Stigende drivhusgasafgifter fremadrettet
Klimarådet anbefaler, at en stigende afgift på drivhusgasudledninger fortsat udgør det centrale virkemiddel til at nå Danmarks nationale klimamål i 2035 og i årene efter. Klimarådet anbefaler desuden, at de fremtidige afgifter annonceres hurtigst muligt, både fordi det styrker incitamentet til hurtig omstilling og fordi det giver alle relevante aktører bedre tid til at omstille sig.
Klimarådet anbefaler at afgifterne hæves fremadrettet, fordi de vedtagne afgifter for landbrug og industri mv. ikke er tilstrækkelige til at nå klimamålene i 2035, 2045 og 2050. Klimarådet har ikke beregnet, hvor meget afgiften skal stige for at Danmark når sine fremtidige klimamål, men ifølge fremskrivningen vil der med de nuværende vedtagne afgifter være et yderligere reduktionsbehov på 2,4 mio. ton CO2e i 2035, stigende til 17,6 mio. ton i 2050.
Klimarådet fremsatte anbefalingen om stigende drivhusgasafgifter i Statusrapport 2026.
Anbefalingen hænger tæt sammen med, at Klimarådet tidligere har anbefalet en generel drivhusgasafgift. Klimarådet fremsatte for første gang denne anbefaling i rapporten Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra 2018, og anbefalingen er efterfølgende gentaget i flere af rådets rapporter og analyser, herunder Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020, Statusrapport 2021 og Statusrapport 2022.
Klimarådet har også tidligere analyseret konsekvenserne af forskellige afgiftssatser på landbruget. Det skete i rapporten Danmarks klimamål i 2035.
Der er flere grunde til at lade afgifter frem for tilskud være hovedmotoren i omstillingen:
Omkostningseffektivitet
- En generel drivhusgasafgift er det mest omkostningseffektive værktøj til at nå et klimamål. Det skyldes, at en afgift vil give en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af virksomheder og sektorer. Dermed vil afgiften hjælpe til, at samfundet som helhed tager de billigste reduktioner i brug.
Forureneren betaler
- En afgift kræver ikke finansiering fra offentlig side. Med en afgift er det forureneren, der betaler, mens statskassen og resten af samfundet betaler for tilskud typisk gennem højere skatter. Et af de guidende principper i klimaloven handler netop om sunde offentlige finanser. De offentlige finanser påvirkes som udgangspunkt positivt af afgifter og negativt af tilskud.
Større sikkerhed
- Der er stor sikkerhed for at få en klimaeffekt, når der indføres afgifter. Et tilskud er derimod frivilligt, og en virksomhed kan vælge ikke at tage imod tilskuddet og dermed ikke indgå i ordningen. Tilskud kan altså skabe større usikkerhed om effekten af ordningerne.
En stigende drivhusgasafgift vil føre til reduktioner af Danmarks nationale drivhusgasudledninger. Klimarådet har ikke vurderet, hvor meget afgiften skal hæves med.
En afgift kan ikke stå alene og realiseringen af disse reduktioner kræver supplerende tiltag, der eksempelvis sikrer tilstrækkelig udbygning af infrastruktur.
Udledning af drivhusgasser har en omkostning for samfundet, som de enkelte aktører på markedet ikke tager tilstrækkeligt højde for. Derfor er der tale om en markedsfejl, som kan løses ved at sætte en pris på at udlede drivhusgasser, så forureneren betaler. Afgift på udledning af drivhusgasser kan nemlig tilskynde til, at virksomheder og borgere ændrer teknologivalg og adfærd i en klimavenlig retning og kan samtidig stimulere udviklingen af nye klimavenlige teknologier. Alternativer til afgifter er tilskud eller regulatoriske indgreb. Sådanne tiltag vil dog ikke adressere markedsfejlen direkte, og kan føre til at dyrere reduktioner bliver taget i brug end nødvendigt.
