Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen

Offentliggjort den 2. juni 2020

Danmark har siden 1972 indvundet olie og gas fra Nordsøen, og fra 1984 er nye licenser til efterforskning og produktion primært blevet tildelt ved nummererede udbudsrunder. I 2018 åbnede Energistyrelsen op for 8. udbudsrunde, og her har fire selskaber søgt om licens. Men i januar 2020 valgte regeringen at udskyde beslutningen om tildelingen af licenser for at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag og for at koordinere beslutningen med de kommende klimahandlingsplaner. Udskydelsen viser, at beslutninger om olien og gassen i Nordsøen uundgåeligt også er klimapolitik.

Regeringen har bedt om Klimarådets faglige vurdering

For at skabe et solidt grundlag for beslutningen om 8. udbudsrunde har klima-, energi- og forsyningsministeren anmodet om Klimarådets input. Ministeren kan i henhold til klimaloven bede Klimarådet om at give anbefalinger vedrørende særlige, højt prioriterede problemstillinger inden for lovens formål. Denne analyse er svar på ministerens anmodning.

Konkret spørger klima-, energi- og forsyningsministeren til både den nationale og globale klimaeffekt af 8. udbudsrunde. Konkret efterspørges:

  • ”Klimarådets faglige vurdering af betydningen for den nationale klimamålsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 ved hhv. en gennemførelse eller et stop for 8. udbudsrunde og fremtidige udbudsrunder i Nordsøen.”
  • ”Klimarådets faglige vurdering af de globale klimakonsekvenser ved hhv. en gennemførelse eller et stop for 8. udbudsrunde og fremtidige udbudsrunder.”

 

Klimarådet bedes særligt forholde sig til, om en aflysning af 8. udbudsrunde fører til, at andre lande øger deres produktion af olie og gas, såkaldt kulstoflækage, og om gas kan hjælpe den grønne omstilling på vej i lande, der i dag er meget afhængige af kul.

Fortsat olie- og gasjagt er i modstrid med ønsket om Danmark som foregangsland på klimaområdet

Foruden at besvare ministerens spørgsmål vil Klimarådet i denne analyse anlægge et bredere perspektiv på 8. udbudsrunde og den danske Nordsøproduktion. Udgangspunktet er, at hvis verden skal holde den globale temperaturstigning tæt på 1,5 grader, kræver det mindre forbrug af fossile brændsler. Men selv hvis det lykkes at begrænse klimaforandringerne, vil verden stadig skulle bruge gas og ikke mindst olie mange år endnu, og det kræver ny efterforskning og indvinding. Problemet er dog, at investeringsplanerne i olie- og gassektoren rundt om i verden markant overstiger det niveau, som klimaet tillader. Der er altså lande, der er nødt til at træde på bremsen i olie- og gasproduktionen for at verden kan nå ambitionerne i Parisaftalen.

Danmark ønsker med den nye klimalov og 70-procentsmålet at være foregangsland på klimaområdet. Men troværdigheden omkring Danmark som foregangsland kan hurtigt erodere, hvis vi fortsætter med at ekspandere olie- og gasaktiviteterne. I en global, klimapolitisk kontekst kan danske, nationale klimamål således ikke adskilles fra den politik, vi fører i Nordsøen. Derfor er der risiko for, at Danmarks status som foregangsland opnået gennem ambitiøse nationale udledningsreduktioner udvandes ved at fortsætte udbudsrunderne i Nordsøen. Samtidig kan troværdigheden om 70-procentsmålet forvitre internt i Danmark, og hvis virksomheder og borgere tolker fortsat oliejagt som manglende politisk vilje bag målet, er der risiko for, at de vil holde igen med de nødvendige grønne investeringer.

De klimapolitiske dimensioner i overvejelserne om fortsat indvinding af olie og gas i Nordsøen er vigtige. Et dansk stop for yderligere efterforskning i Nordsøen kan virke som et stærkt signal i international klimapolitik og måske ligefrem tilskynde andre lande til at følge efter. Et stop for ny dansk olieefterforskning repræsenterer således en gylden mulighed for at øge troværdigheden om dansk klimapolitik og sende et stærkt signal til udlandet.

