Jobopslag: Klimarådet søger studentermedhjælper
Arbejdet spænder bredt og vil blandt andet bestå i bidrag til de beregninger og analyser, som sekretariatet udarbejder for Klimarådet. Du vil også have nogle faste administrative opgaver sammen med resten af studenterteamet, som er en del af den daglige drift på kontoret. Du vil som student få mulighed for at blive en del af arbejdet med Klimarådets analyser og blandt andet bidrage til indsamling af data, researcharbejde og opsætning af figurer. Samtidig vil du følge både Klimarådets og sekretariatets løbende faglige drøftelser.
Klimarådet har et studenterteam på tre studenter. Du skal have mod på at tage ansvar i studenterteamet og være villig til at gå til hånde med både stort og småt i sekretariatet. Arbejdet vil også i et vist omfang indebære praktiske opgaver såsom at hjælpe med frokostordning og koordinering af møder.