Danmark står over for en historisk omstilling
PETER BIRCH SØRENSEN, formand for Klimarådet
FOR AT begrænse de globale klimaforandringer skal Danmark ligesom resten af EU reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 procent frem mod 2050. Vi skal altså omstille økonomien til et lavemissionssamfund i løbet af de kommende 35 år.
De politiske målsætninger på vejen til 2050 er centrale for at sikre retning og hastighed for omstillingen til et samfund med lav emission; en omstilling af kompleks karakter med væsentlig betydning for store dele af det danske samfund.
For at nå både de kort-og langsigtede klimamålsætninger skal der løbende ske nationale reduktioner inden for energisektoren, transportsektoren, bygningsmassen og landbrug. Omkring en tredjedel af de danske drivhusgasudledninger stammer fra vores el-og varmeforsyningssektor, ca. en femtedel stammer fra landbruget og en fjerdedel fra transportsektoren.
De resterende udledninger stammer fra industrien og øvrige erhverv. Det er dog ikke alle steder, hvor man kan fjerne udledningerne helt. Selv om der bliver behov for reduktioner i landbruget, er det teknisk svært at reducere udledninger fra f. eks. dyrenes fordøjelsessystem.
Derfor vil der frem mod 2050 skulle ske en noget nær total udfasning af udledningerne fra el-og varmesektoren. Ellers vil det ikke være muligt at nå en reduktion på et sted mellem 80 og 95 procent i forhold til udledningen i 1990.
DER ER bred politisk enighed om, at Danmark i 2050 skal være uafhængigt af fossile brændstoffer, men der har gennem årene været forskellige tolkninger af, hvad uafhængighed mere præcis indebærer.
Hvordan målet om uafhængighed tolkes, kan have vidtrækkende konsekvenser for den planlagte omstilling til et ' lavemissionssamfund'.
I regeringsgrundlaget for den nuværende regering hedder det: »Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug«. Det kan åbne op for, at der kan benyttes fossile brændsler på dansk jord, så længe det modsvares af en tilsvarende dansk eksport afvedvarende energi. Hvis det indebærer, at bilerne stadig kan køre på benzin og diesel, vil det kræve, at Danmark løbende eksporterer en meget stor mængde el fra vedvarende kilder til vores omkringliggende lande.
En sådan strategi vil dog ikke stemme overens med målet om, at EU samlet skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 80-95 procent i 2050. Hvis andre EU-lande følger samme strategi, hvor de stadig har et betydeligt forbrug af fossile brændsler, vil det ikke være muligt at opnå så stor en samlet reduktion.
Klimarådet tolker derfor den nuværende regerings målsætning sådan, at der stort set ikke bruges fossile brændsler på dansk jord i 2050, og at disse brændsler kun bruges i situationer, hvor det er uforholdsmæssig dyrt og svært at bruge vedvarende energi.
UDGANGSPUNKTET for Klimarådets arbejde er, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund; forstået som et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling.
Det fremgår af klimaloven. Samtidig er målsætningen om et lavemissionssamfund en direktekonsekvens af Danmarks tilslutning til EU's langsigtede målsætning om 80-95 procent reduktion i 2050.
Hvad skal der så til for at nå dette mål? Klimarådet opstiller fire retningslinjer for den klimapolitik, som kan bidrage til at sikre, at omstillingen til et lavemissionssamfund sker på en hensigtsmæssig måde.
FOR DET første er der behov for en balanceret omstilling.
Et fremtidigt lavemissionssamfund kræver et energisystem, hvor de forskellige sektorer i langt højere grad end hidtil spiller sammen. El fra vedvarende kilder såsom vind og sol skal bruges til både opvarmning og transport i stedet for fossil energi.
Landbrugets rolle som leverandør af biomasse til energiformål, blandt andet biobrændstoffer, skal styrkes. For at mindske behovet for udbygning med vedvarende energi skal der realiseres flere rentable energibesparelser i erhvervene og i private boliger.
Muligheden for bedre udnyttelse af fluktuerende energi gennem fleksibelt forbrug eller lagring skal udbygges, og de forskellige typer af affald skal udnyttes mere effektivt i energiproduktionen.
Omstillingen kræver derfor fokus på samtlige sektorer og ikke mindst samspillet imellem dem, for at den kan ske på en omkostningseffektiv måde.
Det betyder også, at virkemidler såsom afgifter og tilskud skal udformes, så de fremmer - eller i det mindste ikke hæmmer - denne udvikling.
