Klimarådet: Behov for mere klimapolitik frem mod 2025 end fremskrivningen viser
Energistyrelsens årlige klimafremskrivning har blandt andet til formål at vise, hvor tæt Danmark er på at nå sine klimamål. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de politiske beslutninger, og Klimarådet skal hvert år kommentere fremskrivningen.
Kommenteringen kan nu læses i et nyt notat.
I notatet vurderer Klimarådet, at fremskrivningen undervurderer behovet for reduktioner frem mod 2025, hvor Danmark har et mål om at reducere sine udledninger med 50-54 pct.
I fremskrivningen opgøres reduktionsbehovet for målets nedre grænse på 50 pct. til 0,6 mio. ton CO2e. Efter Klimarådets vurdering er reduktionsbehovet med god sandsynlighed over 2 mio. ton, hvilket er betydeligt større end i fremskrivningen. Baseret på samme vurdering er afstanden til de 54 pct. over 5 mio. ton. Der er naturligvis betydelig usikkerhed om, hvad behovet reelt viser sig at være, men meget tyder efter rådets vurdering på, at et retvisende skøn for reduktionsbehovet ligger et godt stykke over fremskrivningens bud.
”Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
Fremskrivningen kommer frem til, at udledningerne i 2025 vil være reduceret med cirka 49 pct. Klimarådets vurdering er, at udledningerne vil være reduceret med cirka 47 pct.
Der er flere forhold, som gør, at reduktionsbehovet sandsynligvis er undervurderet i fremskrivningen.
Det drejer sig blandt andet om reduktionseffekten for cement og olieraffinaderier som følge af den besluttede CO2-afgift for industrien. Her beror beregningerne i fremskrivningen på nogle meget generelle forudsætninger. Derudover er der forudsat en reduktion i affaldsforbrændingskapaciteten som følge af konkurrenceudsættelse, som er højst usikker. Yderligere tager udtagning af lavbundjorder i praksis omkring dobbelt så lang tid, som fremskrivningen forventer. Og dertil kommer en række andre forhold relateret til blandt andet grænsehandel med brændstof og CCS.
2024 og 2026 tæller også med
Udover selve den vedtagne politik og dens effekter spiller også regneteknik en væsentlig rolle for vurderingen af reduktionsbehovet. Lovbemærkningerne til klimaloven siger, at 2025-målet skal opgøres som et gennemsnit af årene 2024-2026. Det mindsker nemlig betydning af udsving i enkelte år. I fremskrivningen opgøres reduktionsbehovet alligevel kun for 2025.
Var målet i stedet opgjort på baggrund af gennemsnittet i de tre år, ville reduktionsbehovet øges med cirka 0,5 mio. ton CO2e for 2025-målet.
”Vi har også tidligere påpeget denne skævhed i fremskrivningen. Det mest logiske ville være at gøre det op på samme måde, som når det om nogle år skal bedømmes, om målet er nået. Ellers er fremskrivningens tal svære at bruge,” siger Peter Møllgaard.
Når det gælder 2030-målet er der forhold, der trækker både i retning af et større og et mindre reduktionsbehov, end fremskrivningen viser. Klimarådet vurderer ikke, at der her er en klar tendens til hverken under- eller overvurdering. Klimarådet vurderede i februar 2023 med udgangspunkt i sidste års klimafremskrivning, at på trods af, at der nu ligger en plan for hvordan 2030-målet på 70 procent skal nås, så er planen endnu så usikker, at det endnu ikke er anskueliggjort, at målet nås.
Usikkerheder kan belyses bedre
Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed, fordi de mange forhold, der er med til at forme fremtidens udledninger, hurtigt kan ændre sig. Det kan fx være den teknologiske udvikling og priser på fødevarer eller energi.
Klimarådet fremhæver, at fremskrivningen igen i år på mange punkter er et solidt produkt, og det er en styrke, at den er ledsaget af fremlagte forudsætninger, data og følsomhedsanalyser. Transparens og følsomhedsanalyser bidrager til at belyse en usikkerhed, som er et grundvilkår i arbejdet med at give bud på fremtidige udviklinger.
Klimarådet vurderer, at fremskrivningen alligevel kunne belyse den samlede usikkerhed bedre. Fremskrivningen kunne fx vise forskellige scenarier for den samlede udledning udover fremskrivningens grundforløb. Det ville give politikerne bedre mulighed for at handle på usikkerheden.
”En politisk mulighed er at vedtage en samlet klimaindsats, der forventes at overopfylde klimamålene. På den måde opnår man en højere grad af sikkerhed for, at målene nås. Fremskrivningen kan hjælpe til med at sætte tal på dette,” siger Peter Møllgaard.
Udover et større fokus på den iboende usikkerhed fremhæver Klimarådet også en række andre tiltag, som kan styrke fremskrivningen. Klimarådet foreslår fx et samlet overblik over den lange række af delmål på klimaområdet. Disse delmål bliver nemlig ofte overset.
