Afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse

Regeringen har i efteråret 2020 indgået en bred politisk aftale om lovkrav om bæredygtig biomasse. Aftalen implementerer samtidig EU's reviderede direktiv for vedvarende energi, som også rummer en række krav om bæredygtighed af biomasse til energi. De nye lovkrav trådte i kraft den 30. juni 2021. Kravene gælder for biomasse, der afbrændes i anlæg over en vis størrelse. Der er ikke indført nogen CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse.

Biomasse kan dog ikke nødvendigvis anses for klimaneutral, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt. Biomassens klimaeffekt afhænger blandt andet af det samlede biomasseforbrug, af indirekte markeds- og arealeffekter, samt af forhold, der finder sted over et langt tidsrum fx skovforvaltningen årtier efter fældningen. Det vil derfor også være vanskeligt at skelne klart mellem klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse, hvilket ville være nødvendigt, hvis den ene skulle pålægges en afgift og ikke den anden. Der er stadig afgifter på forbrug af el til fx varmepumper, ligesom der stadig er tilskud til produktion af el baseret på biomasse. Brug af biomasse er derfor fortsat økonomisk favoriseret i forhold til andre former for vedvarende energi.

Samtidig pegede Klimarådet i Statusrapport 2023 på, at den nuværende incitamentsstruktur fremmer brug af biomasse til energi mere, end dens værdi som klimaløsning berettiger. Det hænger sammen med, at CO2-udledninger fra bioenergi ikke tæller med i CO2-regnskabet i energisektoren og i stedet bogføres i sektoren for arealanvendelse og skov, den såkaldte LULUCF-sektor. Der er ingen prissætning på optag og udledninger i LULUCF-sektoren, hvorfor det er gratis at tage biomasse ud af skove til afbrænding, selv om det medfører en udledning, der i princippet skal indgå på lige fod med andre sektorers udledninger i opfyldelsen af klimamål. Det gælder for Danmarks klimamål, som det fremgår af Klimaloven, og fra 2026 gælder det også for EU’s mål, jf. forordningen for LULUCF-sektoren, der blev revideret i 2022. Tilsammen taler det for, at incitamentsstrukturen er skævvredet til fordel for afbrænding af biomasse. Klimarådet anbefaler på den baggrund regeringen at forbedre balancen i incitamentsstrukturen.

Klimarådets oprindelige anbefaling fra 2018 om en afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse er altså stadig relevant. Det vil dog være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Den bør i stedet laves med det formål at skabe en afbalanceret incitamentsstruktur. Samlet set er anbefalingen gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Regeringen har i efteråret 2020 indgået en bred politisk aftale om lovkrav om bæredygtig biomasse. Aftalen implementerer samtidig EU's reviderede direktiv for vedvarende energi, som også rummer en række krav om bæredygtighed af biomasse til energi. De nye lovkrav trådte i kraft den 30. juni 2021. Kravene gælder for biomasse, der afbrændes i anlæg over en vis størrelse. Der er ikke indført nogen CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse.

Biomasse kan ikke nødvendigvis anses for klimaneutral, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt. Forskere fra Københavns Universitet har fx opgjort klimaeffekten af afbrænding af biomasse i danske kraftværker til at være ca. en tredjedel af klimapåvirkningen fra kul set over en periode på 30 år. Der er altså her tale om ikke uvæsentlig klimaeffekt, selvom der var tale om restprodukter, alle skove blev genplantet og relevante klimabæredygtighedskrav derfor var opfyldt.

Det er vanskeligt at estimere klimaeffekten af biomasse. Biomassens klimaeffekt afhænger blandt andet af det samlede biomasseforbrug, af indirekte markeds- og arealeffekter, samt af forhold, der finder sted over et langt tidsrum fx skovforvaltningen årtier efter fældningen. Det er derfor vanskeligt at sikre klimabæredygtigheden gennem bæredygtighedskrav til de enkelte leverancer af biomasse. Det vil af disse grunde være vanskeligt at skelne klart mellem klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse, hvilket ville være nødvendigt, hvis den ene skulle pålægges en afgift og ikke den anden. Der er stadig afgifter for elforbrug og biomasse er derfor stadig favoriseret i forhold til andre former for vedvarende energi. Favoriseringen er biomassen er dog blevet mindre i takt med at afgifterne på el er blevet reduceret de seneste år.

Klimarådets anbefaling er altså stadig relevant, men det vil være vanskeligt at implementere den som en afgift på biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav. Derfor er Klimarådets anbefaling gældende med modifikationer. status = gældende med modifikationer