Kommentering af Global Afrapportering 2022

Energistyrelsens årlige globale afrapportering er den officielle status over, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Klimarådet skal hvert år kommentere afrapporteringen, og kommenteringen kan nu læses i et nyt notat.

I notatet vurderer Klimarådet, at afrapporteringen er blevet styrket siden sidste år, bl.a. hvad angår data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.

I afrapporteringen har grønsager samme klimapåvirkning som kød

En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes. Fx har varer i kategorien ’landbrug og gartneri’ den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ’landbrug og gartneri’ var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.

Klimarådet foreslår bl.a. også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.

”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde - men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Der er behov for politisk at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi

Afrapporteringen viser, at dansk afbrænding af træpiller og skovflis bidrager til den globale opvarmning. Effekten skyldes primært tidsforskydningen mellem afbrændingen af biomasse, som fører til en udledning af CO2 og det efterfølgende optag af CO2, som blandt andet finder sted, når nye træer vokser frem som erstatning for de træer, der er blevet brændt af til fx dansk fjernvarme. Klimarådet ser gerne, at Energistyrelsen arbejder videre på mere præcist at vise, hvordan den danske afbrænding af biomasse påvirker klimaet, så det bliver lettere at integrere klimapåvirkningen fra brug af biomasse i beskrivelsen af Danmarks globale klimaaftryk.

Den store import af biomasse gør det også relevant at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030. Et mål der er vedtaget af et bredt folketingsflertal. Hvis målet fx kun opgøres for strøm og brint, så forventes Danmark ifølge Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 at opfylde målet. Men hvis biomasse og biobrændstoffer også tæller med, forventes Danmark tværtimod at være nettoimportør.

”Det gør en rigtig stor forskel for hele vores energiforsyning, hvordan det mål defineres, så det skal der politisk fokus på. Hvis målet skal fungere, som noget man styrer efter, så skal det være klart, hvordan målet bliver gjort op,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet opfordrer desuden til, at afrapporteringen fremover viser en samlet opgørelse over import og eksport af alle energiformer, grønne som fossile. Dermed kan der gives et mere nuanceret overblik over energistrømme ind og ud af Danmark samt den klimapåvirkning, som energistrømmene giver anledning til.

Derudover kommer notatet også ind på bl.a. biobrændstoffers klimapåvirkning, private finansieringsstrømme, som med fordel kan monitoreres, synliggørelse af virksomheders klimaaftryk og brug af klimakreditter samt et ønske om større gennemsigtighed omkring bagvedliggende dokumenter og programmateriale for den globale myndighedsindsats og for klimabistanden generelt.

Find hele notatet i læs mere menuen.