Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen

Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen er væsentligt, både for at Danmark kan nå sit klimamål i 2050, og for at verden som helhed kan overholde Parisaftalen. Danmark er et lille land, men har med udvikling af vindmølleteknologi vist, at små lande også kan bidrage betydeligt til den globale indsats ved at frembringe og udbrede klimarelaterede teknologier og løsninger.

Danmarks strategiske forskning og innovation er vigtig for at omsætte idéer til positive klimaeffekter

Både grundforskningen og den strategiske forsknings- og innovationsindsats er vigtige i bestræbelserne på at opnå globale klimaeffekter på relativt kort tid. Det vil i det kommende år være relevant at evaluere og overveje den strategiske indsats, når der skal fastlægges et klimamål for 2035, og når regeringens ekspertgruppe har bidraget med en analyseramme til at understøtte strategiske prioriteringer på området.

Mere data kan styrke beslutningsgrundlaget for den strategiske indsats

Klimarådet har tidligere vurderet, at der med fordel kan anvendes mere data til at monitorere, evaluere og prioritere indsatser inden for forsknings- og innovationspolitikken. Derfor fremlægger og analyserer notatet tre indikatorer, der fokuserer på forskellige modenhedsniveauer af løsninger, som er relevante for at nå Danmarks klimamål i 2050, og som kan bidrage til globale reduktioner:

• Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration (FUD)
• Klimarelaterede patenter
• Klimarelateret eksport

Kan Danmark skabe nye klimafremskridt med samme effekt som vindenergiteknologi?

Vindenergiteknologi har i mange år udgjort kernen af Danmarks globale bidrag inden for forskning og innovation målrettet klimarelaterede teknologier. Danmark har løftet en betydelig del af den historiske forskning, udvikling og demonstration, og har i tiltagende grad opnået en stor specialisering inden for patenter og eksport af vindenergiteknologi. Der er nu adskillige andre udfordringer med klimaomstillingen, hvor der er behov for lignende succeshistorier, der fører til hurtig udvikling og udbredelse af klimavenlige løsninger.

Der er ikke tydelige tegn på en tilsvarende ny specialisering 

Selv om Danmark har gode forudsætninger på en række områder, er der ikke klare tegn på, at Danmark vil få en ny specialisering, som kan få globale klimaeffekter på niveau med vindenergiteknologien. Power-to-X kan muligvis have de bedste forudsætninger, fordi staten i mange år har investeret markant i forskning, udvikling og demonstration, og der er udtaget mange patenter pr. indbygger. Mange andre lande satser dog også på området.

Det kræver ressourcer og prioriteringer for at kunne gøre en forskel på globalt plan

Skal et lille land som Danmark være førende inden for andre områder end vindenergiteknologi, er det værd at overveje, om den nuværende indsats sikrer nok ’kritisk masse’ til at kunne gøre en forskel på globalt plan. Det omfatter fx tilstrækkelige investeringer i ressourcer til forskning, udvikling og demonstration, samarbejds-muligheder på tværs af universiteter, erhvervsliv og landegrænser, testfaciliteter samt efterspørgsel på nye løsninger.

Væsentlige spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats

Når den strategiske indsats skal evalueres og muligvis ændres, bør regeringen overveje disse spørgsmål:

• Hvordan får forsknings- og innovationsindsatsen størst mulig effekt på danske og globale udledninger?  
• Hvordan balanceres behovet for risikospredning og tilstrækkelig koncentration af ressourcer i indsatserne?
• Hvordan fremmer man bedst adfærdsændringer og systemintegration?
• Hvordan kan indsatser for at udvikle og udbrede klimarelaterede løsninger bedst kombineres?
• Hvordan sikres den nødvendige læring af forsknings- og innovationspolitikken?

Find hele oplægget i downloadmenuen.