Regulering der sikrer, at plastemballage reelt genanvendes

Forbrænding af fossilt baseret affald såsom plastik udleder store mængder CO2 om året. Derfor vil øget genanvendelse af plastaffald kunne reducere CO2-udledningen fra forbrænding af affald markant.

Affald

År

2020

Anbefalingens status

Fulgt, derfor ikke længere gældende

Adopted

Emner

Plastik

Impact of emissions

Kommunale og regionale

Nationale

Globale

Latest status update

09/28/2026 - 12:00

Det er ikke al plastemballage der i dag kan genanvendes. Klimarådet anbefaler derfor, at der udarbejdes ny regulering, der sikrer, at plastemballage reelt kan genanvendes.

Det er nødvendigt at sætte ind med regulering allerede i design- og produktionsfasen for at sikre, at der kun produceres plasttyper, der reelt kan genanvendes. Det handler også om at minimere antallet af plasttyper og at undgå sammenblanding af forskellige typer. Her er det nødvendigt med regulering både på nationalt og EU-niveau, fx gennem producentansvar, hvor producenten har ansvaret for, at den producerede plast kan genanvendes.

Indtil det kan sikres, at udsorteret plast reelt genanvendes, anbefaler Klimarådet, at det overvejes, om den ikke-genanvendelige andel af plasten kan gemmes i Danmark. Dermed undgår man, at plasten bliver brændt eller ender på lossepladser i udlandet. Det gemte affald kan så senere behandles fx i et pyrolyseanlæg, hvor man omdanner plastaffald til ny plast eller brændstoffer til brug i transportsektoren. Ligeledes forskes der i enzymatisk nedbrydning og genanvendelse af plast, som måske har en fremtid for sig. Alternativt kan denne fraktion afbrændes i et anlæg med CO2-fangst.

Anbefalingen er fra Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor tid 70 procents reduktion fra 2020.

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion

Rapport — 03/09/2020 - 11:45

Hvis udledningerne fra forbrænding af affald skal reduceres, kræver det fokus på sortering og genanvendelse af plastaffald, således at den samlede mængde, der brændes af, mindskes. Det kræver klare krav fra offentlig side.

Andelen af affald, der går til forbrænding, var 22 pct. i 2022 (kilde: Miljøstyrelsen, Affaldsstatistik 2022, 2024.). Størstedelen af det forbrændingsegnede affald er plastik. Resten kommer fra tekstiler lavet af olie fx nylon, akryl og polyester og fra andet fossilt baseret materiale. Et relevant omstillingselement er derfor at fjerne plasten fra den del af affaldet, der går til forbrænding, det såkaldte restaffald. Ifølge Dansk Affaldsforening kan en målrettet indsats med en kombination af virkemidler bidrage til at reducere andelen af plast, der forbrændes, med ca. 65 pct. i 2030.

Klimarådet vurderer, at den største udfordring ikke er selve udsorteringen, men den reelle genanvendelse. En udfordring er, at ny plast i dag er billigere end genanvendt plast, mens en anden stor udfordring er at få nogle rene og ensartede plastikstrømme i tilstrækkelig volumen. Det er afgørende for den globale CO2-reduktion og for folks tillid til systemet for udsortering af plast, at den udsorterede plast reelt genanvendes, deponeres forsvarligt eller anvendes til højværdiformål. Dette vil kræve en række yderligere virkemidler, hvoraf Klimarådet særligt peger på behovet for at sikre et effektivt system for producentansvar.

Der findes mange forskellige plasttyper, og der er stor forskel på, om og hvordan de kan genanvendes. Plastik er med andre ord ikke bare plastik, men findes i tusindvis af variationer med forskellige indholdsstoffer og materialesammensætninger. Det vanskeliggør i høj grad genanvendelsen. For at løse dette problem er det nødvendigt at sætte ind med regulering allerede i design- og produktionsfasen.

Mulig reduktion i andelen af plast der forbrændes med en målrettet indsats

65 pct.

