Kommentering af Global Afrapportering 2022
Klimarådet skal kommentere den globale afrapportering som en del af klimalovens årshjul, ligesom Klimarådet kommenterer den årlige klimastatus og -fremskrivning. Formålet med Klimarådets kommentering er at give en uvildig vurdering af, om den globale afrapportering er retvisende, samt at pege på områder, som med fordel kan forbedres eller videreudvikles, så afrapporteringen kan udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Danmarks nationale og globale klimaindsats.
Klimarådets kommentarer til dette års globale afrapportering kan sammenfattes i en række hovedpointer, som i selve notatet, der kan findes i læs mere-menuen, uddybes i kommentarer af mere teknisk karakter.
Klimarådets hovedpointer
Den globale afrapportering er blevet styrket
Afrapporteringen er blevet styrket siden sidste år, hvad angår data, metoder, indhold, gennemsigtighed og formidling. Mange af Klimarådets forslag fra sidste års kommentering er blevet fulgt. Der er således på flere punkter sket en videreudvikling af metoder, der er nemmere adgang til bagvedliggende data, der er større fokus på kvantificering af effekter, flere indikatorer er taget i brug, der udvikles mere præcise metoder til opgørelse af klimabistanden, og der er en mere eksplicit kobling mellem afrapporteringen og den globale strategi. Samlet set finder Klimarådet, at afrapporteringen er solidt fagligt funderet og giver et godt overblik over Danmarks påvirkning af de globale drivhusgasudledninger.
Tydeligere reduktionspotentialer vil gøre afrapporteringen til et bedre beslutningsgrundlag
Trods grundigheden og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling. Klimarådet anerkender, at arbejdet er udfordrende, men finder det vigtigt, at den globale afrapportering udvikler sig til at blive et brugbart styringsredskab. Det kræver, at
afrapporteringen i højere grad end i dag kan anvendes til at identificere reduktionspotentialer og handlemuligheder.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk opgøres fx med en model, der viser udledningerne fra så overordnede brancher og produktgrupper, at det både er svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og ligeledes er svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes. Samtidig betyder afrapporteringens relativt grove brancheinddeling, at den opgjorte klimapåvirkning fra forbrug af specifikke produkter ikke altid er retvisende. Det er fx tilfældet for landbrugsvarer.
Klimarådet er overordnet enig i valget af metode til at opgøre det forbrugsbaserede klimaaftryk, men foreslår, at metoden forfines på udvalgte punkter. Eksempelvis bør branchen ’landbrug og gartneri’ underopdeles, så klimaaftrykket fra forbruget af henholdsvis kød- og plantebaseret mad kan opgøres mere retvisende. Samtidig foreslår Klimarådet, at opgørelsen suppleres af analyser af udvalgte produkter samt af indikatorer, der kan vise udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug, som regeringen planlægger at sætte et klimamål for.
Opgørelse af biomassens klimapåvirkning er fortsat et udviklingspunkt
Global Afrapportering 2022 viser, at dansk afbrænding af træpiller og skovflis øger koncentrationen af CO2 i atmosfæren i en periode og derfor har en opvarmende effekt. Den opvarmende effekt skyldes primært tidsforskydningen mellem afbrændingen af biomasse, som fører til en udledning af CO2 og det efterfølgende optag af CO2, som blandt andet finder sted, når nye træer vokser frem.
Det er et fremskridt, at den globale afrapportering denne gang opgør klimapåvirkningen ved brug af træbiomasse til el og fjernvarme. Det er vigtigt, at denne klimapåvirkning synliggøres i den globale afrapportering, da biomasse regnes for at have nuludledning i det territoriale klimaregnskab. Princippet om nuludledning i det territoriale regnskab følger FN’s regler, som siger, at eventuelle udledninger skal medregnes i oprindelseslandenes LULUCF-sektor. Det er dog usikkert, om denne medregning sker retvisende.
Klimapåvirkningen fra afbrænding af biomasse beregnes med en specifik metode og vises som den udledte mængde af CO2 til atmosfæren set over et tidsforløb på 100 år. Der er imidlertid ikke beregnet et samlet tal for klimapåvirkningen, og den indgår ikke i den samlede opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk, der antager, at bioenergi har nuludledning. Denne antagelse ligger også til grund for afrapporteringens overordnede konklusioner om det forbrugsbaserede klimaaftryk, der således ikke reflekterer, at der er en klimaeffekt af bioenergiforbruget, selv om det fremgår af andre afsnit.
Klimarådet finder, at Energistyrelsen med fordel kan arbejde videre med at omregne den tidsafhængige klimapåvirkning til en samlet faktor. Det ville gøre det lettere at integrere klimapåvirkningen fra brug af biomasse i beskrivelsen af Danmarks globale klimaaftryk. En mulig metode kunne være at diskontere det nettooptag af CO2, der sker efter afbrændingen og på den måde indregne de tidsmæssige forskelle mellem udledning og genoptag. Derudover kan effekterne af andre typer biomasse end træbiomasse til el og fjernvarme med fordel inddrages. Det forventes, at data fra virksomhedernes indberetninger som følge af bæredygtighedskrav på sigt vil kunne forbedre datagrundlaget herfor.