8. udbudsrunde har meget beskeden betydning for de danske udledninger og 70-procentsmålet

Energistyrelsen vurderer, at licenser tildelt som en del af 8. udbudsrunde vil producere olie og gas i perioden fra 2027 til og med 2043. Denne produktion udleder i sig selv CO2 fra især det fossile energiforbrug, der skal til for at få olien og gassen op af undergrunden, og fra flaring, hvor overskydende gas af sikkerhedshensyn afbrændes på boreplatformene. Disse udledninger konteres på Danmarks nationale drivhusgasregnskab og har dermed indflydelse på opfyldelsen af 70-procentsmålet. Derimod har selve CO2-indholdet i olien og gassen ikke direkte betydning for opfyldelsen af det danske mål, da sammenhængen her afhænger af forbruget og ikke produktionen af olie og gas.

Produktionsmængderne i 8. udbudsrunde er i sig selv ikke store. På baggrund af estimaterne fra Energistyrelsen vurderer Klimarådet, at selve produktionen vil bidrage med udledninger på ca. 0,02 mio. ton CO2e i året 2030. Dette tal svarer til ca. én promille af de ca. 23 mio. ton, som Danmark i henhold til 70-procentsmålet må udlede i 2030. Eventuelle senere udbudsrunder vil næppe kunne nå at få stor betydning allerede i 2030. Det skal understreges, at Klimarådet her har forholdt sig isoleret til 8. udbudsrunde og dermed ikke taget med i betragtning, om en aflysning vil påvirke investeringsomfanget i eksisterende licenser. Uanset dette forbehold er det dog Klimarådets vurdering, at 8. udbudsrunde ikke har nævneværdig betydning for Danmarks muligheder for at opfylde den nationale målsætning i 2030.

Beslutningen om 8. udbudsrunde påvirker selvfølgelig eventuelle efterfølgende beslutninger om yderligere udbudsrunder. Dermed kan effekterne på både danske og globale udledninger være større, men de vil ligge på den anden side af 2030. I dette perspektiv skal det erindres, at forudsætningen for at holde den globale temperaturstigning så tæt på 1,5 grader som muligt, er at nettoudledningerne af CO2 skal falde over tid og gå i minus efter 2050.

Lavere dansk olie- og gasproduktion vil føre til øget produktion i andre lande

Det er i langt højere grad den globale end den nationale dimension, der er afgørende for en klimafaglig vurdering af 8. udbudsrunde. Tre hyppigt gentagne argumenter for at fortsætte dansk olie- og gasindvinding i Nordsøen er, at andre lande blot vil øge indvindingen tilsvarende, hvis Danmark drosler ned; at dansk indvinding er mindre CO2-intensiv end i andre lande; og at især gas kan hjælpe visse lande med at slippe af med det mere forurenende kul. Tilsammen betyder de tre argumenter, at der er kulstoflækage ved en aflysning af 8. udbudsrunde, fordi de udledningsreduktioner, som lavere produktion af dansk olie og gas umiddelbart giver, modgås af øgede udledninger fra udenlandsk producerede brændsler. Brancheorganisationen Olie Gas Danmark vurderer ligefrem, at lækagen er så stor, at en aflysning er skadelig for klimaet.

Klimarådet har gennemgået den væsentligste litteratur på området baseret på markedsøkonomiske modeller. Der er stor variation i lækageraten på tværs af studier, så det er ikke muligt at give ét specifikt tal for lækagen. Denne usikkerhed går især på, hvor meget udlandet vil øge produktionen som reaktion på lavere dansk produktion. Usikkerheden forstærkes yderligere af, at der er tale om en vurdering af forhold, der ligger 10 til 20 år ude i fremtiden, og hvor udviklingen i både politiske og teknologiske forhold vil præge dynamikken på verdensmarkederne for olie og gas. Samlet set vurderer Klimarådet, at et plausibelt bud på kulstoflækagen er 0,8 som centralt skøn i et udfaldsrum på plus/minus 0,15. Det betyder, at hver gang Danmark begrænser produktionen svarende til i alt 100 ton CO2, vil øgede udledninger fra stigende produktion i udlandet udgøre mellem 65 og 95 ton, således at nettoreduktionen af drivhusgasser bliver 5 til 35 ton. Lækageraten påvirkes ikke af, hvor stor en afledt effekt en aflysning af 8. udbudsrunde eventuelt får på de samlede danske Nordsøaktiviteter.

