kunne bruges til at levere biomasse til energi. Selv hvis biomassen er klimabæredygtig, kan produktionsskovdrift have konsekvenser for biodiversiteten i skovene. Yderligere kan indsamling af restprodukter forhindre, at rødder og stubbe formuldes, hvorved kulstoffet ender hurtigere i atmosfæren. Det kan også udpine skovbunden og dermed forhindre en bæredygtig skovdrift, ligesom det kan have skadelig virkning for skovens biodiversitet.

Anbefalingens status

Udvikling siden udgivelse

09/05/2024 - 12:00

Regeringen indgik i efteråret 2020 en bred politisk aftale om lovkrav om bæredygtig biomasse. Aftalen implementerer samtidig EU's reviderede direktiv for vedvarende energi, som også rummer en række krav om bæredygtighed af biomasse til energi. De nye lovkrav trådte i kraft den 30. juni 2021. Kravene gælder for biomasse, der afbrændes i anlæg over en vis størrelse. Der er ikke indført nogen CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse.

Biomasse kan dog ikke nødvendigvis anses for klimaneutral, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt. Biomassens klimaeffekt afhænger blandt andet af det samlede biomasseforbrug, af indirekte markeds- og arealeffekter, samt af forhold, der finder sted over et langt tidsrum fx skovforvaltningen årtier efter fældningen. Det vil derfor også være vanskeligt at skelne klart mellem klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse, hvilket ville være nødvendigt, hvis den ene skulle pålægges en afgift og ikke den anden. Der er stadig afgifter på forbrug af el til fx varmepumper, ligesom der stadig er tilskud til produktion af el baseret på biomasse. Brug af biomasse er derfor fortsat økonomisk favoriseret i forhold til andre former for vedvarende energi.

Samtidig pegede Klimarådet i Statusrapport 2023 på, at den nuværende incitamentsstruktur fremmer brug af biomasse til energi mere, end dens værdi som klimaløsning berettiger. Det hænger sammen med, at CO2-udledninger fra bioenergi ikke tæller med i CO2-regnskabet i energisektoren og i stedet bogføres i sektoren for arealanvendelse og skov, den såkaldte LULUCF-sektor. Der er ingen prissætning på optag og udledninger i LULUCF-sektoren, hvorfor det er gratis at tage biomasse ud af skove til afbrænding, selv om det medfører en udledning, der i princippet skal indgå på lige fod med andre sektorers udledninger i opfyldelsen af klimamål. Det gælder for Danmarks klimamål, som det fremgår af Klimaloven, og fra 2026 gælder det også for EU’s mål, jf. forordningen for LULUCF-sektoren, der blev revideret i 2022. Tilsammen taler det for, at incitamentsstrukturen er skævvredet til fordel for afbrænding af biomasse. Klimarådet anbefaler på den baggrund regeringen at forbedre balancen i incitamentsstrukturen.

Klimarådet udgav i august 2024 analysen Danmarks klimamål i 2050. Analysen viser, at biomasse vil spille en central rolle i at opfylde langsigtede klimamål om over 100 procents reduktion af udledningerne i forhold til 1990.

Analysen konkluderer, at biogent kulstof er en knap global ressource, da det både er livsgrundlag for levende organismer og samtidig skal bruges til materialer, energi og til negative udledninger via kulstoflagring.

Analysen anbefaler, at Danmark ikke baserer sin målopfyldelse i 2050 på import af biomasse og biobrændstoffer opgjort på nettobasis. Ligeledes bør opfyldelsen af danske klimamål ikke baseres på kulstoflagring af importeret biogent kulstof.

Klimarådets oprindelige anbefaling fra 2018 om en afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse er altså stadig relevant. Det vil dog være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Den bør i stedet laves med det formål at skabe en afbalanceret og fremtidssikret incitamentsstruktur. Samlet set er anbefalingen gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Udvikling siden udgivelse

03/30/2023 - 12:00

Regeringen har i efteråret 2020 indgået en bred politisk aftale om lovkrav om bæredygtig biomasse. Aftalen implementerer samtidig EU's reviderede direktiv for vedvarende energi, som også rummer en række krav om bæredygtighed af biomasse til energi. De nye lovkrav trådte i kraft den 30. juni 2021. Kravene gælder for biomasse, der afbrændes i anlæg over en vis størrelse. Der er ikke indført nogen CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse.

Klimarådets oprindelige anbefaling fra 2018 om en afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse er altså stadig relevant. Det vil dog være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Den bør i stedet laves med det formål at skabe en afbalanceret incitamentsstruktur. Samlet set er anbefalingen gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Udvikling siden udgivelse

01/04/2023 - 12:00

Biomasse kan ikke nødvendigvis anses for klimaneutral, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt. Forskere fra Københavns Universitet har fx opgjort klimaeffekten af afbrænding af biomasse i danske kraftværker til at være ca. en tredjedel af klimapåvirkningen fra kul set over en periode på 30 år. Der er altså her tale om ikke uvæsentlig klimaeffekt, selvom der var tale om restprodukter, alle skove blev genplantet og relevante klimabæredygtighedskrav derfor var opfyldt.

Det er vanskeligt at estimere klimaeffekten af biomasse. Biomassens klimaeffekt afhænger blandt andet af det samlede biomasseforbrug, af indirekte markeds- og arealeffekter, samt af forhold, der finder sted over et langt tidsrum fx skovforvaltningen årtier efter fældningen. Det er derfor vanskeligt at sikre klimabæredygtigheden gennem bæredygtighedskrav til de enkelte leverancer af biomasse. Det vil af disse grunde være vanskeligt at skelne klart mellem klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse, hvilket ville være nødvendigt, hvis den ene skulle pålægges en afgift og ikke den anden. Der er stadig afgifter for elforbrug og biomasse er derfor stadig favoriseret i forhold til andre former for vedvarende energi. Favoriseringen er biomassen er dog blevet mindre i takt med at afgifterne på el er blevet reduceret de seneste år.

Klimarådets anbefaling er altså stadig relevant, men det vil være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Derfor er Klimarådets anbefaling gældende med modifikationer. status = gældende med modifikationer

Links og downloads

pdf

Klimarådet: Biomassens betydning for grøn omstilling (2022)

pdf

Klimarådet: Statusrapport 2022 (2022)

www

KU: CO2 emission mitigation through fuel transition on Danish CHP and district …

www

Energistyrelsen: Bæredygtighedskrav til faste biomassebrændsler

www

Energistyrelsen: Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. (…