I Klimarådets statusrapport fra 2020 angives det, at hvis andelen af plast, der forbrændes, reduceres med ca. 65 pct. i 2030, vil dette føre til en reduktion på ca. 0,7 mio. CO2e ton pr. år i 2030 i forhold til Basisfremskrivning 2019 . I Klimarådets rapport er det antaget, at potentialet indfases lineært, hvormed omkring halvdelen af potentialet nås i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 0,4 mio. ton CO2e i 2025.

Årlig reduktion hvis andelen af plast, der forbrændes, reduceres med ca. 65 pct. i 2030 ift. Basisfremskrivning 2019

0,7 mio. ton CO2e

De samfundsøkonomiske omkostninger ved øget udsortering af plast er tidligere blevet vurderet til omkring 1.000 kr. pr. ton CO2e (Kilde: Tværministeriel arbejdsgruppe, 2013). Der er dog sket meget med forudsætningerne siden denne analyse blev foretaget i Virkemiddelkatalog 2013. Det vil kræve nærmere analyser at opdatere beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at udsortere plast yderligere end besluttet.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved øget udsortering af plast er vurderet til omkring

1.000 kr. pr. ton CO2e

Miljøeffekter. Overordnet set er øget genanvendelse positivt for miljø og klima. Den negative miljø- og klimapåvirkning ved udvinding og forarbejdning af olie til plastproduktion reduceres og ligeledes undgås drivhusgasudledningen fra bortskaffelse af affaldet. Øget genanvendelse i Danmark kan medføre afledte effekter. Et flertal i Folketinget ønsker at nedbringe kapaciteten til forbrænding af affald i takt med den øgede genanvendelse. Hvis der brændes mindre affald af, skal der etableres ny varmeforsyning til at erstatte den fjernvarme, som afbrændingen af affald ellers har bidraget med. Det vil fx kunne imødegås ved brug af store varmepumper i fjernvarmeproduktionen, men potentielt kan det i nogle byer føre til øget anvendelse af biomasse. Endvidere kan det være vanskeligt at få det fulde billede af de miljømæssige konsekvenser, der afhænger af, hvilke forbrændingsanlæg, der afvikles frem mod 2030.

Et andet eksempel på afledte effekter er, at en mindre affaldsforbrænding i Danmark vil betyde, at Danmark importerer mindre affald fra udlandet. Det kan medføre miljø- og klimapåvirkning i udlandet afhængigt af, om affaldet deponeres, forbrændes eller genanvendes i udlandet.

Anbefalingens status

Udvikling siden udgivelse

09/28/2026 - 12:00

EU’s emballageforordning samler miljøkrav og producentansvar med virkning fra august 2026. Der er altså med denne forordning indført både krav til indholdsstoffer i emballagen, som skal muliggøre genanvendelse, og et økonomisk incitament til design og minimering af emballage. Samlet set vurderes det derfor, at Klimarådets anbefaling er fulgt og den er derfor ikke længere gældende. Tiden vil vise om effekterne af reguleringen i tilstrækkelig høj grad sikrer reel genanvendelse af plastemballage og anden emballage og på den baggrund kan anbefalingen eventuelt genovervejes:

Status = Fulgt, derfor ikke længere gældende.

Folketinget satte i 2020 en række nationale mål angående reduktion i plastikaffald og genanvendelse af plastik, som der ikke gøres status over. Der henvises til tidligere opdateringer af Virkemiddelkataloget.

Der henvises til sammenhæng med Klimarådets anbefaling Krav til virksomhederne om sortering eller genanvendelse af plastaffald

Udvikling siden udgivelse

04/04/2025 - 12:00

Siden Klimarådets rapport fra 2020 er der sket en del på affaldsområdet. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 satte mål op for udsortering af plast. Målene lyder:

80 pct. reduktion i plastikaffaldet i forbrændingsanlæggene i 2030
50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026
Landbrugssektoren skal udsortere 50 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 80 pct. i 2030
Bygge- og anlægssektoren skal udsortere 25 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 75 pct. i 2030

Klimarådet gennemgik en række af regeringens delmål på klimaområdet i Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2023. Her var det tydeligt, at der ikke findes en klar opgørelse over status på de nævnte mål vedrørende udsortering af plastik.

