Regulering der sikrer, at plastemballage reelt genanvendes

Det er ikke al plastemballage der i dag kan genanvendes. Klimarådet anbefaler derfor, at der udarbejdes ny regulering, der sikrer, at plastemballage reelt kan genanvendes.

Det er nødvendigt at sætte ind med regulering allerede i design- og produktionsfasen for at sikre, at der kun produceres plasttyper, der reelt kan genanvendes. Det handler også om at minimere antallet af plasttyper og at undgå sammenblanding af forskellige typer. Her er det nødvendigt med regulering både på nationalt og EU-niveau, fx gennem producentansvar, hvor producenten har ansvaret for, at den producerede plast kan genanvendes.

Indtil det kan sikres, at udsorteret plast reelt genanvendes, anbefaler Klimarådet, at det overvejes, om den ikke-genanvendelige andel af plasten kan gemmes i Danmark. Dermed undgår man, at plasten bliver brændt eller ender på lossepladser i udlandet. Det gemte affald kan så senere behandles fx i et pyrolyseanlæg, hvor man omdanner plastaffald til ny plast eller brændstoffer til brug i transportsektoren. Ligeledes forskes der i enzymatisk nedbrydning og genanvendelse af plast, som måske har en fremtid for sig. Alternativt kan denne fraktion afbrændes i et anlæg med CO2-fangst.

Anbefalingen er fra Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor tid 70 procents reduktion fra 2020.

Hvis udledningerne fra forbrænding af affald skal reduceres, kræver det fokus på sortering og genanvendelse af plastaffald, således at den samlede mængde, der brændes af, mindskes. Det kræver klare krav fra offentlig side.

Andelen af affald, der går til forbrænding, var 23 pct. i 2021 (kilde: Miljøstyrelsen, Affaldsstatistik 2021, 2023.). Størstedelen af det forbrændingsegnede affald er plastik. Resten kommer fra tekstiler lavet af olie fx nylon, akryl og polyester og fra andet fossilt baseret materiale. Et relevant omstillingselement er derfor at fjerne plasten fra den del af affaldet, der går til forbrænding, det såkaldte restaffald. Ifølge Dansk Affaldsforening kan en målrettet indsats med en kombination af virkemidler bidrage til at reducere andelen af plast, der forbrændes, med ca. 65 pct. i 2030.

Klimarådet vurderer, at den største udfordring ikke er selve udsorteringen, men den reelle genanvendelse. En udfordring er, at ny plast i dag er billigere end genanvendt plast, mens en anden stor udfordring er at få nogle rene og ensartede plastikstrømme i tilstrækkelig volumen. Det er afgørende for den globale CO2-reduktion og for folks tillid til systemet for udsortering af plast, at den udsorterede plast reelt genanvendes, deponeres forsvarligt eller anvendes til højværdiformål. Dette vil kræve en række yderligere virkemidler, hvoraf Klimarådet særligt peger på behovet for at sikre et effektivt system for producentansvar.

Der findes mange forskellige plasttyper, og der er stor forskel på, om og hvordan de kan genanvendes. Plastik er med andre ord ikke bare plastik, men findes i tusindvis af variationer med forskellige indholdsstoffer og materialesammensætninger. Det vanskeliggør i høj grad genanvendelsen. For at løse dette problem er det nødvendigt at sætte ind med regulering allerede i design- og produktionsfasen.

I Klimarådets statusrapport fra 2020 angives det, at hvis andelen af plast, der forbrændes, reduceres med ca. 65 pct. i 2030, vil dette føre til en reduktion på ca. 0,7 mio. CO2e ton pr. år i 2030 i forhold til Basisfremskrivning 2019 . I Klimarådets rapport er det antaget, at potentialet indfases lineært, hvormed omkring halvdelen af potentialet nås i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 0,4 mio. ton CO2e i 2025.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved øget udsortering af plast er tidligere blevet vurderet til omkring 1.000 kr. pr. ton CO2e (Kilde: Tværministeriel arbejdsgruppe, 2013). Der er dog sket meget med forudsætningerne siden denne analyse blev foretaget i Virkemiddelkatalog 2013. Det vil kræve nærmere analyser at opdatere beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at udsortere plast yderligere end besluttet