Afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse

Det er ifølge Klimarådets rapport fra 2018 ikke al biomasse, der er lige godt for klimaet. Derfor er det vigtigt, at rammevilkårene tilskynder til brug af biomasse, der er så klimavenlig som mulig. Det kan i praksis ske ved kun afgiftsfritage den biomasse, som lever op til bæredygtighedskriterier på klimaområdet. Biomasse, der dokumenteret lever op til disse kriterier, bør behandles som CO2-neutral, vedvarende energi, mens biomasse, som ikke gør, bør omfattes af de samme rammevilkår som fossile brændsler.

En CO2-afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse vil desuden mindske biomassens favorisering i afgifts- og tilskudssystemet, der ellers kan gøre den grønne omstilling unødigt dyr for samfundet.

Fast biomasse som fx træpiller står for størstedelen af den vedvarende energi i Danmark. I 2020 udgjorde vedvarende energi 40 pct. af det faktiske energiforbrug i Danmark, og heraf stod den faste biomasse for mere end 60 pct.

En afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse forventes at reducere forbruget af biomasse og dermed reducere de globale udledninger. Det skyldes, at afbrænding af biomasse udleder CO2 til atmosfæren og bidrager dermed til klimaforandringerne. Udledningen af CO2 kan optages igen over årene, hvis skoven genetableres, og forbruget ophører. Den midlertidige ophobning af CO2 i atmosfæren betyder, at afbrænding af biomasse ikke kan siges at være CO2-neutral på linje med fx vindenergi. Dette gælder også restprodukter, hvor afbrænding frem for forrådnelse i skovbunden fremskynder udledningen af CO2. Biomassens klimaaftryk varierer betydeligt afhængig af type, klimazone og dyrkningspraksis. For skovbiomasse afhænger klimaaftrykket i særlig grad af, om skoven genetableres eller ej. Uden genplantning giver biomasse ingen klimagevinst sammenlignet med fossile brændsler. Med genplantning vil CO2-aftrykket typisk være mindre end fossile brændslers på tilstrækkelig langt sigt.

Et reduceret forbrug af biomasse vil dog ikke bidrage til reduktioner i det nationale klimaregnskab idet al biomasse beregnes som CO2-neutral i det danske klimaregnskab.

Udbredelsen af biomasse i energisektoren er i høj grad drevet af favorable rammevilkårene. Biomasse er undtaget energi- og CO2-afgift, og biomassebaseret elproduktion modtager tilskud. Dertil kommer, at reguleringen i fjernvarmen mange steder giver biomasse en fordel, men også i nogle tilfælde ulemper i forhold til andre teknologier. Favorisering af biomasse kan ikke alle steder begrundes samfundsøkonomisk. Det er vigtigt for en omkostningseffektiv grøn omstilling, at ingen former for vedvarende energi favoriseres uretmæssigt i forhold til andre.

Knap ressource 

Biomasse ser ud til at kunne blive en begrænset ressource i fremtiden, blandt andet fordi landbrugsarealer også skal bruges til at producere fødevarer, og fordi skovene udover at levere træprodukter og bioenergi også fungerer som kulstoflager. Derfor er der grænser for, hvor meget biomasse, der kan produceres.

Biodiversitet

Ét af FN’s verdensmål er rettet mod at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig udnyttelse af økosystemer og skove, bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet. Det understreger, at det langt fra er alle skove, der vil kunne bruges til at levere biomasse til energi. Selv hvis biomassen er klimabæredygtig, kan produktionsskovdrift have konsekvenser for biodiversiteten i skovene. Yderligere kan indsamling af restprodukter forhindre, at rødder og stubbe formuldes, hvorved kulstoffet ender hurtigere i atmosfæren. Det kan også udpine skovbunden og dermed forhindre en bæredygtig skovdrift, ligesom det kan have skadelig virkning for skovens biodiversitet.