Klimarådet roser udspil, men kritiserer kvotekøb over omstilling af landbruget

Af Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet

Mandag i denne uge kom en rapport fra FN’s klimapanel om mulighederne for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Rapporten sætter en tyk streg under, at verden har meget travlt, hvis vi skal holde temperaturstigningen på et niveau, hvor vi med en rimelig sandsynlighed kan undgå farlige ændringer i klimaet, der ikke kan stoppes eller modgås.

Dagen efter kom så regeringens klima- og luftudspil, der skal sætte retningen for den grønne omstilling i Danmark frem mod 2030. Udspillet indeholder en række konkrete klimatiltag i de kommende år, men fokuserer mindre på, hvordan Danmark skal håndtere den nødvendige omstilling til et drivhusgasneutralt samfund i 2050, hvor et minimum af udledninger kompenseres af tilsvarende CO2-optag.

Det er ellers målet for Danmarks grønne omstilling, som hele Folketinget blev enige om i energiaftalen tidligere på året.

Landbrug frem for kvoter
Et centralt element i regeringens udspil er annullering af udstedelse af CO2-kvoter i EU’s kvotesystem som en del af den drivhusgasreduktion, vi er forpligtet til at levere inden 2030 som medlem af EU.

I Klimarådets optik er det uklogt at udskyde en stor del af omstillingen af det danske samfund via kvoteannullering. I dag er kvotesystemet præget af et betydeligt overskud af kvoter, og derfor vil køb og annullering af kvoter først medføre mærkbare drivhusgasreduktioner på den anden side af 2050 – hvis kvotesystemet ellers findes til den tid.

Samtidig er det ikke gratis at købe kvoter. Klimarådet skønner, at regeringens udspil til kvotekøb vil koste mindst halvanden milliard kroner, som alternativt vil kunne bruges på danske klimainitiativer.

Hvis Danmark skal nå målet om et drivhusgasneutralt samfund i 2050, er det nødvendigt, at alle sektorer fjerner næsten alle udledninger af drivhusgasser. Det er en svær og tidskrævende opgave, og derfor er det vigtigt at komme hurtigt i gang med at nedbringe udledningerne.

Det gælder ikke mindst for landbruget, som står for over 20 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning, og hvis udledninger stort set ikke nedbringes med de tiltag, der er fremlagt i regeringens udspil.

Frem for at bruge penge på køb af kvoter, er det klogere at påbegynde omstillingen i landbruget for eksempel gennem en bedre kortlægning og regulering af de mange forskellige udledningskilder, der er forbundet med fødevareproduktion. Det vil samtidigt styrke landbruget i en fremtidig konkurrence, hvor klimavenlig fødevareproduktion bliver et krav.

Positivt fokus på transport og elbiler
I regeringens udspil står det bedre til med initiativer til at nedbringe udledningerne fra transportsektoren. Ambitionen er at udarbejde en samlet strategi for omstillingen i transportsektoren, som Klimarådet tidligere har foreslået.

Udspillet indeholder en række tiltag, som medvirker til at reducere drivhusgasudledningerne fra transportsektoren, der i dag udgør omtrent en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger. Regeringen foreslår initiativer, der skal gøre den danske flåde af busser og taxaer grønnere, men centralt i udspillet står ambitionen om at reducere CO2-udledningerne fra danskernes personbiler, og her er alle eksperter enige om, at elbiler udgør en vigtig del af løsningen.

Klimarådet udgav derfor i slutningen af september analysen 'Flere elbiler på vejene', der opfordrede regeringen til en mere ambitiøs elbilpolitik. Analysen anbefalede et stop for nysalg af benzin- og dieseldrevne biler, herunder plug-in-hybridbiler, i 2030 og et mål om mindst en halv million elbiler samme år, bakket op af et økonomisk skub til elbilerne på den korte bane.

I regeringskontorerne er man også nået frem til lignende konklusioner, og udspillet indeholder et stop for benzin- og dieselbiler i 2030, omend regeringen ønsker at plug-in-hybridbilerne må sælges helt frem til 2035.

Klimaudspillet beskriver desuden, at et stop for konventionelle biler i 2030 kan medføre en million grønne biler. Det forbeholdne ordvalg skyldes formentligt, at det er usikkert, hvor kraftige virkemidler, der skal til for at nå et bestemt antal elbiler og andre grønne biler i 2030, da det især vil afhænge af fremtidens teknologiske udvikling.

Det er dog ganske tvivlsomt, om et stop for salg af diesel- og benzinbiler i sig selv vil medføre en million grønne biler i 2030, og formentlig skal der meget kraftigere virkemidler til i løbet af de kommende år for at nå dette.

Tilskud giver flere elbiler 
Klimarådet har anbefalet, at de langsigtede transportambitioner følges op af et økonomisk skub til elbiler på den korte bane, og det har man også forholdt sig til i udspillet. Regeringen vil udskyde elbilernes indfasning i registreringsafgiften med et enkelt år og samtidig give et betydeligt fradrag i afgiften til elbiler og plug-in-hybridbiler i 2019 og 2020.

Selv om intentionen bag regeringens skub er god, har dets konstruktion tre ulemper: For det første får de mindre elbiler intet ud af skubbet i 2019, da de i forvejen ikke stod til at skulle betale registreringsafgift. I stedet er det de store elbiler, der får gevinsten. For det andet begunstiges plug-in-hybridbilerne betydeligt i 2019 på bekostning af de små elbiler, og dermed risikerer vi, at plug-in-hybridbilerne kvæler markedet for de rene elbiler. For det tredje lægger regeringen op til at ændre elbilernes rammebetingelser igen efter 2020, hvilket nok engang skaber frygt for stop-go-politik og dermed usikkerhed for købere, forhandlere og importører.

Klimarådet har i stedet foreslået, at det økonomiske skub gives som et tilskud på for eksempel 50.000 kroner til alle elbiler, mod at elbilerne til gengæld indfases fuldt ud i registreringsafgiften med det samme. Dermed får også de små elbiler en gevinst, samtidig med at de store elbiler ikke begunstiges uforholdsmæssigt meget.

Plug-in-hybridbilerne kan gives et reduceret tilskud, der afspejler, at de er mindre klimavenlige end de rene elbiler. Klimarådet anbefaler, at tilskuddet gives til de første 100.000 solgte biler, så der på den måde skabes ro om rammebetingelserne, indtil der er skabt tilstrækkelig kritisk masse i markedet.

Samlet set vil Klimarådets forslag give flere elbiler for de samme skattekroner end regeringens udspil.