Ingen annullering af kvoter til opfyldelse i ikke-kvotesektor

Danmark har siden Klimarådets udgivelse valgt at benytte sig af muligheden for at annullere 4 mio. kvoter, og kan vælge at annullere op til 4 mio. kvoter yderligere som led i at opfylde EU-forpligtelserne. Regeringen skal inden udgangen af 2024 tage stilling til, om Danmark vil annullere 1,6 mio. flere kvoter, end vi allerede har gjort. Beslutningen om de resterende 2,4 mio. kvoter skal tages inden udgangen af 2027. Det beskriver Klimarådet i Statusrapport 2024.

I Statusrapport 2023 skrev Klimarådet, at de seneste reformer af kvotemarkedet betyder, at klimaeffekten ved kvoteannulleringer vil komme tidligere, end de ville før reformerne. Præmisserne for Klimarådets tidligere anbefaling om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne er således ikke længere fuldt gældende.

Med de seneste reformer af kvotemarkedet er der argumenter både for og imod kvoteannullering, som er beskrevet i Statusrapport 2024. Der er valide argumenter, for at både yderligere nationale tiltag og kvoteannullering kan være den bedste vej til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser i ikke-kvotesektoren. Det er i sidste ende en politisk afvejning, hvilke argumenter der vejer tungest.

Klimarådet giver i Statusrapport 2024 ikke en egentlig anbefaling i spørgsmålet om kvoteannullering. I stedet har rådet belyst de væsentligste argumenter for og imod kvoteannullering i rapporten. Hvis man vælger ikke at annullere kvoter, er det dog vigtigt at være bevidst om, at det øger behovet for hurtig og markant handling, især i landbruget.

Eftersom Klimarådet i sin seneste rapport forholder sig neutralt til muligheden for at annullere kvoter, er anbefalingen gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.

I Statusrapport 2021 beskriver Klimarådet, at Danmark har valgt at benytte sig af muligheden for at annullere cirka 0,8 mio. kvoter hvert år fra 2021 til 2025. Der er herefter mulighed for at nedjustere mængden af kvoteannulleringer frem mod 2030. Klimarådet savner en begrundelse for, at regeringen har valgt at benytte kvoteannulleringer, og rådet efterlyser, at regeringen tager stilling til, om kvoteannulleringerne skal tælle med i opfyldelsen af ikke-kvotesektorforpligtelsen.

Klimarådets anbefaling er blandt andet begrundet af, at et stort kvoteoverskud medfører, at kvoteannullering ikke vil have en nævneværdig effekt på kort sigt. Med den seneste reform af kvotemarkedet ser det ud til, at det meget store overskud af kvoter forsvinder inden for en kortere årrække. Dermed er en af Klimarådets væsentligste grunde til ikke at anbefale kvoteannulleringer svækket.

Spørgsmålet er, om Danmark bør benytte kvoteannulleringer til at opfylde EU-forpligtelserne. Svaret afhænger i høj grad af, hvad prisen er på at reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren sammenlignet med kvoteprisen. Kvoteprisen er steget markant, siden Klimarådet lavede sin første analyse i 2017, hvilket har gjort kvoteannulleringer markant dyrere. Ligeledes er Danmarks forpligtelse i ikke-kvotesektoren blevet forhøjet, og derfor er det blevet dyrere at reducere de nødvendige udledninger. Udover afvejningerne angående prisen, er det nødvendigt også at holde de øvrige argumenter imod kvoteannullering for øje, nemlig den politiske usikkerhed ved effekten af annulleringer og det faktum, at kvoteannulleringer ikke bidrager til Danmarks langsigtede klimamål.

Klimarådet kan ikke på det nuværende grundlag anbefale, at man annullerer yderligere kvoter. Det er beskrevet i Statusrapport 2023. Men situationen har ændret sig med den seneste reform af kvotesystemet, og det har alt andet lige svækket argumentet for ikke at benytte kvoteannulleringer: status = gældende med modifikationer.

I Statusrapport 2021 beskriver Klimarådet, at Danmark har valgt at benytte sig af muligheden for at annullere cirka 0,8 mio. kvoter hvert år fra 2021 til 2025. Der er herefter mulighed for at nedjustere mængden af kvoteannulleringer frem mod 2030. Klimarådet savner en begrundelse for, at regeringen har valgt at benytte kvoteannulleringer, og rådet efterlyser, at regeringen tager stilling til, om kvoteannulleringerne skal tælle med i opfyldelsen af ikke-kvotesektorforpligtelsen. Der vil med de nuværende regler formodentligt stadig være et stort overskud af kvoter i kvotesystemet frem mod 2030, og det er endnu usikkert, om en potentiel reform af systemet som konsekvens af EU’s nye og mere ambitiøse mål kan ændre på dette: status = gældende med modifikationer.