Regeringen indgik i efteråret 2020 en bred politisk aftale om lovkrav om bæredygtig biomasse. Aftalen implementerer samtidig EU's reviderede direktiv for vedvarende energi, som også rummer en række krav om bæredygtighed af biomasse til energi. De nye lovkrav trådte i kraft den 30. juni 2021. Kravene gælder for biomasse, der afbrændes i anlæg over en vis størrelse. Der er ikke indført nogen CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse.
Biomasse kan dog ikke nødvendigvis anses for klimaneutral, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt. Biomassens klimaeffekt afhænger blandt andet af det samlede biomasseforbrug, af indirekte markeds- og arealeffekter, samt af forhold, der finder sted over et langt tidsrum fx skovforvaltningen årtier efter fældningen. Det vil derfor også være vanskeligt at skelne klart mellem klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse, hvilket ville være nødvendigt, hvis den ene skulle pålægges en afgift og ikke den anden. Der er stadig afgifter på forbrug af el til fx varmepumper, ligesom der stadig er tilskud til produktion af el baseret på biomasse. Brug af biomasse er derfor fortsat økonomisk favoriseret i forhold til andre former for vedvarende energi.
Samtidig pegede Klimarådet i Statusrapport 2023 på, at den nuværende incitamentsstruktur fremmer brug af biomasse til energi mere, end dens værdi som klimaløsning berettiger. Det hænger sammen med, at CO2-udledninger fra bioenergi ikke tæller med i CO2-regnskabet i energisektoren og i stedet bogføres i sektoren for arealanvendelse og skov, den såkaldte LULUCF-sektor. Der er ingen prissætning på optag og udledninger i LULUCF-sektoren, hvorfor det er gratis at tage biomasse ud af skove til afbrænding, selv om det medfører en udledning, der i princippet skal indgå på lige fod med andre sektorers udledninger i opfyldelsen af klimamål. Det gælder for Danmarks klimamål, som det fremgår af Klimaloven, og fra 2026 gælder det også for EU’s mål, jf. forordningen for LULUCF-sektoren, der blev revideret i 2022. Tilsammen taler det for, at incitamentsstrukturen er skævvredet til fordel for afbrænding af biomasse. Klimarådet anbefaler på den baggrund regeringen at forbedre balancen i incitamentsstrukturen.
Klimarådet udgav i august 2024 analysen Danmarks klimamål i 2050. Analysen viser, at biomasse vil spille en central rolle i at opfylde langsigtede klimamål om over 100 procents reduktion af udledningerne i forhold til 1990.
Analysen konkluderer, at biogent kulstof er en knap global ressource, da det både er livsgrundlag for levende organismer og samtidig skal bruges til materialer, energi og til negative udledninger via kulstoflagring.
Analysen anbefaler, at Danmark ikke baserer sin målopfyldelse i 2050 på import af biomasse og biobrændstoffer opgjort på nettobasis. Ligeledes bør opfyldelsen af danske klimamål ikke baseres på kulstoflagring af importeret biogent kulstof.
Klimarådets oprindelige anbefaling fra 2018 om en afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse er altså stadig relevant. Det vil dog være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Den bør i stedet laves med det formål at skabe en afbalanceret og fremtidssikret incitamentsstruktur. Samlet set er anbefalingen gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.
