Den knappe CO2 fra biomasse skal bruges til flere formål
Af Klimarådet – Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson
Regeringen vil med sit udspil til en grøn skattereform sætte penge af til, at virksomheder kan hive CO2 ud af røgen fra deres skorstene, når de brænder træ og anden biomasse af, for at lagre den i jorden. Træer suger CO2 ud af atmosfæren, når de vokser, og når de brændes af til el og varme, kan CO2 fra skorstensrøgen indfanges og puttes ned i undergrunden. Den lagrede CO2 fra biomasse kan trækkes fra vores udledninger i klimaregnskabet. Det kaldes negative udledninger, og de kan hjælpe os med at nå vores klimamål.
Det lyder dejligt, at vi sådan kan neutralisere positive udledninger med negative. Kan vi på den måde skabe et nyt erhvervseventyr og samtidig slippe for besværlige reduktioner af vores udledninger? Desværre ikke helt. Vi kan godt skabe nye forretningsmuligheder, men vi kan ikke slippe for reduktionerne.
Biomasse – og dermed CO2 med såkaldt biogen oprindelse – er nemlig en begrænset ressource, der skal bruges til mange formål. Bioaffald, halm og resttræ fra skove og tømmerproduktion giver os en vis mængde tilgængeligt kulstof. Men denne mængde skal bruges både til at lagre CO2 for at skabe negative udledninger og til at lave grønne brændstoffer til fx flyvemaskiner, som i mange tilfælde ikke kan anvende el direkte i batteri-form eller kulstoffri brændsler. Biogent kulstof er nødvendigt for at lave negative udledninger, så længe vi ikke billigt nok kan fange store mængder CO2 direkte fra atmosfæren. Om - og hvornår - vi eventuelt vil kunne dét, ved vi ikke.
CO2 skal både bruges og lagres
CO2 fra biomasse kan bruges til at lave grønne brændstoffer, men så kan den mængde CO2 ikke samtidig gemmes væk i undergrunden. For nylig blev regeringen kritiseret for, at man vil give tilskud til at lagre CO2 fra biomasse, fordi der så er mindre CO2 til produktion af grønne brændstoffer. Producenter taler om, at ”den gode” (dvs. biogene) CO2 ikke må lagres, fordi den skal bruges til grønne brændstoffer. Det virker som et logisk synspunkt. Producenterne vil gerne kunne kalde deres brændstof ”grønt”, og de vil gerne have ressourcen for sig selv. Men det kan de ikke få, hvis regeringens ambitioner om at lave negative udledninger også skal realiseres.
Vi har i Danmark et mål om ikke at udlede mere CO2, end der optages fra atmosfæren senest i 2050. I Klimarådet ser vi for os, at det bliver nødvendigt både at lave grønne brændstoffer og at lagre CO2, hvis vi skal nå dette mål. Derfor er det godt, at regeringen med sine udspil skubber udviklingen af disse teknologier i gang. Hvis man ønsker, at al CO2 fra biomasse bliver brugt og ikke lagret, så skylder man svar på, hvordan vi så skal nå målet om klimaneutralitet.
- men begge dele i begrænset omfang!
Men det er samtidig helt afgørende, at vores anvendelse af biogent kulstof begrænses så meget som muligt. Ellers risikerer vi, at vores forbrug af biomasse stiger langt ud over, hvad der er globalt bæredygtigt på den lange bane.
Klimarådet har ikke noget endeligt svar på, hvor stor den bæredygtige mængde er globalt. Men spørgsmålet om, hvor meget biomasse vi bæredygtigt kan bruge, vil blive stadig mere centralt frem mod 2050. I 2018 vurderede vi, at det er tvivlsomt, om vi globalt vil have mere end 100 EJ bioenergi bæredygtigt til rådighed i 2050, og det er stadig tvivlsomt. Per person svarer 100 EJ til 10 GJ per person på jorden, hvilket er langt mindre end danskernes forbrug i dag. Hvis vi på verdensplan skal bruge mere end de 10 GJ per person, vil det kræve, at vi afsætter markarealer til at producere såkaldte energiafgrøder, hvis primære formål er at blive brugt i energisystemet. Men vi vil også gerne bruge arealerne til andet. Vi har en biodiversitetskrise, og at beskytte biodiversiteten kræver areal. Og meget areal. Det kræver også areal at producere fødevarer, og især kræver det meget, fordi vi i dag spiser meget kød, som er mere arealkrævende pr. energienhed.