Lavere dansk olie- og gasproduktion vil gavne det globale klima

Tallene ovenfor viser, at der isoleret set er en betydelig kulstoflækage ved indskrænkning af den danske Nordsø-produktion. Men lækageraten er næppe over 1, hvilket vil sige, at mindre dansk olie og gas vil reducere de globale udledninger og dermed have en positiv effekt på klimaet. I denne vurdering ligger også, at gas måske nok kan opfattes som værende grøn i dag sammenlignet med kul, men at gas mere og mere skal konkurrere – og sammenlignes – med vedvarende energi. På den baggrund bør naturgas i stadigt stigende grad betragtes som et sort brændsel i det tidsperspektiv, som er relevant for 8. og senere udbudsrunder.

I den endelige vurdering af kulstoflækagen bør yderligere indgå overvejelserne om signalværdien og troværdigheden i en ambitiøs dansk klimapolitik i Nordsøen. Der vil altid være usikkerhed forbundet med disse overvejelser, og det vil være tæt på umuligt at sætte tal på og dermed korrigere lækageraten for de politiske påvirkninger landene imellem. Samtidig skal påvirkningseffekten heller ikke overvurderes set i lyset af Danmarks begrænsede betydning på olie-og gasmarkederne, og de relativt begrænsede ofre, som det kræver af Danmark at opgive 8. udbudsrunde og senere runder. Men ligesom signalværdien er central for den samlede globale effekt af Danmarks klimapolitik i øvrigt, bør den også her være en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. Klimarådet vil derfor advare imod, at en beslutning om 8. udbudsrunde udelukkende baseres på de lækagerater, som markedsøkonomiske modeller kan estimere, da lækageraten samlet set kan være væsentligt lavere end 0,8 og potentielt endda negativ. 

Nordsøen bør være del af den nye klimalovs globale fokus

Den brede politiske aftale bag den nye klimalov sætter fokus på, hvordan Danmark kan bidrage til at reducere udledningerne uden for landets grænser, og lovens bemærkninger indeholder et ønske om, at Danmark aktivt bidrager til, at de globale drivhusgasudledninger begrænses. Lovens nye fokus indebærer, at regeringen skal udarbejde en global klimastrategi som en del af sit årlige klimaprogram og årligt afrapportere om de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Danmark kan bidrage til reduktioner i udlandet på flere måder, og begrænsninger af produktion af olie og gas i Nordsøen er én mulighed. Uanset beslutningen om gennemførelse eller aflysning af 8. udbudsrunde anbefaler Klimarådet derfor:

  • At Nordsøen tænkes ind i regeringens globale klimastrategi. Det gælder både hvad angår ny efterforskning, men også eventuel regulering af aktiviteter og nye investeringer knyttet til eksisterende licenser.
 

Klimarådet anbefaler, at 8. udbudsrunde aflyses

I sin overordnede vurdering af 8. udbudsrunde og fremtidig olie- og gasefterforskning i Nordsøen lægger Klimarådet vægt på fire aspekter: For det første kan et stop for ny efterforskning styrke troværdigheden om 70-procentsmålet og udgøre et stærkt klimapolitisk signal internationalt. For det andet gavner det samlet set klimaet, at Danmark producerer mindre olie og gas, selv om andre lande delvist modvirker dette ved at producere mere som reaktion. For det tredje er prisen for hvert globalt sparet ton CO2 med stor sandsynlighed ikke højere end de dyreste reduktionstiltag, som skal til for at opfylde 70-procentsmålet. Og for det fjerde tyder meget på, at statens indtægter fra fortsat oliejagt ikke er så afgørende, som de tidligere har været for statskassen.

Sammenfattende og med afsæt i klimalovens globale ambition anbefaler Klimarådet derfor:

  • At 8. udbudsrunde ikke gennemføres. Anbefalingen gælder også eventuelle senere udbudsrunder, med mindre de præmisser, som Klimarådet lægger til grund, skulle ændre sig markant.

 

Hele analysen kan hentes som pdf-fil. Se menuen i højre side.