Højere klimaambition i EU er godt nyt for dansk klimapolitik
Af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet
Da EU's stats- og regeringsledere her midt i december blev enige om et markant højere klimamål for EU i 2030, var det en tidlig julegave til klimaet, men også til den danske økonomi og klimaindsatsen herhjemme. Det nye EU-mål lyder på mindst 55 procents reduktion i 2030 set i forhold til 1990. Tidligere var målet kun på 40 procent. Det er klart, at en mere ambitiøs EU-politik på klimaområdet gør det nemmere for Danmark at nå sit eget 70-procentsmål.
EU's fælles kvotesystem omfatter de virksomheder i Danmark og resten af EU, der udleder mest drivhusgas. De findes især i industrien samt i el- og varmeproduktionen. EU’s højere reduktionsmål vil betyde færre kvoter og højere kvotepris. Danske virksomheder i kvotesystemet vil også øge reduktionsindsatsen, fordi det bliver dyrere for dem ikke at gøre det, men samtidig behøver de ikke i samme grad frygte øget konkurrence fra virksomheder i andre EU-lande, der også er omfattet af kvotesystemet. Selv om EU’s ambitionsniveau ikke er på højde med det danske, bliver lækage-problemstillingen – at udledningerne af drivhusgasser bare flytter til et andet EU-land i jagten på mildere klimarestriktioner – mindre udtalt, fordi resten af EU også er omfattet af de nye og mere ambitiøse klimamål. Fælles EU-indsats gør klimapolitikken mindre kompliceret, end hvis de samme reduktioner skal opnås alene gennem national klimaregulering. Øgede klimaambitioner i vigtige industrilande uden for EU kan yderligere sænke risikoen for, at klimaindsatsen fører til udflytning af produktion til andre lande.
Det højere EU-mål er meget kærkomment, også fordi EU's længe annoncerede mål om netto-nul udledninger i 2050 reelt set var uopnåeligt, hvis den oprindelige ambition om en 40 procents reduktion i 2030 var blevet fastholdt. Så ville EU i 2030 kun have 20 år, til at nå de sidste 60 procent. I Klimarådet kunne vi ønske os mere end 55 procent, også på Danmarks vegne, men en beslutning om mindst 55 er helt klart meget bedre end 40 procent.
Mange analyser peger på, at en reduktion på 55 procent i 2030 reelt er i underkanten, hvis klimaet skal reddes, og derfor bør Danmark fortsat presse på for, at de 55 procent reelt bliver et minimumsmål, der overopfyldes. Samtidig skal det sikres, at ny EU-regulering er så omkostningseffektiv som mulig, og at den understøtter, at ambitiøse lande kan forfølge mere ambitiøse mål.
Her på kanten af et nyt år kan vi dog godt tillade os at glæde os over det nye EU-mål, der er en god nyhed for det globale klima. En øget indsats forbedrer sandsynligheden for, at vi kan afværge de værste klimaforandringer. Andre store lande har de seneste måneder også meldt nye, ambitiøse mål ud: Kina vil være klimaneutral i 2060, Japan og Sydkorea allerede i 2050. Filippinerne har aflyst nye kulkraftværker. Og USA er med valget af Joe Biden nu også på vej tilbage i Parisaftalen og til en accelereret klimaindsats. Det giver alt sammen nyt håb i både Danmark og resten af verden i en tid, hvor det mere end nogensinde haster med at få sænket udledningen af drivhusgasser.
Indlægget blev bragt i Berlingske d. 18. december og kan også læses her.
