Danmark kan nå sit grønne mål
I Klimarådets første rapport »Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik« anbefaler vi at fastholde den nationale målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020. Troværdighed omkring de langsigtede mål er nemlig afgørende for at få en balanceret omstilling til et lavemissionssamfund i 2050.
Verdens ledere forhandler på COP21 i Paris om at reducere udledningen af drivhusgasser for at mindske klimaforandringerne. Mange lande har indmeldt mere ambitiøse reduktionsmål end tidligere.
Samtidig diskuteres det herhjemme, hvorvidt det er for svært og dyrt at nå det nationale mål om en reduktion af den danske drivhusgasudledning på 40 pct. i 2020 i forhold til udledningen i 1990. Energistyrelsens seneste fremskrivning peger på, at de allerede planlagte tiltag giver en reduktion på ca. 37 pct.
Klimarådet har regnet på omkostningerne ved at opfylde 40-pct.-målsætningen i den netop offentliggjorte rapport »Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik«. Og den gode nyhed er, at målet vil kunne nås – endda med en samfundsøkonomisk gevinst!
Der venter os en stor udfordring med at omstille samfundet til et lavemissionssamfund med markant lavere udledning af drivhusgasser end i dag. 40-pct.-målet i 2020 er bare et mål på vejen til 2050, hvor Danmark som de andre EU-lande skal have reduceret drivhusgasudledningen med 80-95 pct.
Hvis vi skal nå i mål i 2050, skal el- og varmeforsyningen omstilles fra kul, olie og naturgas til vedvarende energi, især vind- og solenergi. Transporten skal omstilles fra at køre på benzin og diesel til el og biobrændstoffer. Der skal realiseres energibesparelser i bygninger og i produktionsprocesser. Landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser fra dyrehold og jordbrug.
En stor del af de teknologiske løsninger findes heldigvis allerede, men omstillingen sker ikke af sig selv. Ofte er der tale om meget langsigtede investeringer. Et nyt kraftværk kan producere el i op imod 45-50 år, en vindmølle drejer i omkring 25 år, et fyr i private huse holder i 20-25 år, og en personbil kører i Danmark i 10-15 år. I det perspektiv er de 35 år, der er tilbage inden 2050, ikke lang tid.
Mål skal dog ikke opfyldes for enhver pris. Omstillingen skal ske med omtanke.
Klimarådet har udvalgt eksempler på tiltag, som tilsammen kan opfylde 40-procentsmålsætningen. Tiltagene er udvalgt, så de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde målet bliver så lave som muligt. Et af de tiltag, som Klimarådet foreslår, er en nedsættelse af afgiften på el til opvarmning. Klimarådets beregninger viser, at dette tiltag vil kunne bidrage med mere end en fjerdedel af de reduktioner, der mangler, for at opfylde 40-pct.-målsætningen i 2020.
I et lavemissionssamfund vil en større del af vores energiforbrug skulle komme fra el produceret med vedvarende energikilder som vind og sol. Lavere afgift på el til opvarmning vil hjælpe med til denne omstilling. Hvis afgiften sænkes til samme niveau som energiafgiften på naturgas, vil de mindre fjernvarmeværker med fordel kunne udskifte deres naturgaskedler med store varmepumper eller elpatroner. Også i huse uden adgang til fjernvarmenettet vil det være fordelagtigt at udskifte olie- og naturgasfyr med varmepumper.
I dag er afgiften på el langt højere end afgiften på naturgas og olie. Uden afgifter er varmepumper drevet af strøm fra vindmøller allerede en billigere varmekilde end traditionelle olie- og naturgasfyr. Udover at reducere udledningen af drivhusgasser, vil der derfor være en samfundsmæssig gevinst ved at nedsætte afgiften på el til opvarmning. Afgiftslettelsen vil komme borgerne direkte til gode i form af en lavere varmeregning. Samtidig er det en skattenedsættelse, som målrettet bidrager til omstillingen til et lavemissionssamfund.
Men hvad med statsfinanserne? Sagen er, at der i dag ikke er afgifter på træpiller, halm og andre former for biomasse til opvarmning. Hvis afgiften på el til opvarmning ikke sættes ned, vil de nuværende fyr ikke blive udskiftet med en varmepumpe, hvor der dog betales en betydelig afgift, men med træpillefyr, som slet ikke bidrager til statskassen. Det vil derfor være et klogt træk at nedsætte afgiften på el til opvarmning nu.
I Klimarådets beregninger bidrager tiltag i landbruget med knap halvdelen af de udestående reduktioner. Landbruget står i dag for omkring en femtedel af de danske drivhusgasudledninger, og hvis 2050-målet skal nås, er der ikke nogen vej udenom, at landbruget også må reducere i sine drivhusgasudledninger. Det smarte er, at en del af de tiltag, som kan reducere drivhusgasudledningen fra landbruget, samtidig reducerer kvælstofudvaskningen og ammoniakfordampningen til gavn for vandmiljøet.
Klimarådets beregninger viser, at ved at gennemføre de udvalgte tiltag kan vi få en samfundsmæssig gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt. Gevinsten skyldes de udvalgte tiltag i landbruget, som udover at reducere drivhusgasudledningen reducerer udledningen af stoffer, der belaster vandmiljøet. Hvis man vil friholde landbruget for reduktionstiltag, kan 40-pct.-målet alternativt opnås ved en beskeden årlig samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,1 mia. kr.
Klimarådets beregninger viser desuden, at gennemførelse af de udvalgte tiltag vil kunne løfte beskæftigelsen med 1.000-3.000 personer de nærmeste år. På lang sigt er der ikke nogen nævneværdig effekt på den samlede beskæftigelse af de foreslåede tiltag.
Klimarådet vurderer, at det ikke er afgørende for muligheden for at opfylde det langsigtede klimapolitiske mål for 2050, om reduktionen af det danske drivhusgasudslip fra 1990 til 2020 bliver 40 eller 37 pct.
Men mål på vejen til 2050 er ikke blot mål i sig selv, men også pejlemærker, der kan medvirke til at sikre den rigtige retning og en passende hastighed mod det langsigtede mål om et lavemissionssamfund i 2050. Håndfaste mål på vejen er også med til at skabe troværdighed om det langsigtede mål. Sikkerhed om rammerne for omstillingen er afgørende for, at private investorer tør foretage de investeringer, der er nødvendige for omstillingen til et lavemissionssamfund. Og kun dermed kan opstillingen til et lavemissionssamfund ske billigst muligt.
En opfyldelse af reduktionsmålet på 40 pct. kan styrke troværdigheden af den politiske vilje til at nå det langsigtede klimamål for 2050 og dermed styrke tilliden blandt de investorer, der skal foretage de langsigtede investeringer. Og så viser Klimarådets beregninger, at der endda kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved at opfylde målet.
Klimarådet anbefaler derfor, at Folketinget fastholder det nationale mål om en reduktion af den danske drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.