SAMSPILLET i energisystemet understreger vigtigheden af, at den grønne omstilling i de forskellige dele af økonomien sker på en afbalanceret og koordineret måde. Klimarådet anbefaler derfor, at der holdes fokus på en balanceret omstilling.
I takt med en øget elproduktion fra vedvarende energikilder er der blandt andet behov for at opbygge bedre muligheder for fleksibelt forbrug af elektricitet via f. eks. varmepumper og batterier til elbiler.
En balanceret omstilling af de forskellige dele af især energi- og transportsystemet vil sænke omkostningerne ved realiseringen af de klimapolitiske mål. Samtidig skal den danske omstilling ske i samspil med vores nabolande.
Hvis f. eks. vindkraften skal udnyttes optimalt, kan der være behov for en yderligere udbygning af kabelforbindelserne mellem Danmark og de omkringliggende lande, så vi kan eksportere el, når vinden blæser kraftigt, og importere el i vindstille perioder.
FOR DET andet er klare politiske rammer og målsætninger en af de afgørende forudsætninger for at gennemføre sådanne forandringer på en omkostningseffektiv måde. Sikkerhed om de politiske rammer er med til at sikre stabile investeringsvilkår.
Den grønne omstilling kræver store investeringer over en længere årrække i alle økonomiens sektorer. Der skal investeres massivt i en omstilling af el-og fjernvarmeproduktionen, herunder udbygning med vindmøller. De biler og lastbiler, vi kører i i dag, skal erstattes af køretøjer, som kan køre på el eller brændstof baseret på vedvarende energi.
Olie-og naturgasfyr til opvarmning i huse skal erstattes af vedvarende energikilder, samtidig med at vores bygninger skal energirenoveres. Også i erhvervene vil der være behov for investeringer i energibesparende teknologier. Reduktioner i landbruget kræver både omstilling af produktionsmetoder og investering i tekniske løsninger.
USIKKERHEDEN om fremtidige teknologier og priser kan i sig selv hæmme de nødvendige investeringer. Det er derfor vigtigt ikke at skabe yderligere usikkerhed som følge af uklare og skiftende klimapolitiske målsætninger og rammevilkår.
Hvis der er stor usikkerhed om den fremtidige klimapolitik, kan det ende med at kræve større offentlige subsidier og indebære større samfundsøkonomiske omkostninger at sikre de investeringer, der skal gøre Danmark til et lavemissionssamfund.
Stabile investeringsrammer er en grundsten i en omkostningseffektiv omstilling.
Klimarådet mener derfor, at de klimapolitiske målsætninger bør være klare og pålidelige for ikke at skabe usikkerhed om retningen. En høj grad af usikkerhed kan både hæmme ønskværdige investeringer og føre til fejlinvesteringer, der i sidste ende vil være fordyrende.
FOR DET tredje er det vigtigt at understrege, at den præcise vej til 2050 endnu ikke står klart, hvilket reguleringen skal tage højde for. Selv om der tegner sig et overordnet billede af, hvordan et energisystem med meget lave udledninger og en større grad af samspil kan se ud, er der betydelig usikkerhed om den teknologiske udvikling frem mod 2050.
Derfor bør man ikke allerede nu lægge sig fast på, præcis hvordan sammensætningen af teknologier i et lavemissionssamfund skal se ud. Når man laver tiltag, der skal fremme omstillingen, er det vigtigt, at de så vidt muligt ikke diskriminerer mellem de forskellige grønne teknologier; altså at tiltagene er teknologineutrale.
På den måde vil de mest omkostningseffektive teknologier kunne vinde frem.
Offentlige støttetiltag og andre virkemidler skal dog udformes på en måde, så der også tages hensyn til behovet for samspil mellem sektorerne, og så der fortsat er incitament til at udvikle nye teknologier og gøre dem klar til at komme ud på markedet. Der er derfor behov for offentlig støtte til forskning, udvikling og demonstration af nye klimavenlige teknologier.
FOR DET fjerde er der spørgsmålet om, hvor hurtigt Danmark skal gå frem i omstillingen til vedvarende energi for at sikre de lavest mulige omkostninger ved realisering af 2050-målet? Svaret afhænger blandt andet af, hvordan prisen på fossil energi, priserne på vedvarende energikilder og CO2-prisen i EU's kvotesystem forventes at udvikle sig, hvilket igen blandt andet afhænger af den teknologiske og klimapolitiske udvikling.