Eftersom der stadig er potentiale for både at øge udsorteringen af plast og sikre en højere reel genanvendelse, er Klimarådets anbefaling om producentansvar delvist fulgt, og Klimarådets anbefaling er gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Der henvises til sammenhæng med Klimarådets anbefaling Krav til virksomhederne om sortering eller genanvendelse af plastaffald

Udvikling siden udgivelse

09/05/2024 - 12:00

80 pct. reduktion i plastikaffaldet i forbrændingsanlæggene i 2030
50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026
Landbrugssektoren skal udsortere 50 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 80 pct. i 2030
Bygge- og anlægssektoren skal udsortere 25 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 75 pct. i 2030

EU har lavet ny lovgivning på området. Et af EU-virkemidlerne til at udsortere plast er udvidet producentansvar for emballage, som skal give incitament til øget genanvendelse og genbrug af emballage. Status er dog i august 2024, at kun 4 pct. af de danske omfattede virksomheder har registreret sig under Dansk Producentansvar med kun to uger til fristen.

Der henvises til sammenhæng med Klimarådets anbefaling Krav til virksomhederne om sortering eller genanvendelse af plastaffald

Udvikling siden udgivelse

08/31/2023 - 12:00

80 pct. reduktion i plastikaffaldet i forbrændingsanlæggene i 2030
50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026
Landbrugssektoren skal udsortere 50 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 80 pct. i 2030
Bygge- og anlægssektoren skal udsortere 25 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 75 pct. i 2030

Der henvises til sammenhæng med Klimarådets anbefaling Krav til virksomhederne om sortering eller genanvendelse af plastaffald

Udvikling siden udgivelse

01/04/2023 - 12:00

Siden Klimarådets rapport fra 2020 er der sket en del på affaldsområdet. Initiativer fra Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 forventes at reducere de danske nationale udledninger med ca. 0,7 mio. ton CO2e i 2030, blandt andet fordi de medfører mindsket afbrænding af plast.

I Klimarådets Statusrapport 2021 vurderes følgende initiativer med relevans for mindsket tabsrate for indsamlet plast, at være vedtagne virkemidler:

National implementering af udvidet producentansvar for emballage (reduktionseffekt 2030: 0,15 mio. ton CO2e).
Øvrige sorterings og genanvendelsesinitiativer (reduktionseffekt 2030: 0,13 mio. ton CO2e), herunder krav om mindre tabsrater i genanvendelse af plastik (mindst 60 pct. reel genanvendelse).

I effektberegningen af tiltaget om udvidet producentansvar antager regeringen, at tabsraten for plastemballage falder fra 54 pct. til 15 pct. i 2030. Klimarådet vurderede i Statusrapport 2021, at denne antagelse er usikker og medfører risiko for, at incitamentet ikke er stærkt nok til at give så stort et fald i tabsraten og dermed nå regeringens anviste reduktionseffekt i 2030. Der er i 2022 indgået en politisk aftale om, hvordan EU-kravet om udvidet producentansvar for emballage skal implementeres i Danmark og hvordan EU’s oprydningsansvar for visse typer engangsplastik skal organiseres.

Kravet om mindre tabsrater i genanvendelsen af plastik til mindst 60 pct. reel genanvendelse er implementeret i Affaldsbekendtgørelsen.

Den reelle genanvendelse for affald samlet set opgøres pt. ikke. Den seneste affaldsstatistik opgør en reel genanvendelse af plastikemballage til 14 pct. i 2018 og for kommunalt indsamlet husholdningsaffald og lignende var det 44 pct.

Eftersom stadig er potentiale for både at øge udsorteringen af plast og sikre en højere reel genanvendelse, er Klimarådets anbefaling om producentansvar delvist fulgt, og Klimarådets anbefaling er gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

Der henvises til sammenhæng med Klimarådets anbefaling om krav til virksomhederne om sortering eller genanvendelse af plastaffald.

Ændringer og opdateringer

The status of the recommendation changed to fulgt, derfor ikke længere gældende

09/28/2026 - 12:00

Has the recommendation been followed? changed to ja

09/28/2026 - 12:00

Links og downloads

pdf

Klimarådet: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion (2020)

www

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet: Tværministeriel Arbejdsgruppe, Virkemid…

www