Biobrændstoffer er stadig langt fra at være CO2e-neutrale
I Danmark blandes biobrændstoffer i benzin og diesel, så udledningerne i transporten reduceres. Biobrændstoffer regnes i det nationale klimaregnskab som CO2e-neutrale, men Global Afrapportering 2022 viser, at dette ikke er tilfældet. Hvis man inkluderer alle udledningerne forbundet med produktionen af biobrændstoffer, så er de i gennemsnit kun 28-37 pct. bedre for klimaet, end hvis man havde anvendt fossile brændstoffer i stedet for. Biobrændstofferne er blevet klimamæssigt bedre i løbet af de seneste par år, men biobrændstofferne er stadig langt fra at være CO2e-neutrale.
Ny regulering giver incitament til, at der bruges de mest klimavenlige biobrændstoffer. Det vil oftest være de biobrændstoffer, som produceres på affaldsprodukter. Her er det dog væsentligt at indregne alle de afledte effekter af et øget brug af affaldsprodukter til produktion af biobrændstoffer, således at der kommer et retvisende billede og de rette incitamenter til at producere bæredygtige biobrændstoffer.
Der er behov for at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi
Ifølge et bredt folketingsflertal skal Danmark være nettoeksportør af grøn energi i 2030. Der er dog behov for at regeringen definerer, hvordan sådan et mål skal opgøres, herunder hvilke energikilder der skal tælles med. Hvis målet fx kun opgøres for elektricitet og brint, så vil Danmark, ifølge Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022, opfylde målet om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030, på en måde, hvor vi også dækker vores eget elforbrug med grøn strøm. Hvis biomasse og biobrændstoffer derimod inkluderes i opgørelsen, ser Danmark ud til at nettoimportere grøn energi i 2030, især på grund af en høj nettoimport af biomasse.
Uanset hvordan et mål omkring nettoeksport af grøn energi defineres, så opfordrer Klimarådet til, at afrapporteringen fremover viser en samlet opgørelse over import og eksport af alle energiformer, grønne som fossile. Dermed kan der gives et mere nuanceret overblik over Danmarks energistrømme ind og ud af landet samt den klimapåvirkning, som energistrømmene giver anledning til.
Private finansieringsstrømme kan med fordel monitoreres
Regeringen vil accelerere et skifte til grønne, klimavenlige investeringer frem for sorte investeringer. Der mangler dog indikatorer til at kunne følge de private finansieringsstrømme, såvel de grønne som de sorte. Sådanne indikatorer er nødvendige for at kunne vurdere, om et reelt skifte fra sorte til grønne investeringer finder sted. Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering ville blive mere retvisende og udgøre et bedre politisk handlingsgrundlag, hvis der blev udviklet metoder til at kunne følge private finansieringsstrømme. Et mål kunne være, at afrapporteringen inkluderer danske banker og pensionskassers grønne investeringer, såvel som investeringer i fx selskaber, der udvinder kul, olie og naturgas. På lidt længere sigt kunne EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer benyttes til at opgøre, hvor stor en andel grønne investeringer den finansielle sektor har. De sorte investeringer vil kunne opgøres via beregninger af investeringernes klimaaftryk, hvilket flere finansielle virksomheder allerede selv er begyndt på.
Virksomheders klimaaftryk og brug af klimakreditter bør synliggøres
Det fremgår af den langsigtede strategi for global klimaindsats, at regeringen vil arbejde for at reducere udledninger fra danske virksomheders værdikæder. Global Afrapportering 2022 tager fat på denne problematik, men Klimarådet bemærker, at der fokuseres på de små og mellemstore virksomheder, som typisk ikke har ressourcer til at opgøre udledningerne fra deres værdikæder. Klimarådet opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på de store virksomheder og på at opstille en eller flere indikatorer, der gør det muligt at følge udviklingen i klimaaftrykket fra store virksomheders værdikæder.
Nogle virksomheder bruger forskellige former for klimakreditter til at kompensere for deres drivhusgasudledninger. Effekten af klimakreditter har dog været omdiskuteret, og kvaliteten af forskellige typer kreditter er blevet kritiseret. Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering ville vise et mere retvisende
billede af virksomhedernes klimapåvirkning, hvis afrapporteringen indeholdt en opgørelse af virksomhedernes brug af kreditter. Derfor opfordres der til, at der findes metoder til at opgøre, hvor mange kreditter virksomhederne køber, hvorfra de køber kreditterne og de samlede omkostninger til køb af kreditter.
Find hele notatet i læs mere-menuen.