HVIS DE politiske beslutningstagere er overbevist om, at prisen på CO2-kvoter om nogle år vil komme op på et langt højere og mere stabilt niveau end i dag, kan det være et argument for at sænke hastigheden i den støttede udbygning af vindmøller og andre vedvarende energikilder i kvotesektoren, da de vedvarende energiformer vil blive mere konkurrencedygtige, når kvoteprisen stiger. Men hvornår prisen på CO2-kvoter kommer op på et tilstrækkelig højt niveau, er meget usikkert.
Vælger man alligevel at spare på de offentlige tilskud til vedvarende energi, i håb om at kvoteprisen meget snart vil stige mærkbart, risikerer man at komme til at vente så længe, at det efterfølgende bliver nødvendigt at gennemføre en forceret omstilling til vedvarende energikilder over en kortere årrække. Det kan have store omkostninger for samfundet.
Hvis man forventer, at vedvarende energikilder på grund af teknologisk udvikling om nogle år vil blive langt billigere end i dag, kan det ligeledes være et argument for at sænke hastigheden i den grønne omstilling, indtil de nye, billigere teknologier er til rådighed.
Omvendt må man også tage højde for, at teknologiudviklingen og omkostningsreduktionen inden for produktion af vedvarende energi kan blive fremmet gennem de læringseffekter, især i forhold til systemudvikling, der opstår ved at opretholde en stabil udbygning med vedvarende energi.
FASTHOLDELSE af et stabilt tempo i omstillingen er altså ønskeligt af mange grunde. Videnskaben fortæller os, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres hurtigt, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader.
Politisk er der også grunde til at holde tempoet oppe, for Danmark har - og får - nogle reduktionsmålsætninger i EU på vejen mod 2050, som skal opfyldes.
Fastholdelse af et stabilt tempo vil desuden øge den politiske troværdighed af det langsigtedeklimapolitiske mål, og en konsistent linje i dansk klimapolitik vil medvirke til, at danske virksomheder kan fastholde deres nuværende stærke position på det voksende internationale marked forvedvarende energiteknologier.
Og endelig er perioden frem mod 2050 forholdsvis kort set i lyset af de store investeringer, der vil være nødvendige for at omstille Danmark til et lavemissionssamfund.
DET ER VÆRD at huske på, at en bil holder 10-15 år, et fyr til opvarmning af en privat bolig 20-25 år,vindmøller i ca. 25 år, investeringer i el-og fjernvarmenettet op imod 35 år og kraftværker op imod 45-50 år.
Energiaftalen fra 2012 løber til 2020, og havvindmølleparken Krigers Flak på 600 MW, som er det sidste tiltag i aftalen, skal være i drift i 2022. Kraftværker, der investeres i i dag, vil også kunne være i drift i 2050. Vindmøller, som opstilles fra år 2025 og frem, vil ligeledes kunne være i drift i 2050. Det er alle langsigtede investeringer, som fremmes bedst under stabile klimapolitiske rammer.
I vores arbejde fremover vil Klimarådet derfor lægge følgende fire principper til grund.
For det første skal den grønne omstilling være balanceret, dvs. samspillet mellem de forskellige dele af vores energi-og transportsystem skal udbygges, så vi får en mere effektiv udnyttelse af denvedvarende energi.
For det andet er stabile klimapolitiske rammer afgørende for, at omstillingen kan foregå på en hensigtsmæssig måde.
For det tredje bør reguleringen som udgangspunkt tilrettelægges, så enkelte teknologier ikke favoriseres over for andre, dog med øje for, at der kan være behov for særlig støtte til forskning i og udvikling af nye umodne teknologier. Fastholdelse af et stabilt tempo i omstillingen er det fjerde og sidste princip, som Klimarådet opfordrer til at følge i klimapolitikken.
I DANMARK har vi hidtil været gode til at udbygge kapaciteten til at producere vedvarende energi ved hjælp af vind og biomasse. Desværre har vi ikke været lige så gode til at gøre fleksibelt og effektivt brug af den billige vindmøllestrøm.
Den del af den grønne omstilling skal vi blive bedre til. Danmark er et af de lande, der har haft den største reduktion af drivhusgasudledningen fra 1990 til i dag, men det skyldes i stort omfang, at vi har haft en lavere økonomisk vækst i perioden end de fleste andre sammenlignelige lande.
Danmark er ikke en ensom udbryder på klimaområdet, men snarere del af en udbrydergruppe, der består af en række ambitiøse lande. Der er altså ikke grundlag for at slække på vores klimapolitiskeambitioner med den begrundelse, at vi er langt foran andre lande.
Der er nok at tage fat på i de kommende år for alle, der skal bidrage til den kæmpe omstilling, som overgangen til et lavemissionssamfund vil være.