Debatindlæg

Afskaffelse af PSO-afgiften skruer op for CO2-udledningen

GRØN OMSTILLING Den ekstra strøm, vi vil bruge, hvis PSO-afgiften fjernes, vil blive produceret med kul og naturgas. 

REGERINGEN foreslår at fjerne den såkaldte PSO-afgift fra elregningen. PSOafgiften er brugerbetaling for grøn strøm, der betales af både virksomheder og husholdninger og dækker støtten til vindmøller og anden vedvarende energi.

Forslaget går ud på, at støtten i stedet finansieres via finansloven, og der lægges samtidig op til at spare på støtten til vedvarende energi ved bl. a. at droppe udbygningen med kystnære vindmøller, som blev aftalt i energiforliget fra 2012.

Ifølge regeringens PSO-udspil er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 2 mia. kr. om året, hvis støtten til vedvarende energi betales over indkomstskatten i stedet for elregningen. I Klimarådet mener vi ikke desto mindre, at PSO'en befinder sig fint på elregningen.

Men hvorfor vil Klimarådet ikke støtte et tiltag, der tilsyneladende giver en gevinst på over 2 mia. kr.? Svaret er enkelt: Gevinsten bygger på, at vi tillader et øget CO2-udslip som følge af et øget elforbrug.

En afskaffelse af PSO-afgiften vil nemlig sænke forbrugerprisen på el, og derfor vil elforbruget stige. Gevinsten i PSO-udspillet stammer fra denne stigning i elforbruget.

Men en øget efterspørgsel efter el vil som udgangspunkt blive dækket af kraftværker, der bruger kul og naturgas og dermed udleder CO2.

Der er fortsat bred politisk enighed om, at Danmark i 2050 skal være uafhængigt af fossile brændsler, og når man har en politisk målsætning om at begrænse CO2-udslippet, er det vigtigt, at en øget efterspørgsel efter el ikke øger CO2-udslippet.

Beregninger bag PSO-udspillet viser, at elforbruget vil stige med 3,4 milliarder kilowatt-timer om året, hvis PSO-afgiften afskaffes. Hvis det øgede elforbrug ikke følges op med en udbygning med mere vedvarende energi, vil den ekstra strøm blive produceret med kul og naturgas.

Det vil betyde en øget CO2-udledning på ca. 3 mio. tons om året, viser Klimarådets beregninger.

Klimarådet skønner, at det vil koste omkring 1,5 mia. kr. årlig at sikre, at det øgede elforbrug ikke øger CO2-udledningerne.

Den udgift burde trækkes fra i regeringens beregning af den samfundsøkonomiske gevinst, der så svinder ind til et beskedent beløb.

Uanset hvilken finansieringsform der opnås politisk enighed om, er det afgørende for den grønne omstilling, at man sikrer stabilitet omkring rammerne og undgår at reducere i den planlagte udbygning af vedvarende energi. Det kræver, at indgåede politiske forlig på ernergi og klimaområdet fastholdes. Genåbnes forlig, og udskydes eller droppes aftalte tiltag, mindsker det tilliden til, at politikerne vil leve op til det langsigtede mål om fossil uafhængighed i 2050, og så vil investorerne tage sig betalt for den større usikkerhed.

Genåbnes forlig, og udskydes eller droppes aftalte tiltag, mindsker det tilliden til, at politikerne vil leve op til det langsigtede mål om fossil uafhængighed i 2050.

 

(Debtaindlæg bragt i Politiken d. 25.05.2016)