En ensartet drivhusgasafgift vil hjælpe til at sikre, at Danmark opfylder sine klimamål billigst muligt. Det skyldes, at en afgift vil give en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af virksomheder og sektorer. Dermed vil afgiften hjælpe til, at samfundet som helhed tager de billigste reduktioner i brug. Hvis man afviger fra den ensartede afgift og dermed fra princippet om samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet, vil man som udgangspunkt gøre den samlede regning for at nå klimamålene større. De Økonomiske Råd har i 2021 beregnet, hvad det vil koste at bruge henholdsvis tilskud eller afgiftsfritagelse sammenlignet med en ensartet afgift på alle udledninger. Beregningerne viser, at det vil være cirka fire gange så dyrt at opfylde klimamålene via tilskud og tre gange så dyrt, hvis landbruget fritages for en afgift.
Kulstoflækage
Da klimaforandringerne er et globalt problem, bør kulstoflækage begrænses. Typisk vil tiltag, der mindsker kulstoflækagen, betyde, at regningen for at nå klimamålene bliver større. Ikke desto mindre kan der være god grund til at begrænse omfanget af kulstoflækage. Det skyldes, at de nationale reduktionsmål skal ses som led i at afhjælpe et globalt problem, og derfor er begrænsning af kulstoflækage grundlæggende for, at Danmarks klimaindsats kan siges at give mening i et globalt perspektiv. Det kan være argument for at kombinere en afgift med supplerende regulering. Kulstoflækage bliver dog som udgangspunkt et mindre problem over tid, i takt med at andre lande i højere grad får bindende klimamål.
Foregangsland
Ifølge klimaloven skal Danmark være et grønt foregangsland, der kan inspirere og påvirke resten af verden. En måde, hvorpå Danmark kan gå forrest og påvirke andre lande, er ved at udvikle nye teknologier, som andre lande kan benytte. En afgift vil netop give tilskyndelse til udvikling af nye grønne teknologier. Samtidig kan Danmark gå forrest ved at udvikle et afgiftssystem, der også omfatter de kilder til drivhusgasudledninger, der kan være komplicerede at afgiftspålægge.
Offentlige finanser
En omlægning af de nuværende energiafgifter til en ensartet drivhusgasafgift vil på sigt betyde et mindre provenu til statskassen, efterhånden som drivhusgasafgiften virker, og udledningerne reduceres. Hvis ikke man vil acceptere en negativ påvirkning af de offentlige finanser, skal afgiftsomlægningen enten finansieres ved at hæve nogle skatter eller skære ned på de offentlige udgifter. En vigtig pointe er dog, at alternativet til at indføre en afgift er at tage andre virkemidler i brug til at opfylde Danmarks klimamål. Andre virkemidler, der har karakter af tilskud, vil kræve finansiering. Derfor vil en afgift grundlæggende være bedre for statskassen end alternative, tilskudsbaserede virkemidler, også selvom afgiftsgrundlaget mindskes over tid.
Social balance og sammenhængskraft
Meget tyder på, at en grøn afgiftsreform med fokus på drivhusgasser samlet set ikke vil øge den økonomiske ulighed på tværs af indkomstgrupper. En sådan afgiftsomlægning vil dog betyde, at nogle brancher vil blive ramt hårdere end andre. Da sammensætningen af virksomheder varierer på tværs af landet, kan afgiften derfor øge den geografiske ulighed. Hvis omstillingen opleves som uretfærdig, kan det gå ud over sammenhængskraften. Hvorvidt omstillingen vil opleves som retfærdig afhænger i høj grad af, om der bliver givet hjælp til dem, som mister jobbet, så de kan komme i ny beskæftigelse.
Beskæftigelse og erhvervsliv
De Økonomiske Råd har beregnet, at en udfasning af de nuværende energiafgifter i kombination med indførelsen af en ensartet afgift på drivhusgasser vil føre til en væsentlig forskydning af aktivitet og jobs mellem brancher, men at den samlede beskæftigelse vil være nogenlunde uændret på længere sigt. Konkret finder de, at beskæftigelsen særligt vil falde i landbruget og visse dele af industrien, men til gengæld vil den øges i serviceerhverv og i dele af den ikke-forurenende industri. Som nævnt ovenfor kan afgiften øge den geografiske ulighed. Det understreger behovet for omskoling af den nuværende arbejdskraft og et fokus på, at de unge vælger de uddannelser, som vil blive efterspurgt i fremtiden.
Ingen væsentlig udvikling siden udgivelse: status = gældende.