Kan EU's oppustede CO2-kvotesystem reddes?
Af Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet
Der er bred enighed om, at EU’s CO2-kvotesystem trænger gevaldigt til en opstramning. Det har blandt anddre klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd, Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi og Troels Ranis fra Dansk Industri skrevet her i Altinget gennem de seneste par uger.
Det samme har Klimarådet tidligere sagt, men en ny analyse fra rådet viser desværre, at de reformforslag, der nu er på bordet, ikke vil løse kvotesystemets problemer.
Kvotesystemet er tænkt som drivkraften for reduktion af EU's drivhusgasudledning fra el- og varmeproduktionen samt store industrianlæg. Ved at lægge en pris på CO2-udledningen er ideen at give kvotebelagte virksomheder incitament til at gennemføre energieffektiviseringer eller skifte til renere energikilder.
Men på grund af et meget stort overskud af kvoter og en deraf følgende meget lav kvotepris fungerer systemet ikke efter hensigten og bidrager dermed kun i ringe grad til den grønne omstilling.
Kvoteoverskud er et voksende problem
Med tiden er der opstået et kvoteoverskud på to milliarder kvoter svarende omtrent til et helt års udledninger fra kvotesektoren.
Hvis ikke systemet opstrammes, vil kvoteoverskuddet vokse sig endnu større i de kommende år, og der kan blive ophobet cirka fem milliarder kvoter i den særlige kvotereserve afhængigt af, hvor meget emissionerne reduceres fremover.
Det stigende kvoteoverskud har ført til at man i 2014 vedtog at tilbageholde 900 millioner af EU-landenes auktionskvoter midlertidigt.
I 2015 blev dette fulgt op med vedtagelsen af at indføre en såkaldt markedsstabiliseringsreserve fra 2019, hvortil der overføres kvoter, når kvoteoverskuddet overstiger 833 millioner. Til gengæld frigives der kvoter fra reserven, når kvoteoverskuddet kommer under 400 millioner.
På trods af disse forsøg på opstramninger er kvoteprisen fortsat meget lav.
Klimarådet har analyseret kvotesystemet
I den nye analyse Det oppustede CO2-kvotesystem - Konsekvenser for dansk klimapolitik af kvotesystemet og overskuddet af kvoter har Klimarådet regnet på effekterne af det store kvoteoverskud, og hvordan det kan tænkes at udvikle sig fremover.
Resultaterne er ganske tankevækkende.
Med det gældende regelsæt kan der højst frigives 100 millioner kvoter årligt fra markedsstabiliseringsreserven, og derfor er det sandsynligt, at de sidste kvoter først returneres fra reserven til kvotemarkedet om cirka 75 år. Med den gældende politik vil kvotemarkedet altså få tilført kvoter næsten helt ud til år 2100.
Denne indsigt bør få betydning for diskussionen om, hvorvidt Danmark bør fravælge at foretage reduktioner af vores egen drivhusgasudledning og i stedet annullere eller opkøbe kvoter.
Danmark bør ikke opkøbe kvoter
Med den nuværende lave kvotepris kan det være fristende at satse på at opkøbe kvoter og annullere disse som alternativ til at gennemføre indenlandske reduktioner af udledningerne.
Sverige har eksempelvis besluttet på egen hånd at opkøbe og annullere kvoter, men ifølge Klimarådets analyse medfører dette i første omgang blot, at der overføres færre kvoter til markedsstabiliseringsreserven.
Sveriges opkøb og annullering af kvoter vil derfor først engang sidst i dette århundrede give en tilsvarende reduktion af udledningen i EU, når kvotereserven engang er tømt. Reduktionen vil i øvrigt kun ske, hvis der til den tid stadig er efterspørgsel efter kvoter.
På den baggrund finder Klimarådet, at Danmark bør afstå fra at opkøbe kvoter på egen hånd med henblik på permanent annullering af kvoter. Vi bør heller ikke anvende annullering af kvoter til opfyldelse af Danmarks drivhusgasreduktionsmål i ikke-kvotesektoren, som vi ellers har fået mulighed for af EU.
Udbygning med vedvarende energi har en klimaeffekt
Fra nogle sider i klimadebatten argumenteres der for, at den danske støtte til vedvarende energi i kvotesektoren er virkningsløs symbolpolitik.
Argumentet har været, at en reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark vil frigøre kvoter, som vil kunne anvendes af for eksempel polske kulkraftværker til at skrue op for udledningen af CO2.
Men Klimarådets analyse viser, at på grund af kvotereserven kan der gå mange årtier, før denne effekt indtræder fuldt ud. Og det er faktisk mest sandsynligt, at den aldrig kommer.
Derfor anbefaler Klimarådet, at Danmark ikke med kvotesystemet som argument afholder sig fra fortsat at støtte vedvarende energi i kvotesektoren.
Støtten til vindmøller og solpaneler diskuteres jævnligt, men der er altså ingen grund til at afholde sig fra at gennemføre energibesparelser eller stoppe udbygningen med vedvarende energi i kvotesektoren, fordi man frygter, at kvotesystemet vil føre til udledninger andre steder i Europa.
Danmark bør fortsat presse på i EU
I EU forhandles der i øjeblikket om en opstramning af kvotehandelssystemet. Ministerrådet ønsker en hurtigere overførsel af overskydende kvoter til markedsstabiliseringsreserven og en permanent annullering af størstedelen af de overførte kvoter. Klimarådets beregninger viser, at ministerrådets forslag kan reducere de samlede udledninger over kvotesystemets levetid med cirka 10 procent, men reduktionerne vil først indtræffe efter 2050. Indtil da er der fortsat udsigt til et kvoteoverskud.
Ministerrådets forslag vil endvidere betyde, at en dansk udbygning med vedvarende energi vil medføre en permanent reduktion af det samlede kvoteudbud, fordi der vil blive opsamlet flere kvoter til destruktion i markedsstabiliseringsreserven, hvorimod en dansk annullering af kvoter blot vil betyde, at der overføres færre kvoter til kvotereserven.
Det giver blot et yderligere argument for Klimarådets anbefalinger vedrørende den danske klimapolitik.
Der er altså lang vej, før kvotesystemet kommer til at virke efter den oprindelige hensigt. Derfor anbefaler Klimarådet, at Danmark fortsat i EU arbejder for en gennemgribende reform af kvotesystemet, der kan sikre en effektiv europæisk grøn omstilling.
(Debatindlæg bragt i Altinget d. 16. marts 2017)
