Store datacentre i Danmark

Offentliggjort den 11. april 2019

Store datacentre i danmark får et massivt elforbrug, som kræver betydelige investeringer i vindmøller og solceller, hvis det skal dækkes af grøn strøm. I denne analyse ser Klimarådet nærmere på, hvad de kommende datacentre vil koste samfundet, hvis vi vil opretholde vores ambitioner for den grønne omsstilling.

Datacentre bruger el til drift af deres IT-udstyr og køling af deres servere. Bare ét stort datacenter har et elforbrug på op imod 4 pct. af det samlede danske elforbrug, og om 10 år forventes datacentre at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 pct. Det er afgørende for klimaet, at dette store elforbrug så vidt muligt forsynes fra vedvarende energikilder, så efterspørgslen efter lagring og processering af data ikke belaster klimaet unødigt. Skal datacentrene forsynes med grøn strøm vil det i 2030 koste samfundet 400 mio. kr. om året. Dette beløb skal holdes op imod de fordele i form af fx jobs og viden, som datacentrene potentielt kan bibringe Danmark.

Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra sommeren 2018, at 55 pct. af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Dette mål indebærer, at når datacentrene øger det samlede energiforbrug herhjemme, skal vi også øge produktionen af vedvarende energi. Og for at gøre dette, viser Klimarådets analyse, at det især kræver udbygning med mere havvind. I det mest sandsynlige fremtidsscenarie vurderer rådet, at de kommende datacentre isoleret set kræver opførelse af to havvindmølleparker.

Datacentrene betaler elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger, og lægges disse elementer sammen, er der ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på ca. 400 mio. kr. Denne regning skal betales af det øvrige samfund og illustrerer, at havvind stadig i 2030 har brug for statslig støtte i tillæg til den elpris, investorerne kan opnå på markedet. Støtten betales fra 2022 af statskassen, når PSO-afgiften ikke længere optræder på elregningen.

Facebook, Apple og Google har alle fremlagt planer til at sikre, at deres datacentre forsynes med grøn strøm. Det er glædeligt, at selskaberne på den måde tager deres klimaansvar på sig. Planerne er dog i mange tilfælde stadig uspecifikke, og skal selskabernes frivillige initiativ for alvor hjælpe omstillingen her til lands, peger Klimarådet på, at datacentrene bør engagere sig i danske projekter for vedvarende energi, som ikke søger om offentlig støtte. På den måde fås enten mere vedvarende energi for de samme penge eller den samme vedvarende energi for færre penge.

Når datacentrene udtrykker ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, er det vigtigt, at regeringen holder dem fast på deres løfter. Klimarådet er af den opfattelse, at man fra politisk side kan hjælpe det frivillige initiativ på vej ved at melde klart og officielt ud, hvad Danmark har af forventninger til både datacentre og andre store, elforbrugende virksomheder.

Et vigtigt aspekt ved datacentrene er overskudsvarme. Datacentrene producerer store mængder varme, som kan udnyttes i fjernvarmenettet i stedet for at gå til spilde.

Det er afgørende, at overskudsvarmen stilles lige med andre klimavenlige energikilder som fx biomasse og solvarme. De betaler ikke afgift, og det samme bør gælde for overskudsvarme. Folketinget er netop enedes om en aftale på området, så overskudsvarmeprojekter kan få reduceret afgiften fra 25 til 10 kr. pr. GJ, hvis de kan dokumentere, at den proces, der producerer overskudsvarmen, er tilstrækkelig energieffektiv. Klimarådet anbefaler i den forbindelse, at den reducerede sats i stedet sættes til 0 kr. pr. GJ.

  • Analysen Store datacentre i Danmark – Samfundsøkonomiske konsekvenser og krav til øget udbygning med vedvarende energi frem mod 2030 kan downloades i menuen.
  • I menuen kan også downloades det tekniske baggrundsnotat Store datacentres effekt på energisystem og samfundsøkonomi frem mod 2030, som i detaljer gennemgår forudsætninger og resultater i Klimarådets beregninger.