Kommentering af Global Afrapportering 2023
Klimarådet skal kommentere den globale afrapportering som en del af klimalovens årshjul, ligesom Klimarådet kommenterer den årlige klimastatus og -fremskrivning. Klimarådets kommentering af den globale afrapportering har to formål. For det første giver Klimarådet i kommenteringen en uvildig vurdering af den globale afrapporterings metodiske grundlag og peger på områder, som med fordel kan videreudvikles, så afrapporteringen kan udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Danmarks globale klimaindsats. For det andet kommenterer Klimarådet på udviklingen i den globale klimaindsats og Danmarks globale klimapåvirkning. Dette er relevant for de politiske prioriteringer, der foretages i henhold til udmøntningen af den globale klimaindsats.
Klimarådet planlægger at gå mere i dybden med Danmarks internationale klimaindsats, og hvordan denne kan styrkes i forbindelse med en revision af klimaloven. Det sker i en analyse, som forventes at udkomme i efteråret 2023.
Afrapporteringen er blevet styrket siden sidste år. Det er blandt andet sket igennem en videreudvikling af metoder, indikatorer samt inddragelsen af nye fokusområder. Opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk er blevet suppleret med nøgletal, og der er for første gang lavet en fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Derudover er energiudveksling med udlandet gjort op, og der er sat fokus på klimaaftrykket fra private investeringer i udlandet. Der er ligeledes arbejdet videre med at opgøre klimaeffekten i forbindelse med myndighedssamarbejdet, særligt det bilaterale myndighedssamarbejde vedrørende energi, som giver et godt blik for de mulige effekter af samarbejdet.
Den globale afrapportering er på mange områder detaljeret, og udgør således efterhånden et godt grundlag for politisk handling. Fx viser afrapporteringen, at det forbrugsbaserede klimaaftryk er steget med 5 pct. fra 2020-2021, og at klimaaftrykket fra det offentlige indkøb er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021. På trods af en fremgang i nogle nøgletal for forbrugsaftrykket, fx et fald i danskernes el og varmeforbrug, er den samlede udvikling bekymrende, når Danmark i forvejen har det næsthøjeste forbrugsbaserede klimaaftryk pr. indbygger i EU. Klimarådet vurderer, at resultaterne fra den globale afrapportering i højere grad bør anvendes til at understøtte beslutningsgrundlaget for Danmarks internationale klimaindsatser. Dette vil Klimarådet komme nærmere ind på i forbindelse med den kommende analyse af Danmarks globale klimaindsats.