Udledningerne skal minimeres
I dag bruger vi omkring 35 GJ bioenergi per person i Danmark, hvoraf omkring halvdelen er importeret fra andre lande. Hvis vi også skal bruge kulstof til negative udledninger og til produktion af grønne brændstoffer stiger efterspørgslen. I forhold til et gennemsnitligt forbrug på 10 GJ pr verdensborger som kan produceres bæredygtigt, er det altså allerede i dag væsentligt højere. Det vil derfor lede til pres på arealer anvendt til bioenergiproduktion - med forventet øget risiko for ikke bæredygtig produktion.
For at minimere behovet for negative udledninger skal vores udledninger derfor minimeres. For positive og negative udledninger skal jo opveje hinanden senest i 2050. Vi kan altså ikke slippe for at reducere og satse for ensidigt på negative udledninger i stedet. Undgåede udledninger og negative udledninger er ikke ”lige gode”, for de negative udledninger trækker på en begrænset global ressource.
Biomasseforbruget forventes at stige yderligere
Vores høje biomasseforbrug i Danmark er ofte blevet kaldt en ”overgangsløsning". Hermed menes, at biomasseforbruget lige nu er højt, fordi vi har omstillet vores kraftværker fra kul til biomasse, og at forbruget forventes at falde igen, efterhånden som el og varme bliver produceret af billigere teknologier såsom vindkraft og varmepumper.
Lige nu er vi dog på vej i den modsatte retning. Energistyrelsens nye Klimastatus og –fremskrivning forventer, at biomasseforbruget vil stige markant i de kommende år - op til 44 GJ per dansker. Det skyldes, at høje priser på el og fossile brændsler gør det rentabelt at lade biomassefyrede kraftvarmeværker køre flere timer om året. Den kommende støtte til fangst og lagring af CO2 og den kommende CO2-afgift vil meget vel kunne øge forbruget af især importeret biomasse yderligere.
En sådan udvikling peger ikke i en bæredygtig retning. Hvis andre lande følger vores eksempel risikerer biomasseressourcen at blive overudnyttet, samtidig med at konkurrencen om arealerne, fødevarepriserne og presset på biodiversiteten stiger. Det vil så formentlig også sætte prisen på biomasse under stort pres og ad den vej begrænse anvendelsen.
Tænk kulstofforbrug ind i beslutningerne
Der er brug for at fastholde fokus på at reducere udledningerne og mindske behovet for negative udledninger. Vi er nået til de svære sektorer, hvor vi ved for lidt om reduktionsmulighederne. Det skyldes, at der særligt i landbrugssektoren har været et historisk fravær af reduktionskrav og incitamenter, og beskeden klimarelateret forskningsindsats. Vi er nødt til at komme videre. Derfor må landbruget nødvendigvis omfattes af den kommende drivhusgasafgift.
Der er brug for en teknologisk udvikling, som kan levere nye grønne brændstoffer via power-to-X, samtidig med, at behovet for kulstof minimeres. Det kan ske ved at bruge kulstoffrie brændstoffer som brint eller ammoniak, ved at fange og genbruge CO2 også fra skibsmotorer i det omfang de anvender kulstofholdige brændsler - og ved at erstatte nogle af flyrejserne med andre transportformer, virtuelle interaktioner og andet forbrug.
Opgaven er klar: Vi skal reducere biomasseforbruget og finde den bedste anvendelse af den begrænsede ressource. Det kræver, at konsekvenserne for kulstofforbruget tænkes ind i alle beslutninger.
