Krav til udslip fra biogasanlæg

Det er et stort klimamæssigt problem, når metan lækker fra biogasproduktionen. Derfor skal der være krav til biogasanlæggene om at reducere udslippene. Præcise målinger skal understøtte disse krav.
Landbrug og arealanvendelse
År
2020
Anbefalingens status
Gældende med modifikationer
Er anbefalingen fulgt?
Delvist
Emner
Bioenergi
Påvirkning af udledninger
Nationale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Den 25. juni 2022 i blev der forbindelse med Aftale om grøn strøm og varme 2022 indgået en delaftale om, at der skulle indføres regulering, der begrænser metantabet fra biogasproduktion. Den aftalte regulering af metantab fra biogasanlæg blev indført med virkning fra 1. januar 2023. Reguleringen indebærer, at biogasanlæggene skal have et egenkontrolprogram, gennemføre en årlig kontrol ved en uafhængig tredjepart og overholde en punktkildegrænse for opgraderingsanlæg.

Klimarådet har tidligere påpeget, at reguleringen ikke stiller krav om, at der skal foretages målinger af, hvor stor en gasmængde, der faktisk tabes fra anlæggene.[iii] Hvis der ikke foretages målinger, vurderer Klimarådet, at det ikke bliver dokumenteret fyldestgørende, hvorvidt reguleringens krav om egenkontrol og lækagesøgning mv. virker efter hensigten. Desuden vurderer Klimarådet, at grænseværdien for opgraderingsanlæg er for høj. 

Energistyrelsen har nu meddelt, at den gennemfører en kvantificering af metantabet fra biogasanlæggene i 2024/25, som vil foreligge i efteråret 2025. Kvantificeringen skal belyse effekten af ordningen. Det vil først efter kvantificeringen være muligt at vurdere, om reguleringen har medført, at metantabene er reduceret tilstrækkeligt i den pågældende periode.

Anbefalingen vurderes fortsat at være delvist fulgt, og den er gældende med modifikationer.

Status = gældende med modifikationer.