Grøn omstilling på to raske ben

Af Peter Birch Sørensen, 
Formand for Klimarådet

Danmark er godt i gang med at omstille el- og fjernvarmeproduktionen til vedvarende energi. En betydelig del er dog baseret på importeret biomasse. Den udvikling er problematisk, dels fordi biomasse ikke er den samfundsøkonomisk billigste energikilde til opvarmning, og dels fordi den ikke nødvendigvis er CO2-neutral.

Hvis Danmark ikke skal blive afhængig af store mængder importeret biomasse, vil det være nødvendigt at omlægge en stor del af energiforbruget til el. Det betyder, at den vedvarende elproduktion skal udbygges kraftigt for både at kunne erstatte den nuværende fossile produktion og for at kunne dække det ekstra elforbrug.

Klimarådet peger derfor på behovet for en energipolitik, som går på to ben og har fokus på både anvendelse af og udbygning med vedvarende el. Det betyder, at den billige, vedvarende elproduktion skal udnyttes bedre, samtidig med at udbygningen med vedvarende energi fortsættes.

Udbygning med vedvarende el er centralt
Behovet for fortsat udbygning af den vedvarende elproduktion har Klimarådet tidligere argumenteret for, blandt andet her i Altinget i oktober måned. Behovet illustreres i Energistyrelsens langsigtede energiscenarier, der endda forudsætter store fremtidige energibesparelser.

Den konkrete udbygning og sammensætning af teknologier, såsom vindkraft, solceller og eksempelvis bølgekraft, vil selvfølgelig være afhængig af prisudviklingen for de enkelte teknologier. Men uanset teknologivalg er der behov for massiv udbygning med vedvarende energi i årene fremover, også i en energiaftale fra 2020 til 2030.

Opgaven med at gøre el- og varmeproduktionen fossilfri er så stor, at en opbremsning i perioden fra 2020 til 2030 vil rokke ved troværdigheden af det langsigtede mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2050.

Et lavemissionssamfund kan dog ikke opnås alene ved omstilling af elproduktionen. Energianvendelsen spiller også en stor rolle i omstillingen. I modsætning til udbygningen af vedvarende elproduktion halter det alvorligt med at få denne del af omstillingen i gang. For at få en energipolitik, der går på to ben, er det nødvendigt at sikre en mere effektiv anvendelse af den vedvarende elproduktion.

Varmepumper giver bedre anvendelse af el
Varmepumper er i dag samfundsøkonomisk set den billigste opvarmningsform, både til individuel opvarmning og i fjernvarmen. Samtidig kan varmepumperne sikre et mere fleksibelt elforbrug, fordi de kan bruges til at opbygge varmtvandslagre, når der er et stort udbud af billig strøm. Et fleksibelt forbrug er nødvendigt, når en større og større del af vores el kommer fra vindmøller og solceller med svingende produktion.

Udbredelsen af varmepumper i husholdningerne og fjernvarmen modarbejdes dog af de høje afgifter på el til opvarmning. Derfor beholder mange husstande deres olie- og naturgasfyr, selvom de med fordel kunne skifte til varmepumper, hvis afgifterne på el, olie og naturgas vel at mærke blev ens.

Da biomasse i øjeblikket er afgiftsfritaget, ses der også en stigende udskiftning fra olie- og naturgasfyr til træpillefyr i husholdningerne, og der er et stigende pres fra fjernvarmeselskaberne for at omstille til biomasse. Det betyder, at vi risikerer at fastlåse vores varmeproduktion på brug af biomasse, på trods af at eldrevne varmepumper er samfundsøkonomisk billigere, og dermed forpasses muligheden for at udnytte varmepumpernes høje energieffektivitet og fleksibilitet i elsystemet måske.

Energiafgifterne bør ensrettes
Klimarådet anbefaler derfor, at Folketinget ensretter energibeskatningen, så el ikke beskattes højere end fossile brændsler til varmeproduktion. En nedsættelse af elafgiften vil på kort sigt medføre et provenutab for staten, men hvis ikke energiafgifterne omlægges, vil en stor del af det afgiftsbelagte, fossile brændselsforbrug inden for en årrække blive omlagt til biomasse, der i øjeblikket er afgiftsfritaget.

Det vil føre til en betydelig reduktion af statens indtægter fra energiafgifter. Ved at sænke afgiften på el til opvarmning nu kan man forebygge et endnu større provenutab på længere sigt.

I energidebatten tales om, at den nuværende energiaftale er udtryk for et udbygningens årti, men at en ny energiaftale skal pege imod et anvendelsens årti.

Klimarådet deler opfattelsen af, at der er et påtrængende behov for at effektivisere anvendelsen af vedvarende elproduktion. Men hvis man samtidigt sætter udbygningen af produktionskapaciteten i stå imellem 2020 og 2030, ser vi en fare for, at det efterfølgende vil kræve en forceret og potentielt unødigt dyr udbygning med vedvarende energi fra 2030 og frem mod 2050. En energipolitik, der brat ændrer fokus fra udbygning til anvendelse af den vedvarende energi, går ikke på to ben, men hopper bare på skiftende ben.

Der er i stedet behov for en energipolitik, der kan gå i rask trav på to ben gennem øget elektrificering af energiforbruget og udbygning af vedvarende elproduktionskapacitet.